Forslag om nedsat arbejdstid

Kære alternativister.

Jeg har skrevet et forslag om nedsat arbejdstid og søger at så mange medlemmer som muligt vil støtte forslaget. Det skal sendes ind til politisk forum før 1. marts. Så skriv hvis du er medlem og synes, det er en god ide at arbejde for at mindske arbejdstiden på forskellig vis. Dette kræver at du samtidig sender mig en privat besked med din email.

TITEL PÅ FORSLAGET

Nedsat arbejdstid

TYPE AF FORSLAG

Arbejdsmarkedspolitik.

BESKRIVELSE (den tekst, der skal stå i
partiprogrammet)

Alternativet ønsker sammen med arbejdsmarkedets parter at undersøge
mulighederne for at sænke arbejdstiden for på denne måde at skabe flere jobs og
højere livskvalitet. Det kan ske på forskellige måder, der gerne må kombineres:

  1. Generel sænkelse af 37-timers arbejdsugen over en længere årrække.

  2. Give alle ansatte ret til en 32 timers deltidsstilling, hvis de ønsker
    det som i Holland.

  3. Udbyde flere offentlige deltidsstillinger kombineret med ordentlige
    arbejdsvilkår og et fair dagpengesystem for deltidsansatte.

  4. Give småbørnsfamilier mulighed for og kontantstøtte til deltidsarbejde,
    som det sker i Norge og Sverige.

En reform skal gerne være fleksibel og supplere vores forslag om en
timebank, så ansatte kan arbejde mere i visse perioder og mindre i andre.

Forskellige forsøg med nedsat arbejdstid tyder på en lang række positive
effekter. Der bliver skabt flere jobs. De arbejdende vil opleve mindre stress
og højere livskvalitet gennem mere tid til familie, frivilligt arbejde, grøn og
sund livsstil mv. De ansattes timeproduktivitet stiger, hvilket gavner
virksomhederne.

Hvert år stiger samfundets arbejdsproduktivitet, så vi kan lave det samme på
mindre tid. Dette er i udgangspunktet positivt, men medfører også mindre brug
for arbejdskraft. Hvis vi af miljøhensyn skal stoppe økonomisk vækst og
samtidig skabe arbejdspladser, så er nedsat arbejdstid en fornuftig løsning.

Alternativet mener reformen skal kombineres med en økonomisk omfordeling for
at beskytte særligt lavindkomst lønarbejdere mod lønnedgang. Da staten sparer
mange midler på færre overførselsindkomster, er der allerede penge til dette.
Evt. overskud kan bruges til skattelettelser, så lønnedgangen proportionelt set
bliver mindre end nedgangen i arbejdstid.

Reformen vil kræve fokus på at uddanne borgere til de erhverv, der kommer
til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Den vil også kræve støtte til, at
virksomheder kan udvide deres arbejdsstyrke uden markante økonomiske og
administrative omkostninger.

BAGGRUND

Hvad er baggrunden for forslaget? En særlig problemstilling/personlig
erfaring/en ny teknologisk mulighed/en uretfærdighed etc.

Max. 2000 tegn inkl. mellemrum.

Historisk set har fagbevægelsen kæmpet for nedsat arbejdstid gennem gradvist
sænkning af arbejdsugen til 37 timer og stadigt flere feriedage og længere
barsel. Siden 1998 har nye overenskomster dog kun inkluderet stigende
lønniveau.

Undersøgelser viser, at både mænd og kvinder i gennemsnit ønsker at arbejde
5-7 timer mindre om ugen, så det flugter godt med befolkningens ønsker. Særligt
børnefamilier har igennem de sidste år givet udtryk for at opleve et stadigt
stigende pres, og jeg tænker faktisk at støtte til deltid for dem, kan være et
godt første skridt at tage. I andre undersøgelser svarer mange danskere, at de
hellere vil gå ned i tid end have mere i løn, og da Alternativets facebookside
delte en artikel om nedsat arbejdstid, så blev den delt over 350 gange og fik
rekord i likes. Så der er folkelig interesse for nedsat arbejdstid burde være
folkelig grobund for forslaget.

