Forslag Lokalestøtte


(Tina Brixen) #1

Annullering af forslag om lokalestøtte

Hovedbestyrelsen indstilles at landsmødet annullerer forslaget om lokalestøtte vedtaget på årsmødet i 2017, ud fra en betragtning om at Landsmødet ikke skal træffe budgetbeslutninger på enkeltområder, der påvirker nationalt, storkreds- eller lokalforeningsniveauet. Det kan drive organisation i en uhensigtsmæssig retning at fastlåse enkeltstående budgetposter fra landsmødet side, uden at forholde sig til det samlede budget.

Dette er et forslag som er udarbejdet i et udvalg under Hovedbestyrelsen og som frem til den 3. april er til diskussion og kvalificering i hovedbestyrelsen. 4. april bliver forslaget og kommentarer, endeligt færdig behandlet og godkendt af hovedbestyrelsen, hvorefter de indgår i den samlede indstilling fra hovedbestyrelsen til Landsmødet.

Formålet med at de ligger på dialog er at alle har mulighed for at komme med kommentarer og kvalificere dette, ud over input til teksten, vil vi også meget gerne høre jeres bud på hvilke fordele og ulemer i ser for det enkelte forslag.


(Mogens Nielsen) #2

Problemet med dette forslag er - at det dækker over, at forslaget om lokalstøtte, som det blev vedtaget på årsmødet i 2017 - ikke efterfølgende er blevet efterlevet af HB - men i stedet, i høj grad, saboteret. Samtidig ved HB også godt - at igangværende debatter og forespørgsler fra Storkredse. gennem vinteren, om netop dette emne - har betydet at der er kommet fornyet fokus på, hvorledes HB har tilsidesat lige netop denne beslutning trods det at medlemmerne ønskede det anderledes.

Mindre stærke personer end jeg - kunne derfor nemt få den tanke - at dette handler om et forsøg på at “afkriminalisere” HB - altså forsøger at gøre det skete godt igen - blot med den forskel - at man forsøger at frikende sig selv, i stedet for at erkende, at man har trådt demokratiet godt og grundigt over tæerne - og at man er blevet fanget med fingerne i honningkrukken - så at sige:)

Som modspil er vi nu mange der vil fremkomme med et nyt forslag til bevaring af lokalerne. (Dette forslag er sikkert også HB bekendt) - og i forslaget vil vi have fokus på at HB netop er gået imod medlemmernes ønske - herunder f.eks. at have undladt at informere de berørte parter om de budgetmæssige beslutninger - der i sidste ende har betydet at man i kredsene nu bruger penge fra det politiske arbejde - til at bevare lokalerne - hvilket i sig selv var ideen med at lade lokalstøtten bestå - i det mindste indtil efter FV 2019.

Forslaget som man vil se det offentliggjort snarest - ser sådan her ud:

"
FORSLAG TIL LANDSMØDET 2018
FYSISKE LOKALER
Forslagsstillere: personkreds

Forslag:
De fysiske lokaler i de tre store provinsbyer, Odense, Aarhus og Ålborg, udviklede sig i opstartsårene, til at være identitetsskabende og centrum for de aktive frivillige der deltog i arbejdet med at opbygge Alternativet.

Landsmødet 2018 pålægger HB at følge intentionen med det vedtagne forslag om støtte til lokaler, der blev vedtaget ved Landsmødet 2017, ved at genindføre medfinansieringen i 2019 med et tilskud på mindst 80% af lokaleudgifterne.

Motivation:
Ved landsmødet 2017 stemte flertallet for at der fortsat blev ydet støtte til de fysiske lokaler der var blevet oprettet i forbindelse med etableringen af Storkredse i de 3 store provinsbyer, Odense, Aarhus og Ålborg.
Forslaget 2017 indeholdt ligeledes en aftale om at HB, mindst én gang årligt, forhandler med de relevante lokalforenings- og storkredsbestyrelser ift. at indgå en aftale om tilskud, der skal sikre, at der er lokaler ude i landet. En sådan forhandling har ikke fundet sted og de berørte lokaler er i fare for at blive afviklet.
HB har i budgettet for 2018 anvendt den ”elastik” i forslaget til bevaring af lokalerne, som gav mulighed for at medfinansiere mellem 25% og 70% af udgifterne, idet HB valgte en model der gav 33% i tilskud. I praksis har dette betydet at det kun har været muligt at bevare lokalerne, ved at anvende midler som ellers skulle have været brugt på politisk arbejde samt midler fra opsparing.

