Forslag om det økologiske indkøbsmærke i guld

Jeg har sendt forslaget til Coop i dag og håber på at du måske også bliver inspireret af ideen.
Formålet er, at sætte endnu mere fokus på de indkøb hos de bønder, der er mest villige til at gøre en indsats for miljø og klima.
Her er min mail og en illustration af hvad man i givet fald vil kunne dele på de sociale medier, når man har fået indkøbsmærket.


Kære Samvirke spoerg@samvirke.dk

Vi har god gavn af de personlige tilbud fra Coop og har til vores tilfredshed bemærket at flere og flere af vores tilbud er på økologiske varer.

Vi forestiller os, at de mange data I har samlet om vores indkøb, gør jer i stand til at målrette tilbudene til vores indkøbsvaner.

Vi har derfor et forslag til at gøre tilbudene endnu mere relevante for os, der går efter økologien:

Giv kunderne økologimærket i guld, sølv og bronze efter hvor stor en del af indkøbene af mad og drikke er økologiske: Bronze: 30-60%, Sølv: 60-90% og Guld: over 90%.

Så følger I procentsatserne for øko-mærket for spisesteder og markerer samtidig at vores indkøb bliver værdsat.

Når man som kunde har øko-mærket i guld, bør man kun få øko-tilbud :wink:

oekologisk-spisemaerke-tryk_A4

2 Synes om