Der er tydeligvis ikke sket så meget inde på denne tråd i 2016. Men hvad er der sket, siden man ifølge Thomas Huulbæk vedtog på Politisk Forum i marts 2015, at “der skulle arbejdes videre med de overordnede linjer i forsvarspolitikken, før man kunne vedtage forslaget”? Er det blevet vedtaget endeligt uden at jeg har hørt noget om det? 
@andreas: Jeg aner heller ikke, hvad der er sket de sidste lange stykke tid, men jeg mener bestemt, at debatten bør fortsætte uanset hvad status er, så hold dig ikke tilbage. Her er mit bidrag:
Flere i denne tråd skriver, at vi slet ikke bør føre våben, da det er et dårligt middel til fred. Ja, argumenterne er lidt forskellige, men pointen er vist, at vi bør have en fredspolitik og ikke en forsvarspolitik.
Jeg er enig i, at vi slet ikke bør føre krig, hverken med eller uden mandat fra FN. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have et godt forsvar. Vel ville det være dejligt, hvis hele verden adapterede en alternativ, fredelig adfærd, men indtil den dag kommer, er de globale spilleregler anderledes, og om vi vil det eller ej, bliver vi nødt til at spille efter de regler, og det indebærer, at vi kan afvise fremmed militær på dansk grund. Når det er sagt, så er jeg enig med Lars Kristensen i, at forsvarets internationale opgaver skal ændres fra bekrigelse til udbredelse af nødhjælp. Men bevæbnet. Nødhjælpen skal også forsvares.
Jeg er også enig med Jonas Sebastian Høj Holmberg i, at værnepligten er samfundstræning i langt højere grad, end det er militærtræning. Værnepligten bør bevares og udvides. Selv den smule våbentræning der er, er samfundsgavnlig, for samfundet har brug for, at en del af befolkningen ved, hvordan man omgås våben. Våben er en del af samfundet, både indenfor og udenfor grænsen, og man kan ikke bare fornægte deres eksistens. Jo mere man ved om vira, desto bedre kan man bekæmpe dem og undgå dum smitte. Jo mere man ved om våben, desto bedre kan man bekæmpe dem og undgå ulykker.
Endelig skal jeg kommentere det, der er blevet sagt om hjemmeværnet. Det er mit indtryk, at hjemmeværnet har udviklet sig voldsomt de seneste 20 år. Det er ikke længere en klub for kaffedrikning, bassespisning, overvægt og aftrækkergalskab (undskyld billedet, men sådan var min fordom for 20 år siden). Nu er mit billede, at medlemmerne i høj grad er målrette, adrætte, bevidste mennesker, der er motiveret af helt andre ting. Hjemmeværnet har formået at ændre sig, og det er synligt som beredskabsstøtte i alle mulige situationer. Hjemmeværnet bør bestemt bevares, og kan sikkert tænkes ind i mange flere opgaver, hvis beslutningstagerne vil. Og så er der det med våbnene hjemme. Så længe vi ikke har en våbenfri verden, spiller de våben fordelt over landet en sikkerhedsmæssig rolle. De er præventive. Modargumentet er ofte, at hjemmeværnsvåben ind imellem bruges i forfærdelige sammenhænge. Jeg tror statistikken fortæller, at det er utroligt få, men naturligvis skulle de helt undgås. Men er det Hjemmeværnet eller våbnenes skyld? Alle gerningsmændene har personlige kriser. Deres gerninger er resultatet af en forfejlet socialpolitik og ikke af hjemmeværnets våben.
Hej Alternativet Dialog
Jeg har tænkt meget over en konkret løsning til en alternativ freds politik, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg har ikke meget forstand på krig og krigs historie og det kan da også være at ideen er helt dum, men her får I den alligevel.
Kunne man tilbyde flygtninge et forum/undervisning/samlingssted, for dem som ønsker at vende tilbage til deres land når krigen er overstået for at genopbygge dette? Dette skulle selvfølgelig være et valg som de kunne træffe og ombestemme sig undervejs, men hvis der nu er nogle flygtninge som har dette ønske, synes jeg det ville være en rigtig god løsning til når krigen i landet slutter.
I dette forum/undervisning/samlingssted kunne de skabe sig et netværk af andre som har samme ønske. De kunne få undervisning angående byggeri, iværksætteri, produktions fabrikker og netværk til aftagere af varer, mv.
Hjælpeorganisationer skulle være tilknyttet stederne og være en del af det netværk som kunne hjælpe med ressourcer mv. når glædesdagen kom og folk kunne vende sikkert hjem.
Tak for tiden til dig som læste
Venlig Hilsen Trine
1 Synes om
Spændende tanker om hvordan dansk forsvarspolitik fremover kan indtænke etablering af fredelige og stabiliserende institutioner i de lande vi intervenerer i.
Måske kan disse elementer indgå i de overvejelser man skal foretage sig, inden der interveneres. At analyser skal kunne sandsynligøre at det er muligt, inden for en overskuelig fremtid, at sådanne fredsskabende og stabiliserende arbejde vil kunne etableres i et land. Hvis det ikke kan sandsynligøres, vil det måske være bedst ikke at blande sig.
venlig hilsen
Lena