Alternativet, Vordingborg afdeling. PARTISKAT 2017? Revideret på grundlag af foreløbig drøftelse 30. nov. 2016 udarbejdet af Søren Rønhede. Forslaget blev behandlet på onsdagsmødet 14. december 2016 og enstemmigt vedtaget i bestyrelsen, og i medlemsgruppen på aktivitetsmøde den 5. april 2017.
”Hvordan opnår vi større lighed, og bør vi selv gå foran? Den dag hvor Alternativet får borgmestre, rådmænd, ministre og Europaparlamentsmedlemmer, får vi medlemmer, som i kraft af Alternativet vil oppebære meget høje gager. Er det rimeligt eller urimeligt, at de bidrager til Alternativet?
Partiskatten kunne bidrage til en valgfond, så Alternativets kandidater stilles lige. Man kunne også lade dele af partiskatten gå til velgørende formål, som 5-stjernebevægelsen i Italien har valget; her er partiskatten på 50%.
En meget enkel model kunne være ENHEDSLØN FOR ALLE VALGTE OG ANSATTE i Alternativet.
En mindre radikal (mindre lighedsorienteret) model kunne se sådan ud:
Der fastsættes et bundfradrag, svarende til den gamle grænse for topskat.Jeg foreslår at bruge den gamle grænse, fordi de sidste ti års skatte- og fordelingspolitik har handlet om at omfordele fra fattig til rig. Et af midlerne har været at skubbe topskattegrænsen opad.
I 1993 var bundfradraget for topskat 240.000. De, der tjente over, skulle betale topskat. Hvis vi skal tage udgangspunkt her, bør beløbet pristalsreguleres.
Det kan gøres vha forbrugerprisindekset. Sættes indekset for 2015 til 100 er tallet for 1993 65,3. Det giver en forhøjelse af de 240.000 i bundfradrag til 367.534. (Den nuværende, FORHØJEDE topskattegrænse er 467.300, der stiger til 479.600 i 2017).
I 1993 var højeste marginalskatteprocent på 68,7. I kraft af “reformer” er den nedbragt til 56,4 i 2017. (Marginalskatteprocenten er den procent, der betales i skat af den højeste, sidste del af indkomsten.)
Det foreslås at sætte partiskatteprocenten til forskellen mellem de 68,7 og den aktuelle marginalskatteprocent. Det giver en partiskat på 12,3 % for indtægt som folketingsmedlem, borgmester, minister, parlamentsmedlem osv. for den del af indtægten, der overstiger 367.534.
Samtidig bør der være en klar progression i partiskatten. Det kunne opnås ved at gange både procent og bundfradrag med to. Derved vil indtægt over 735.068 blive partibeskattet med 24,6 %. Ganger vi endnu engang med to får vi tallene 1.470.136 og 49,2 %. Men her bør vi selvfølgelig sætte et partiskatteloft på 100% minus den aktuelle marginale skatteprocent = 43,6 %. Dermed signaleres, at ingen bør opnår en egen indkomst af arbejde for Alternativet ud over brutto ca. 1,5 mio. Det kunne være en passende norm for hele samfundet.
De gigantiske indkomster for direktører mv., der er kommet til i de sidste få årtier, selv om intet fornuftigt taler herfor, bør gradvist aftrappes. Faktisk var samfundet præget af en bedre balance mellem det dynamiske og det harmoniske før nyliberalismen og dens kamp for forskelle, og ulighed tog magten.
Ovenfor er der i forslaget kun regnet med heltidsarbejde (folketingsmedlemmer, borgmestre, rådmænd, ministre, parlamentsmedlemmer). Man kunne også forestille sig, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer, der arbejder deltids for Alternativet og typisk vil have en løn ved siden af, betaler partiskat til lokalafdelinger hhv. storkreds. Det kunne være ⅓ af de beløb de får i vederlag fra kommune/region. Partiskatten kunne bl.a. anvendes til frikøb af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer efter behov.