Samtidig har man fra HB besluttet ikke at fortsætte medfinansieringen, allerede fra 2019 – hvilket betyder at alle 3 kredse må afvikle lokalerne. HB´s beslutning om kun at yde 33% i 2018 samt helt at undlade at give støtte i 2019 og den manglende budgetforhandling med de berørte, mener vi er modstridende med intentionen for det vedtagne forslag om fortsat støtte, som Landsmødet 2017 besluttede.
Aktiviteten i de fysiske lokaler i de tre store provinsbyer, Odense, Aarhus og Ålborg, er meget stor, og anvendes dels som centrum for de største lokalforeningers aktiviteter, men også til at huse bestyrelser, udvalg, kurser, POLAer og foreningernes fester. Med andre ord, lokalerne har stor betydning for fællesskabet blandt de aktive, og er med til at give identitet til såvel aktive som medlemmer.
Forslaget berører indtil videre kun budgetåret 2019 i forståelse for at der kan vise sig en ny økonomisk virkelighed efter næste folketingsvalg.
"

Vi vil nu se på om vort forslag juridisk vil falde, inden det kommer til afstemning, når det henviser til sidste års forslag - som HB nu foreslår annulleret. I så tilfælde vil vi undlade en sådan henvisning.

Sluttelig: Lad mig sige det så pænt som jeg kan: "det er strategiske forslag som dette, der gør at man som frivillig føler afmagt overfor HB - der gerne skulle agere vores (de frivilliges) forlængede arm - og ikke opføre sig på en måde så det ender med “dem og os” - men i stedet tænker “vi”. Det er en ommer HB!


(Tina Brixen) #3

Jeg har kommenteret den del der handler om et ny forslag under dette, da det nu er lagt op som forslag.

I forhold til denne kommentar, vil jeg bare kommentere at ja, jeg forsøger at gøre det skete god igen, men det skete der er behov for at ændre, er at dette forslag ikke skulle have været stillet, da det binder temmelig mange penge til en bestemt udgift, og oven i købet vi fra landsorganisation ikke har nogen kontrol over.
Forslaget siger at vi skal understøtte min. 25% max 75% af udgifterne til lokaler, uden at vi har indflydelse på hvad udgiften måtte være.
For at sikret hele organisationen en fornuftig grundlag at arbejde på, er der behov for at beslutninger tages på det niveau de høre til, og det vil i dette tilfælde sige, at de storkredse og lokal foreninger der gerne vil prioritere lokaler, skal tage denne beslutning selv, det er dem der skal vælge at bruge penge og tid på lokaler, ikke landsmødet


(Mogens Nielsen) #4

Jeg er fuldstændig enig i, at det er ude i kredsene at beslutningen om hvorvidt der skal bruges ressourcer på lokaler eller ej, bør ligge. Det vil fremover være et emne på de årlige økonomimøder mellem den enkelte kreds og lokalforeningerne – ifbm. forhandlingerne omkring fordelingsnøglen.

Det handler denne sag imidlertid ikke om. Her handler det om HB´s bevidste tilsidesættelse af intentionen bag et vedtaget forslag – hvor medlemmerne udtrykker et specifikt ønske om, at de 3 lokaler der blev etableret vest for Storebælt i opstartsåret – fastholdes indtil efter FV 2019.

At argumentere med at ”forslaget ikke skulle have været stillet” – er en underkendelse af medlemmernes ønske, udtrykt gennem et forslag på et Landsmøde.
I 2017 var det måske det mest logiske sted at fremkomme med sådanne ønsker – da kommunikationen mellem kredsene og LS var nærmest ikke eksisterende – efter specifikt ønske fra LS skal man huske.

Så uanset at jeg er enig i, at beslutningen vedrørende lokaler, retteligt bør henvises til økonomimøderne i Kredsene, så handler det her om et tilfælde hvor HB har tilsidesat en beslutning taget på Alternativets Landsmøde.

P.S: Jeg hæfter mig ved at du skriver ”jeg (altså du Tina Brixen) forsøger at gøre det skete god igen…” Mig bekendt er det HB´s eget interne ”vedtægtsudvalg” – der har udarbejdet forslaget?


(Tobias Jørgensen) #5

Hejsa,
Hvis der eksisterer en klar overbevisning om at hovedbestyrelsen ikke har fulgt et forslag vedtaget på landsmødet så vil jeg anbefale at der leveres en Formel klage om dette til vores vedtægtsudvalg, der så kan tage en saglig og faglig afgørelse. Alt andet bliver en diskussion på holdninger og følelser hvor der højst sandsynligt ikke sker andet end ordudveksling.