Danmark står sandsynligvis over for udsigten til stigende arbejdsløshed i
fremtiden af flere grunde. For det første er væksten dalende, og
produktivitetsstigninger vil derfor naturligt føre til flere arbejdsløse i
fremtiden, for når vi bliver mere effektive, har vi brug for færre hænder. For
det andet er arbejdsløsheden lige nu holdt kunstigt nede ved, at rigtig mange
er sendt ind i uddannelsessystemet. Men når de kommer ud, er det ikke sikkert,
at der er job til dem, og hvad skal de så lave? For det tredje vil stigende
robotisering i fremtiden kunne erstatte rigtig mange jobs, f.eks. i transport
og industrisektoren.

Nedsat arbejdstid er en enkel måde at løse en del af problemerne omkring
arbejdsløshed. Særligt når Alternativet ikke går ind for at økonomien vokser,
hvilket er den klassiske tilgang til at skabe flere jobs.

ANDRE POLITISKE TILTAG

Hvilke andre politiske tiltag forsøger at løse samme problem, hvis nogen?

Økonomisk vækst ses af mange partier som midlet til at skabe høj
beskæftigelse, men er ikke længere en garanti for dette grundet robotteknologi,
der erstatter menneskelig arbejdskraft. Økonomisk vækst er heller ikke
ønskværdig ud fra en miljømæssig synsvinkel.

I dag reduceres arbejdsløshed primært ved, at vi har sendt mange ind i
uddannelsessystemet, men dette er en kortsigtet løsning.

Jeg har i beskrivelsen af forslaget nævnt, at der er forskellige modeller
for nedsat arbejdstid. Den engelske tænketank New Economics Foundation foreslår
nedsat arbejdstid for alle. Samme tænketank arbejder dog også på at skabe en
database over forskellige forsøg med fleksibel eller nedsat arbejdstid og har
lige nu noteret over 100 tiltag. Jeg har modtaget et udkast af denne, men måtte
love ikke at dele den, da databasen ikke er kontrolleret igennem.

I Holland er hver anden på deltid, og alle ansatte har ret til at få en 32
timers stilling. Landet har den laveste arbejdstid pr. indbygger, men har
alligevel et højt BNP per indbygger. Nu er BNP en dårlig målestok for
samfundsmæssig udvikling, men eksemplet viser, at nedsat arbejdstid og robust
økonomi godt kan fungere sammen. Indbyggerne er meget tilfredse med muligheden
for nedsat arbejdstid, hvor brugerne fordeler sig som ca. 75% kvinder og 25%
mænd.

I Norge er der kontantstøtte til familier, der ønsker at have en
deltidsstilling efter fødslen. I Sverige har nye forældre ret til
deltidsarbejde de første otte år af barnets liv. I alle de nordiske lande er
der længere barsel.

INTERESSENTER Hvilke vigtige interessenter (mennesker eller
grupper med særlig viden/erfaring som forslaget har betydning for) findes der,
og hvordan er interessenter blevet inddraget i udformningen af forslaget?

Den britiske tænketank New Economics Foundation har undersøgt forslaget i en
række forskningsrapporter. De arbejder også på at lave den database, jeg
omtalte i forrige afsnit. Tænketanken får støtte for 8 mio. pund om året, så de
har en stærk økonomi og er kendt for robust og nytænkende forskning. Forslaget
om nedsat arbejdstid har fået stor opmærksomhed fra både medier og befolkning,
så den ansvarlige socialforsker Anna Coote kontaktes flere år efter
rapporternes udgivelse 2-3 gange om ugen af medier. Jeg har løbende kontakt med
Anna Coote.

Fagforeninger er selvfølgelig vigtige at få med, men det bliver en
udfordring at overtale dem. Da jeg inviterede 23 fagforeninger til en workshop
om emnet i forbindelse med en konference om ny økonomisk tænkning, så mødte
ingen af dem op. De har også takket nej til at deltage i Alternativets politiske
laboratorium om emnet, så jeg har forsøgt.