Spørgsmålet om partiskat/obligatorisk partibidrag blev drøftet tidligere på året.
https://dialog.alternativet.dk/t/obligatorisk-partibid…/…/30
Andre partier har partiskat:
SF har progression fra 5 til 25 %
Enhedslisten har bundfradrag, hvor beløb over bundfradraget betales i partiskat. (Svarende til 5-stjernebevægelsen?)
https://enhedslisten.dk/vedtaegter § 16
https://enhedslisten.dk/om-enhedslisten/partiskat
http://enhedslisten.dk/ko…/retningslinjer-partiskat-fra-2018”
Følgende er en lidt forkortet version af forslag om partiskat, som ønskes behandlet på landsmøde 2017. Forslaget har 10 stillere, heraf en fra Guldborgsund Kommunes afdeling:
”Alle, som repræsenterer, er valgt og udpeget for Alternativet til offentlige hverv betaler partiskat efter følgende regler:
Der fastsættes et bundfradrag, svarende til den nedre grænse for topskat i 1993, reguleret efter forbrugerprisindekset. For indtægt ud over bundfradraget betales den procentuelle forskel mellem 68,7 % og den aktuelle marginalskatteprocent i partiskat. For indtægt over 2 gange bundfradraget ganges partiskatteprocenten med to.
For indtægt over 3 gange bundfradraget ganges partiskatteprocenten med tre.
For indtægt over 4 gange bundfradraget ganges partiskatteprocenten med fire osv. Der fastsættes et partiskatteloft på 100% minus den aktuelle marginale skatteprocent.
Partiskatten træder i kraft fra førstkommende 1. oktober efter vedtagelsen(begyndelsen af folketingsåret).
Begrundelse/motivation:
Forslaget om partiskat bygger på Alternativets værdier og program. Vi ønsker større lighed, og vi vil selv gå foran. Når Alternativet får borgmestre, rådmænd, ministre og Europaparlamentsmedlemmer, får vi medlemmer, som i kraft af Alternativet vil oppebære meget høje gager. Det er rimeligt, at de bidrager til fællesskabet ud over det lavere niveau for skattebetaling, der følger af de sidste regeringers omfordelingspolitik til fordel for bedrestillede.
Det er anført som argument imod partiskat, at nogle har brugt og vil bruge meget store summer på at blive valgt. Men er det ikke i virkeligheden et argument for?
Partiskatten kan bidrage til en valgfond, som stiller Alternativets kandidater lige, så vi holder god afstand til amerikanske tilstande, som også sniger sig ind her.
Partiskatten kan også gå til velgørende formål, som 5-stjernebevægelsen i Italien har valgt det; her er partiskatten på 50%.
Forslaget er med en klar progression (stigende %) og stort bundfradrag, hvorved fremkomne indvendinger imødekommes.
Der indføres et bundfradrag, svarende til den gamle grænse for topskat. Når det foreslås at tage udgangspunkt her, er det fordi de sidste regeringers skatte- og fordelingspolitik har handlet om at omfordele fra fattig til rig. Derfor har man også skubbet grænsen opad.
Topskattegrænsen(bundfradraget) er 479.600 i 2017. I 1993 var bundfradraget for topskat 240.000. Bundfradraget reguleres i forslaget her efter forbrugerprisindekset. Sættes indekset for 1993 til 64,8 bliver det 101,1 for 2017 (februar-tal). Det giver et bundfradrag på 374.444.
I 1993 var den højeste marginalskatteprocent på 68,7. I kraft af “reformer” nedbragt til 56,4 i 2017. Partiskatteprocenten sættes til forskellen mellem de 68,7 og den aktuelle marginalskatteprocent. Det giver nu og her en partiskat på 12,3 % for indtægt, der overstiger 374.444.
Progression opnås ved at gange både procent og bundfradrag med to. Derved vil indtægt over 748.888 blive partibeskattet med 20,8 %. Ganger vi bundfradraget med tre får vi tallene 1.123.33 og 41,6 % osv. Med progressionen signalerer vi, at ingen bør opnå indkomst af arbejde for Alternativet ud over brutto godt og vel 1 mio. Det kunne også være en passende norm for hele samfundet.
De meget store indkomster for direktører mv., der er kommet til i de sidste få årtier, bør gradvist nedtrappes. Faktisk var samfundet præget af en bedre balance mellem det dynamiske og det harmoniske før nyliberalismen og dens kamp for forskelle og ulighed tog magten. Tænk: indtil ca. 1990 tjente en leder i det offentlige typisk 50% mere end de bedst lønnede blandt dem, han var leder for. Den større lighed i det økonomiske afspejlede sig i større lighed i det sociale: institutionslivet var i højere grad præget af reel medarbejderindflydelse og respekt for forskellighed.
Alternativet til et partibeskatningssystem kan være ENHEDSLØN FOR ALLE VALGTE OG ANSATTE i Alternativet. Det er enkelt og tiltalende, men også radikalt. ”
På vegne af Alternativet i Vordingborg, Lene Ezzaaf, forperson