En anden mulighed er, som du har gjort Mogens, at præcisere jeres ønske i et nyt forslag. Her vil jeg gerne rose dig for at det er dejligt konkret og uden mulighed for anden fortolkning end det tilsigtede.

@mogens Jeg læser at du rent faktisk er enig i at det er bedst at beslutningen og prioriteringen af lokaler ligger lokalt. Dette kan jeg kun bakke op om, da det også er min holdning. (Hvis jeg misforstår dig så ret mig endelig).
Baseret på den holdning så forstår jeg så ikke helt argumentationen for at du vil binde landsorganisationen til at dække 80% af udgiften?
Jeg tænker at en anden løsning ville være at vi igennem sommeren og efteråret snakkede sammen, hovedbestyrelsen og kredsene om hvordan vi kan sikre en økonomi lokalt der muliggør de ønsker der eksisterer. Om det så er en kampagne-trailer i Sydjylland eller lokaler på Fyn…

Som Tina skriver så er de penge vi nationalt bruger på lokaler i 3 storkredse noget der tages fra den fælles pulje af penge, der ellers kunne sendes ud til alle 10 storkredse. Jeg vil meget hellere sikre en stærk lokaløkonomi der muliggør lokale ønsker end jeg vil administrere fra national side, nogle lokale lokaler.

Mvh
Tobias


(Anne-Marie Gertsen) #6

Kære Tina og Tobias.

Argumentet om at stille HB frit til at træffe økonomiske beslutninger lyder umiddelbart rigtigt.

Problemet er imidlertid at vi i storkredsene og lokalforeningerne ikke har en tilsvarende frihed. HB afgør suverænt hvor mange midler, der skal allokeres til os.

Jeg synes, vi som medlemmer bør kunne have indflydelse på ressourcefordelingen, når det drejer sig om lokalestøtten. Det er en post, der har stor betydning for Alternativets virke ude blandt græsrødderne.

Vi har desværre begrænsede ressourcer, og derfor skal der selvfølgelig prioriteres. Jeg er sikker på at HB har de bedste intentioner på hele Alternativets vegne, men jeg savner en klar forståelse af at det organisatoriske fundament for både parti og bevægelse er medlemmernes aktiviteter.

Alternativet skal være stærkt tilstede i hele landet, og vores landsorganisation skal se det som en vigtig opgave at give os i “frontlinjen” gode vilkår for vores arbejde.

Vi har brug for at være synlige i de store byer i provinsen, også selv om det betyder at HB må skære ned andre steder i budgettet.

Kærlig hilsen
Anne-Marie


(Frands Frydendal) #7

Det er misvisende at indlede et indlæg i denne sag med “Problemet er…”.
Der ligger mange problemer bag dette forslag, og der følger mange problemer med dets eventuelle vedtagelse eller annullering. Der er begået fejl, og det gør det ikke nemmere, for der er ofte problemer med at indrømme fejl.
Forslaget skal ses i sin sammenhæng, som rummer så store spændinger at det er nødvendigt at ændre noget. Jeg begynder med storkredsens formål: “Det er storkredsforeningens opgave at engagere og organisere medlemmerne, ved at støtte op om og igangsætte lokalforeninger og lokale initiativer, som arbejder hen imod Alternativets formål.”
Storkredsen har haft stort held med at gøre noget andet end formålet, nemlig at få en masse aktivitet i nogle kostbare lokaler i Odense. Udgifterne til lokaler har desværre betydet at Storkredsen ikke har kunnet støtte lokalforeningerne, sådan som det er dens formål.
Det er klart uholdbart.
Det bliver kun værre af, at et flertal af en medlemsforsamling har sagt ja til en udtalelse om, at lokaler er vigtige, når denne udtalelse så bort fra, at disse bestemte lokaler jo ikke kan være så vigtige, at storkredsen kommer til at forsømme sit formål. Sådan en vedtagelse gør det bare sværere at rette en fejl og komme tilbage på det spor som blev lagt ved at bestemme storkredsens formål.
Mange af de penge som tilflyder storkredsen skal fordeles mellem den, lokalforeningerne og Alternativets Unge. Desuden skal storkredsen også betale for andre aktiviteter. Det ene med det andet, kan lokalerne aldrig være førsteprioritet. Storkredsens må danne sig et overblik over, hvad der skal bruges penge til, og sætte tæring efter næring hvad lokaler angår.
Det vil være fint at kunne opretholde de aktiviteter, som er oparbejdet i de nuværende lokaler. Storkredsen kan begynde at kræve bidrag fra de foreninger som bruger lokalet, og som har penge selv - og hvis det ikke er nok, må Odense nok kigge efter billigere lokaler. Det er jo som sagt ikke holdbart at udgifterne til lokaler afskærer storkredsen fra at tjene sit hovedformål.