Som professor i økonomi Jesper Jespersen fremhæver, så er det et forslag der
sagtens kan hænge sammen samfundsøkonomisk. Spørgsmålet er, om vi kan få det
igennem politisk, men der er stor folkelig interesse for emnet.

Befolkningen er selvfølgelig en central interessent. Jeg har i historisk
baggrund skrevet om stigende folkelig interesse for nedsat arbejdstid. Et andet
eksempel er, at mere end 50 procent af danskerne støtter et forslag om at give
småbørnsfamilier muligheder for i en periode at arbejde mindre, hvis de på et
andet tidspunkt arbejder mere. Det politiske laboratorium havde 55 deltagere og
kunne have haft markant flere, hvis det havde givet mening at lave et giga event.
Det blev dog prioriteret at sørge for, at folk fik mulighed for at komme på
banen.

For at aktivere det folkelige potentiale foreslår jeg, at vi sammen med EL
og forskellige grønne organisationer laver en underskriftindsamling for at vise
den folkelige opbakning til forslaget om nedsat arbejdstid. Jeg tror vi kan få
rigtig mange til at skrive under og på denne måde skabe momentum for at andre
partier, fagforeninger mv. støtter op om forslaget. Ligesom vi selvfølgelig kan
skrive artikler om emnet og allerede har planlagt at tage det op på Folkemødet.

ANDRE PARTIERS HOLDNING Hvad mener de andre politiske
partier på netop dette område?

Alle partier undtagen Enhedslisten vil i udgangspunktet være imod, da mange
af dem ønsker øget arbejdstid. Årsagen er, at de er tilhængere af de
neoklassiske økonomiske modeller, der påstår at øget udbud af arbejdskraft
skaber sin egen efterspørgsel. En påstand der ikke er meget empirisk grundlag
for ifølge f.eks. professor i økonomi Jesper Jespersen.

Til en konference om visionær familiepolitik februar 2015 udtalte politikere
fra partier på begge fløje, at de er åbne for at skabe bedre vilkår for
deltidsarbejde for småbørnsfamilier, hvis de voksne arbejder mere i andre
perioder. Det folkelige pres er ved at åbne veje, og vi kan være i front på
udviklingen ved at have mere ambitiøse forslag end de andre. Bortset fra EL,
men vi kan være mere konkrete end de er og samarbejde med dem samtidigt.

Forslaget vil derfor give os en profil som et reelt alternativ til alle
partier undtagen Enhedslisten. Jeg kender mange forskere, der er for forslaget
uden at ønske et opgør med kapitalismen som sådan, så jeg mener ikke, forslaget
er for ekstremt.

Måske kan vi på sigt overtale bl.a. SF. Jeg kender fx en ledende SFU’er, der
er for forslaget. SF har tidligere luftet forslaget om en timebank. DF er også
en mulighed.

ARGUMENTATION

Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne
særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer,
erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.).

New Economics Foundation’s forskning tyder på, at nedsat arbejdstid skaber
flere job, højere timeproduktivitet, mere livskvalitet, mere frivilligt arbejde
og mere tid med familien. Ligesom alle vil have mere tid til at deltage i
demokratiet, hvilket jo er en mærkesag for Alternativet. Her er et par af New
Economic Foundations eksempler på velfungerende forsøg med nedsat arbejdstid:
http://www.neweconomics.org/blog/entry/around-the-world-in-a-shorter-working-week

Deri nævnes også de forskellige svenske forsøg med nedsat arbejdstid, såsom for
socialarbejdere i Gøteborg. Andre medier har omtalt et andet eksempel fra samme
by, hvor et bilværksted har haft stor succes med nedsat arbejdstid til samme
løn. Ingen lønnedgang er dog ikke realistisk i alle erhverv, derfor skal
lavindkomstgrupper kompenseres.

Mange børnefamilier protesterer i dag over et enormt pres, og de oplever
ikke at have tid til deres børn. Dette skyldes, at både mænd og kvinder ofte
har fuldtidsarbejde, men også at tempoet og kravene på arbejdsmarkedet er
steget markant. Forslaget vil give forældre mere tid til at være nærværende med
deres børn, partner og omgangskreds.

