Forslag #1: Muliggørelse af valgteknisk samarbejde blandt Ligesindede Foreninger

Arkiv Ekstraordinært Landsmøde 2022
1

Paragraf

Ny § 13, stk. 2b

Ny tekst

Med 2/3 flertal i Hovedbestyrelsen og enighed i Daglig Politisk Ledelse kan Alternativet indgå en aftale med en Ligesindet Forening, der tillader medlemmer af en Ligesindet Forening at stille op på Alternativets valgliste og blive aktive i Alternativet.

Medlemmer af en Ligesindet Forening opstilles i en storkreds, hvis de senest tre uger inden valget fremviser til den pågældende Storkredsbestyrelse for Alternativet, at de er demokratisk valgt som folketingskandidat i deres egen forening. Et sådant valg til folketingskandidat skal være foretaget inden for de sidste 12 måneder.

Disse kandidater fra Ligesindede Foreninger opstilles sidst på listen, medmindre Storkredsbestyrelsen vælger at indkalde til opstillingsmøde.

Antallet af kandidater på Alternativets valglister fra Ligesindede Foreninger må ikke overstige 50% af de opstillede kandidater i hver storkreds. Hvis der er indgået aftale med flere Ligesindede Foreninger, skal pladserne fordeles ligeligt blandt dem, medmindre aftalerne med Alternativet beskriver andet.

Stiller

Hovedbestyrelsen

Motivation

Nærværende forslag om at åbne op for andre ligesindede små grønne partier og andre progressive organisationer og bevægelser på Alternativets opstillingslister til Folketingsvalget vil være et nybrud inden for det danske demokrati og parlamentarisme. Vi åbner Christiansborg op og inviterer ikke-opstillingsberettiget partier ind i magtens centrum, som dermed får en kraftfuld stemme i kampen om udviklingen af vores samfund.

Forslaget betyder, at medlemmer fra ligesindede organisationer/foreninger/bevægelser kan stille op på Alternativets lister uden at være medlem af Alternativet. Efter et folketingsvalg tager disse foreninger så deres eventuelt vundne mandater med tilbage til deres respektive foreninger. Hvis samarbejdet i valgkampen har været godt og frugtbart, så eksisterer muligheden jo også for, at vi efterfølgende kan sammenlægge os med to eller flere organisationer. Dette kræver selvfølgelig en landsmødebeslutning.
Om en organisation kan betragtes som værende ligesindet med Alternativet besluttes af vores hovedbestyrelse og daglig politisk ledelse (se forslaget til vedtægtsændringer ovenfor), og funderes på de forhandlinger, der leder op til udformningen af en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen sikre også, at der kan tages hensyn til og beslutning om diverse opstående situationer omkring et sådant samarbejde.

Konceptet er afklaret med Indenrigs- og boligministeriet, hvor vi også er blevet bekræftet i, at det ikke er valgloven men organisationers egne vedtægter, der kan stå i vejen for en sådan ordning – derfor denne vedtægtsændring.

Der lægges op til, at vi efter det kommende folketingsvalg evaluerer på konceptet og evt. justerer på det ved det kommende ordinære landsmøde i 2023.

Fordele

Ved at give mulighed for at Ligesindede foreninger stiller op på vores lister øger vi muligheden for den bredest mulige sammensætning af kandidater, ikke mindst på faglighed.

Forslaget minimerer risikoen for at ende under spærregrænsen for Alternativet og de andre små grønne partier.

Forslaget udgør en udvikling af det danske demokrati, især fordi det også åbner op for, at ikke-partipolitiske organisationer og bevægelser, kan inviteres ind på Å’s platform. Dermed kan de få en platform for deres virke på Christiansborg og Alternativet får flere ligesindede grupper at arbejde sammen med både parlamentarisk og kommunikativt.

Ulemper

Med denne ændring, går vi imod vores egen § 13, stk. 1, der angiver at kandidater ikke kan være medlem af andre partier, da de forventes at arbejde i et fællesskab til Alternativets bedste.

2

Meget fornuftigt! Så jeg er med!
Jørn kure

3

Det må vel betyde, at fx. Grøn Alliance i givet fald skal nedlægge sig selv som opstillingsberettiget parti?

OG at paragraffen kommer til at virke med tilbagevirkende kraft - da kandidaterne ellers næppe vil kunne reagere tre uger før et valg.

4

I motivationen for forslag 1 skrives:

Forslaget betyder, at medlemmer fra ligesindede organisationer/foreninger/bevægelser kan stille op på Alternativets lister uden at være medlem af Alternativet. Efter et folketingsvalg tager disse foreninger så deres eventuelt vundne mandater med tilbage til deres respektive foreninger

Hvad betyder det i praksis efter et valg?

Scenarie 1: En “ligesindet kandidat” opnår i Alternativets navn valg til folketinget. Betyder det, at der på Dag 1 efter valget sker et partihop/udbrud fra Alternativet til “det ligesindede parti” (trods at partiet ikke sidder/har siddet i Folketinget), således at “det ligesindede parti” får plads i Folketinget?