(Anne-Marie Gertsen) #8

Jeg har ikke kendskab til de interne forhold i Storkreds Fyn, men jeg opfatter forslaget som principielt og finder det vigtigt for alle de tre storkredse uden for København, der har lokaler.

Den overordnede fordeling af midler til storkredse og lokalforeninger er efter min mening et meget relevant emne at debattere, men for mig at se bør det ske i en anden sammenhæng end diskussionen om forslaget her.


(Frands Frydendal) #9

Kære Anne-Marie Gertsen.

Vil du være så venlig at forklare følgende: Du kalder forslaget “principielt”; men hvad er det for et princip, du mener, forslaget refererer til - og hvordan kan det være en anden sammenhæng end det, jeg siger om kredsens formål?
Jeg håber, du kan forklare, hvordan det principielt kan være en anden sammenhæng, end den principielle sammenhæng jeg påpeger, som angår kredsens formål, og jeg er spændt på at se et princip, som er så uafhængigt af kredsens formål, at formålet er irrelevant i sammenhængen - men som ikke samtidig gør lokalerne irrelevante for kredsens formål.


(Christine Madsen) #10

Kære Tobias, Tina og I andre

Der er noget, som jeg simpelthen ikke forstår. Flere ting, faktisk. Men jeg er også kun nybegynder som kasserer (siden 1/10-2016 i KOS) - ikke en erfaren en af slagsen, som Mogens.

Én ting, jeg ikke forstår er udgangspunket for dette her, som Tobias citerer Tina for:

Det lyder som en let skjult trussel: Hvis I andre støtter forslaget fra Fyn, så får I mindre til jeres storkreds (og videre derfra til jeres lokalforeninger).

Det lyder også, som om der er en pose penge af en helt fast størrelse, som skal fordeles mellem storkredsende - herunder min egen Københavns Omegns Storkreds (KOS). Men så vidt jeg kan se, så må det være HB, der bestemmer hvor stor den pose penge er.

Jeg kan ikke se, at man behøver at tage noget fra de andre storkredse for at yde en passende lokalestøtte til Odense, Aarhus og Ålborg.

Tilsvarende burde man ikke tage noget fra de andre storkredse for at kunne yde støtte til sekretariatsbistand til de Regionsvalgte i Region Hovedstaden og Region Midt. Disse er bare blevet HELT GLEMTE i budgettet.

Spørgsmålet er vel, hvor stor den pengepose er, som man fordeler til formålet.

En anden ting, jeg ikke forstår er dette:

Der er kommet væsentlig flere penge ind til Alternativet som helhed efter KV17 og RV17. Men der kommer ikke væsentligt flere penge ud til Storkredse (og lokalforeninger) og lokalestøtten til de 3 store byer udenfor København er forsvundet.

Det forstår jeg bare ikke

I 2017 blev vi financierede af såkaldt “partistøtte” sammen med 16% af medlemskontingenterne.

I 2018 bliver partistøtten fjernet og erstattes af midlerne fra KV17 og RV17 (uden at de regionsvalgte får noget som helst til sekretariatsbistand mv.)
SAMT 20% af medlemskontingenterne.

Jeg gætter på - men ved det ikke - at “Partistøtten” er de penge, der kommer i statsstøtte efter folketingsvalget i 2015, og som udbetales i 4 år derefter.

Hvis dette er rigtigt:
Folketingskandidaterne kunne ikke have vundet valget alene. Valget blev jo kun vundet på grund af medlemmernes engagement overalt i landet. Skal medlemmerne så ikke mere have del af partistøtten?

Og de 80% af medlemskontingenterne - hvad bruges de egentlig til?

Og hvorfor kan de regionsvalgte ikke få den nødvendige støtte?

KUNNE man tænke sig muligheden af, at den pengepose, der fordeles blev så meget større, at man ikke behøvede at fjerne de foreslåede midler til Storkredse (og lokalforeninger) for at kunne finde penge til lokaler og regionsvalgte?

Hvem bestemmer, hvor stor pengeposen til fordeling er??