Flere i dagpengesystemet er frustrerede over, at der er så dårlige vilkår
for deltidsarbejdende. Hvis du har arbejdet 37 timer og derefter kommer på
dagpenge modtager du lidt over 17.000 kr brutto. Modsat modtager 30 timers
deltidsarbejdere 11.500 i dagpenge, selvom de proportionelt burde være ca.
14.000 og lettere genoptjeningsperiode. Der er også ringe arbejdsvilkår for
deltidsansatte mange steder, hvilket medfører, at mange fravælger deltidsjob på
trods af lyst til det.

Desuden beskriver mange økonomer med interesse for bæredygtighed, at
forslaget vil være essentielt i arbejdet på at skabe en lavvækst økonomi, der
ikke er drevet af gældsbaseret forbrug. Der vil højst sandsynligt komme mindre
forbrug af luksusvarer og mere tid til livskvalitet. Den øgede fritid kan også
bruges på dyrkelse af egne madvarer, madlavning, deleøkonomi, reparation og
forskellige andre bæredygtige og sociale aktiviteter. Af disse økonomer kan jeg
bl.a. nævne Tim Jackson, Peter Victor, Herman Daly, Joshua Farley, Robert
Constanza og den danske professor i økonomi Jesper Jespersen.

Forslaget vil altså ligge godt op af Alternativet ønske om social,
miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Og faktisk også ny politisk kultur da
det vil give flere bedre mulighed for at deltage i demokratiske aktiviteter.

MODSTAND

Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx
interesse-organisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og
hvorfor?

Dele af befolkningen vil være imod grundet en frygt for tab af indkomst og
grundet en frygt for de samfundsøkonomiske konsekvenser. Særligt
lavindkomstmodtagere.

Fagbevægelsen er kritisk. Sandsynligvis grundet en frygt for at tiltaget vil
betyde reduceret indkomst, og fagbevægelsen har længe haft lønstigninger som
central mærkesag. FOA og LO gjorde til konferencen om familiepolitik også
opmærksom på, at mange af deres medlemmer er økonomisk pressede og ikke har råd
til at gå ned i tid. Derfor skal vi være meget opmærksomme på at kommunikere,
at lavindkomstmodtagere skal have særlig støtte, og vi kan arbejde for at de
kommende overenskomstforhandlinger medfører reduktion i arbejdstid frem for
lønstigning, så det sker gradvist over en længere periode.

Arbejdsgiverorganisationer er ofte fortalere for øget arbejdstid til at
styrke deres konkurrenceevne og kan være svære at få med på vognen. Omvendt
skaber nedsat arbejdstid højere timeproduktivitet. Derudover er det en reel
udfordring for arbejdsgivere at de fx betaler forsikringer pr. ansat. Så flere
ansatte medfører højere udgifter, også ift. træning, management og udvikling. Nogle
virksomheder er på egen hånd begyndt at indse, at medarbejdertrivsel er vigtig
for produktiviteten, så de skaber mere fleksible arbejdstider, hvilket Center
for Balance mellem Arbejde og Familieliv viser.

Det er generelt en udfordring, at økonomiske modeller påpeger at øget
arbejdsudbud skaber sin egen efterspørgsel, selvom dette ikke er
tilfredsstillende empirisk bevist. Dermed skabes en diskurs om, at øget
arbejdstid skaber samfundsøkonomisk fremgang, hvilket påvirker mange danskeres
holdning til emnet. Dette gør det også sværere at argumentere for nedsat
arbejdstid, fx for fagbevægelsen.

UDFORDRINGER

Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk
spin, mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)?

At arbejdsmarkedet parter generelt er inspirerede af en mainstream økonomisk
tankegang om, at bl.a. nedsat arbejdstid ikke kan lade sig gøre i praksis. På
trods af at vi historisk har sænket arbejdstiden mange gange tidligere hen. Vi
har på mange måder brug for et paradigmeskifte i vores økonomiske forståelse,
hvilket mange af vores andre forslag jo også lægger op til.