(Anne-Marie Gertsen) #11

Øh, det er da lidt indviklet…

Det jeg forsøgte at sige, men som jeg måske ikke har gjort ordentligt klart var bare følgende:

For mig drejer sagen sig udelukkende om hvorvidt det er en god idé at have lokaler i de tre største provinsbyer eller ej, og hvorvidt landsorganisationen skal betale en del af udgifterne til disse lokaler.

Det ser ud til at der er en vis uenighed på Fyn om prioriteringen af lokalestøtten i forhold til midler til jeres lokalforeninger. Det er ikke en diskussion, jeg vil blande mig i.

Det var bare det, jeg forsøgte at sige😃


(Frands Frydendal) #12

Til Christine og Anne-Marie Geertsen.

Jep. Det er præcis det det er: Indviklet. Når noget er indviklet er det fristende, men ikke altid muligt eller klogt at forenkle det. F.eks. til et ganske simpelt spørgmål om hvorvidt det er en god idé at have lokaler eller ej.
Det er da unægteligt praktisk og dejligt at have fede lokaler, så hvad er der ikke at elske?
Jo, der er det fuldstændig forudsigelige problem, at fede lokaler koster penge. Så mange penge, at i Storkreds Fyn har prioriteret på hele områdets vegne, sådan at der ikke været penge til det, som var kredsens formål.
Så hvad er det, der er foregået - og hvad skal foregå fremover?
Det er ikke et enkelt spørgsmål. Det er et organisatorisk spørgsmål om prioriteringer og om, hvem der har mandat til at tage beslutninger om hvor mange fælles penge på vegne af hvem. Det har vist sig, at der ikke er ret meget tjek på de dele, og det giver problemer og organisatoriske spændinger.
Det kan da godt være, at nogen kan få endnu en simpel afstemning på landsmødets dagsorden om et simpelt spørgsmål f.eks. om det er en god ide at have lokaler.
Men som en klog man sagde: På ethvert kompliceret spørgsmål er det er simpelt svar, og det er i reglen forkert.
Svaret bliver ikke rigtigt af, at det er fremkommet ved flertalsafgørelse på et landsmøde.
Desuden er det ikke et principielt spørgsmål, om det er en god idé at have lokaler. Principielle spørgsmål har noget at gøre med principper. Praktiske spørgsmål er noget andet.


(Mogens Nielsen) #13

Til Frands,
Som kasserer i Storkreds Fyn kan jeg fortælle at det forslag der hele tiden har ligget til fordeling af midler mellem Storkreds og Lokalforeninger på Fyn - er et forslag der sikrer at lokalforeningerne, som minimum, kommer til at råde over det samme beløb som i 2017 - uanset at HB har sænket deres bidrag til lokalerne.

I praksis betyder forslaget at Storkreds Fyn bestyrelsen deler alle midler ud der ikke går til lokaler - og efterlader sig selv til at bruge af den opsparing det har været muligt at etablere de første 2 år.

Uenighed kan der altid opstå - og vi har i denne sag, som Storkreds - fra dag et - bedt lokalforeningerne komme med deres bud - og uanset at møder og beslutninger til sidst betød at vi som Storkreds fik mandat fra lokalforeningerne til at komme med den endelige beslutning - så har vi bestræbt os på at dele sol og vind lige som man siger og finde ud af hvad flertallet ville.

Jeg ved at du (Frands Frydendal) hylder og til stadighed promoverer et princip, hvor flertallet ikke altid har ret - men det er ikke fair, at du forsøger at promovere din kæphest i denne sag og gør gode menneskers gode bestræbelser på at løse en problematik på bedste demokratisk vis - til noget dårligt. Det trætter og samtidig er det med til at forvirre os tillidvalgte omkring værdien af at bruge vores dyrebare fritid på at hjælpe med til at tingene fungerer.

Jeg vil ikke stå model til at du hævder der ikke er styr på tingene. Faktisk er jeg af den overbevisning at der er rigtig meget styr på tingene i Storkreds Fyn - og jeg ved også at medlemmerne af bestyrelsen har brugt helt unormalt meget tid på denne sag, netop for at sikre at alle blev hørt - og at der fremkom et reelt grundlag vi kunne tage en beslutning på.


(Frands Frydendal) #14

Jeg har et par bemærkninger, før jeg forlader denne diskussion.
Om flertallet har ret, kommer an på hvad vi taler om:
At have ret betyder jo to forskellige ting:

  1. At være den, som hævder det, som er sandt, eller
  2. at have rettigheden til at bestemme, hvad man selv og andre - som ikke har tilsvarende rettigheder - skal rette ind efter.