Det kan derfor være svært for Alternativet at få forslaget igennem, men
regeringens forslag om 12 minutter mere om dagen blev jo ikke accepteret ved
overenskomstforhandlingerne i 2012, så måske er tiden inde til nytænkning. Det
kan tænkes at medlemmerne har en anden holdning end partitoppen. Jeg tænker FOA
kunne være en alliancepartner, da de ofte er ret progressive og allerede åbne
for forslaget om, at småbørnsforældre i en periode kan arbejde mindre.

Forslaget skal kombineres med økonomisk omfordeling for ikke at få en social
slagside til lavindkomst beskæftigede. Pengene kan findes ved at udnytte de
ekstra midler, der kommer af færre udgifter til overførselsindkomster.

Nogle virksomheder vil opleve økonomisk udfordringer ved forslaget, selvom
produktivitet pr. arbejdstime stiger, som nævnt i afsnittet om modstandere.

Vi kan arbejde på sammen med forsikringsselskaber at få lavet forsikringspræmier
om fra at være pr. ansat til at være pr. arbejdstime, der lægges i
virksomheden. Dette vil gøre det mere økonomisk rentabelt at reducere
arbejdstiden. Det offentlige kan også sørge for at virksomheders afgifter
opgøres i forhold til arbejdstimer lagt frem for antal medarbejdere. Derudover
kan det offentlige støtte udvidelse af arbejdsstyrken fx via skattefordele og
støtte til træning og personaleudvikling. Effekten vil være at udvidelse af
arbejdsstyrken belønnes frem for at det koster økonomisk.

Der kan komme kritik omkring af forslaget hindrer fleksibilitet. Visse
former for socialt arbejde kræver eksempelvis, at de ansatte er meget tilstede,
det kunne være ift. udsatte unge og så går det ikke med en 30-timers
arbejdsuge. Det er vigtigt, at forslaget bliver fleksibelt, så ansatte fx kan
vælge at arbejde meget i perioder og mindre i andre.

Opsummerende ser jeg den svenske model med ret og økonomisk støtte til
deltidsjob for familier som et oplagt udgangspunkt for et konkret forslag, der
har en vis chance for at blive vedtaget. Samtidigt kan vi kommunikere, at vi
ønsker mere omfangsrige reformer på sigt. Hvis de første reformer fungerer godt,
så kan det skabe yderligere folkelig opbakning og gøre det lettere at få
indført mere ambitiøse tiltag.

DISKUSSIONSFORA

Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret, og ca. hvor mange borgere har
været involveret i diskussionen?

Forslaget har først været vendt med politisk ledelse i starten af januar og
i Alternativets facebookgruppe ”seriøs bæredygtig omstilling” med 1200
medlemmer. Dernæst har der været arrangeret et politisk laboratorium om emnet
den 17. februar 2015 med ca. 55 deltagere, hvor professor i økonomi Jesper
Jespersen fortalte om de samfundsmæssige konsekvenser af nedsat arbejdstid, og
Alternativets folketingskandidat Rune Wingård redegjorde for forskellige
tilgange til nedsat arbejdstid. Generelt var deltagerne særdeles positive om
forslaget og mente, at de fire tilgange Rune fremlagde helst skulle kombineres.
Derfor er de alle nævnt i denne skabelon.

Efter det politiske laboratorium samlede Rune de forskellige input og
forbedrede forslaget. Efterfølgende blev forslaget endnu engang vendt med
deltagerne i det politiske laboratorium i en facebook-gruppe, ligesom det er
blevet sendt til politisk ledelse endnu en gang.

FORSLAGSSTILLER

Navn og mailadresse på den primære forslagsstiller.

Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende
forslaget.

Rune Wingård:
rune.wingaard@alternativet.dk

FORSLAGSSTØTTER

Navn og mailadresse på de 10 medlemmer der støtter forslaget.