I den første betydning har jeg ret af os to: Der er ingen grund til at tro, at flertallet ved bedre end mindretallet. Det anerkendt i de fleste andre sammenhænge end i politik.
Hverken forretningsmæssige beslutninger eller videnskabelige beslutninger tages ved flertalsafgørelser, fordi det er henholdsvis ineffektivt eller meningsløst.

Flere ved ganske vist mere; men flere kan også præstere flere dumheder, og både flertal og mindretal kan misinformeres så nemt som ingenting. Anden verdenskrig kom bl. a. i stand, fordi et flertal i kulturnationen Tyskland gjorde nazisterne stærke og valgte Hitler til rigskansler. Det stoppede ikke med 2. verdenskrig. Flertal har valgt Trump, Erdogan, Putin, vor nuværende regering med Lars Løkke og indirekte - Inger Støjberg.
Flere og flere mener også i Danmark, at demokratiet halter, og det der er brug for, er en stærk mand. Får de måske også ret, hvis/når det bliver flest?

I den anden betydning af ordet har du ret: Det er flertallet der har retten og dermed magten til at bestemme, også over mindretal. Det er ret, men jeg anser det ikke for rimeligt, hvis ikke flertallet også ved bedst. Og det gør det som vist ikke.

Det er blandt andet derfor, vi er nogen, der sidder i Alternativet, et lille mindretalsparti der forsøger at rette op på de mange fejl, som forskellige flertal i Danmark er ansvarlige for. Hvis flertallet har ret, hvorfor så være medlem af et mindretalsparti?

Der er to (dårlige) grunde til, at folk stadigvæk klamrer sig til det dumme flertalsprincip: Den ene grund er (for flertallet) at man endnu anser det for bedre end diktatur og ikke ved eller tror, at der findes et bedre alternativ, og den anden grund er (for et mindretal af flertallet), at man er ikke ønsker et bedre alternativ, fordi man er fint tilfreds med at beholde de privilegier man har i flertalskulturen.

Men man skal huske at moderne ret faktisk anerkender problemerne med flertalsstyre og har principper til at beskytte mindretal mod urimelige flertalsafgørelser.
Hvis en flertalsafgørelse skal være gyldig, skal der være en rimelig proces og en rimelig repræsentation af de modstridende interesser. Hvis der ikke er det, kan forsamlingen ikke engang afgøre, om det er rimeligt at tage en afgørelse.

Efter hvad jeg har fået oplyst, var det ikke tilfældet, da “flertalsafgørelserne” om fordelingen af penge og om fortsat brug af lokaler i Odense blev truffet.

Efter min opfattelse det op til hovedbestyrelsen at sikre, at der fremover kommer rimelige processer for den slags beslutninger på lokalt plan. Det kan hverken et flertal i Storkredsen eller et flertal på landsmødet bestemme, for som det fremgår mener jeg ikke, at processen er rimelig - eller fair, som du siger.


(Helle Wium) #15

Flot og relevant indlæg Mogens! Meget enig i problematikken.
I Aarhus er vi netop ved at flytte til billigere lokaler. En del af diskussionen vi har haft, har vedrørt, om vi som konsekvens af mindsket lokalestøtte skulle tilbageholde en del af vores månedlige indbetalinger til partiet Alternativet, og istedet indbetale direkte til lokalforening Aarhus, så vi på den måde har ‘mere lokale penge’ til lokaler eller til valgkamp/penge at råde over! MEN er det ikke lidt ekstremt, at man i så høj grad lokalt føler økonomisk udsugning af partikontingentet væk fra de hårdtarbejdende lokal ildsjæle og alternativistiske iværksættere? Skulle vi ikke i stedet for i Alternativet støtte alle vores lokale medspillere!? I Aarhus mærker vi i øvrigt ikke så meget til hovedsekretariatets/hovedbestyrelsens sikkert konstruktive anstrengelser, arbejde, tilstedeværelse.

I Aarhus har vi i 2017 med baggrund i fejlfortolkning af forventet økonomisk tilskud for 2018 til lokaler fået gældsat os for 100.000 kr. - hvilket jeg finder er et alt for stort beløb i forhold til, at vi blot er omkring 1000 medlemmer, med 50 -100 aktivt deltagende alternativister.

Hvad vil Alternativet rundt om lokalt i landet?
Det må vi se at få diskuteret sagligt og sobert!
Ser frem til bl.a. svar på dette ved kommende landsmøde i Odense!