Carl Bloch

Søren Grene

Jonas Holdt

Skriv til mig, hvis du er medlem af Alternativet og gerne vil støtte dette
forslag. Husk at skrive din email også.

4 Likes

Det er et meget indgribende forslag, hvor djævelen i høj grad ligger i detaljerne. Det vil være meget kompliceret at føre frem til vedtagelse med samarbejde fra alle relevante parter.

Alligevel mener jeg det er nødvendigt at tænke i denne retning.

Jeg synes formuleringen med at undersøge sammen med arbejdsmarkedets parter er rigtig god, og eksemplerne på hvad man gør i andre lande er supergod.

Den eneste tilføjelse jeg ønsker at det kommer til at fremgå helt tydeligt at de fire punkter er eksempler, og ikke en liste som er et færdigt oplæg til forhandling

For eksempel punkt 2, gælder det alle ansatte eller specielt offentligt ansatte? Skal virksomhederne være tvunget til at acceptere det eller kan der være en frivillig tilmeldingsordning fra virksomhedernes side?

Jeg kan se at for visse typer af mindre virksomheder kan det blive ret problematisk.

Men jeg kan fuldt ud støtte forslaget allerede som det er, fordi det er et forslag om at samarbejde om at undersøge mulighederne

1 Like

Hej Steen

Tak for dine kommentarer.

Jeg skrev bevidst at “Det kan ske på forskellige måder, der gerne må kombineres” for at tydeliggøre at det ikke er ment til at sige “denne vej er den rigtige”. Personligt mener jeg at generel sænkning af arbejdstiden er mest optimal, men jeg tror det bliver lettere at få nogle af de andre igennem. I Holland er der krav på 32 timers stilling både i det private og offentlige. Jeg nævner til sidst i beskrivelsen at virksomheder kan få forskellig støtte, det gælder særligt mindre virksomheder, der naturligvis kan være særligt udsatte. Jeg har allerede brugt det maksimale antal tegn, så det er svært for mig at uddybe alt for meget i selve beskrivelsen af forslaget. Så skal jeg fjerne noget andet :slight_smile:

Hvis du gerne vil støtte forslaget så send en mail til Rune.wingaard@alternativet.dk

Mange hilsner Rune

Hej Rune. Det er et godt forslag som jeg gerne vil bakke op om. Mvh Richard Georg Engström

Hej Rune!
Jeg er sent på den. Burde ha’ været opmærksom på dette for længe siden og ha’ deltaget i debatten. Men bedre sent end aldrig. Jeg er super enig i hele din/jeres analyse. Jeg undrer mig blot over, hvorfor I taler om en generel arbejdstidsnorm. En generel arbejdstidsnorm vil altid skabe begreber som deltid og overtid. I bruger dem selv. Deltid er ikke særlig accepteret i samfundet, og overtid giver højere løn. De begreber synes jeg helt skulle forsvinde. I stedet kunne man forslå arbejdstidsbuketter f.eks. 10 til 20 timer, 20 ti l 30t, 30 til 40 tmer og måske 40 til 50 timer og fiå fagbevægelsen med på at kombinere buketterne med lønbuketter, så 20 til 30 t/ ugen gav den højeste timeløn, fordi det er mest effektivt at arbejde ca. 5 timer om dagen. Den model vil tage højde for forskellige ønsker om lønarbejdstid over et arbejdsliv, og muligvis også eliminere tanken om en timebank, som efter min mening er uhensigtsmæssig. En model med arbejdstidsbuketter kan danne grundlag for et bedre tidspuslespil for forældre og bl.a medvirke til, at børn ikke er op mod 10 timer i institution. Kombineret med en forbældreorlov, der kan benyttes på timebasis, vil familiernes økonomi ikke blive så trængt. Der er mange andre fordele i denne model: udvidelse af åbningstiden generelt i samfundet, eliiminering af myldretiden o.a. Tænk hvad det vil betyde for samfundsøkonomien. Modellen kommer fra “Norges offentlige Utretninger”, 1987. Jeg brugte den i mit kandidatspeciale i 1992.

1 Like