Scenarie 2: En “ligesindet kandidat” opnår i Alternativets navn IKKE valg til folketinget i én eller flere storkredse, men “det ligesindede parti” får - relativt set og på tværs af landet, fx 25% af alle Alternativets stemmer ved valget, hvor Alternativets “egne” kandidater for de resterende 75% procent. Forudsat, at Alternativet får over 2% af stemmerne og dermed over spærregrænsen, gives det ene mandat (ud af de fire mandater) da til til det “ligesindede parti”?

Scenarie 3: Hvordan fordeles partistøttemidlerne, som ydes i økonomisk støtte efter et valg baseret på antal stemmer?

2 Synes om
5

De rigtige svar må komme fra de kyndige i loven for Folketingsvalg.
Men jeg vil alligevel sige mit gæt på, hvordan det virker, og argumentere for mine gæt.
Scenarie 1
Så vidt jeg kan se af vore forslag til vedtægtsændringer, så kræver en godkendelse på opstilling fra en “ligesindet kandidat”, at denne er opstillingsberettiget i et andet parti.
Det vil sige, at der eksisterer et godkendt parti, som vedkommende kan hoppe til straks efter at være valgt.
Så svaret må være, at det ligesindede parti får plads i Folketinget, med det antal mandater som de får valgt ind igennem opstilling via Alternativet.
Jeg vil jo mene, at det lægger op til tæt samarbejde med Alternativet fremover, og der kommer nok nogle overvejelser, om de så skal inviteres med til gruppemøder i Folketingsgruppen eller ej.

Scenarie 2
Vinder Alternativet f.eks. 8 mandater i Folketingsvalget, så må reglerne for personlige stemmer gælde på tværs af Alternativets egne medlemmer, og de “ligesindede peronser”. Disse regler fastsætter hvem der tildeles mandatet, og her er der ikke forskel på ens baggrund bag opstillingen på Alternativets liste. Det er vist ret indviklede regler, men når det er fastlagt, og et mandat er givet på trods af, personen ikke selv har opnået nok stemmer til at blive valgt, så vil personen alligevel blive valgt med ekstra stemmer fra Alternativet.
Så svaret på dit spørgsmål må være - Ja.

Scenarie 3
Jeg ved ikke hvordan partistøtten tildeles. Men vi kan jo lave indbyrdes aftaler om det med de ligesindede partier, som kan ligge til grund for at vi godkender et ligesindet parti … som ligesindet.
Her er overvejelsen så … er partistøtten en engangs betaling i valgsituationen, så må den jo tilfalde Alternativet, og vi skal evt. være venlige at give det hele eller noget af det videre til det ligesindede parti, i det omfang der svarer til det antal mandater der er “hoppet” over til dem. Hvis partistøtten er en løbende betaling til at opretholde driften for politisk arbejde, så vil den lande hos det parti, som mandaterne tilhører, og altså til det ligesindede parti, som så evt. kan være venlig at sende noget af det tilbage til Alternativet.
Afventer spændt en kyndig persons svar på dette spørgsmål.

Teoretisk set, så kan Alternativet ende med at få mandater i Folketinget, men efter at de er hoppet tilbage til det ligesindede parti, så er Alternativet måske slet ikke repræsenteret mere, men så har vi støttet vores sag igennem ligesindede personer.
Jeg er meget nervøs for, at vi her danner præcedens for andre partier … og måske helt nye partier, som vil gøre det nemmere for enkeltpersoner at komme i folketinget.
Teoretisk set så kunne der være kun eet parti der har en opstillingsliste, og alle de andre opstillingsberettigede partier kunne opstille igennem dette parti, og så fordele mandaterne efterfølgende hvis de matematiske formler for fordeling af mandater øger successen i denne form, for det er vel kun os i Alternativet, som har opsat reglen om, at partiet skal vurderes som ligesindet for at vi vil lade det ske … andre kunne vel teoretisk åbne døren totalt for alle … et parti der kunne hedde “Enkeltpersons Folketingsvalg”.

Nå … jeg er pro dette tiltag fordi vores sag er for vigtig til, at vi og alle ligesindede misser repræsentation grundet 2%-reglen … men det er gode spørgsmål du har, og jeg er spændt, hvad der svares.

2 Synes om
6

At bruge Alternativet som “fælles opstillingsliste” er en meget ny måde at tænke opstilling til folketinget på. (Indenrigsministeriet har sagt god for metoden)
Kandidater fra andre partier eller foreninger, kommer på stemmesedlen, under bogstav Å.
Hvis de får tilstrækkeligt mange personlige stemmer, bliver de valgt ind i folketinget.
Hvis de ikke bliver valgt ind, går stemmerne til Å.
Efter valgt, er de nyvalgte helt fri af Alternativet. På samme måde som løsgængere eller partihoppere.
Vi bør naturligvis altid indgå en skriftlig aftale om samarbejdet, og hvordan man må agerer under valgkampen osv.
Efter valget tilfalder der partistøttemidler mm. efter antal stemmer, til de fremmede kandidater, der er valgt ind.

Det er faktisk ret spændende, at en forening, der ikke engang behøver at være et parti, kan opstille en folketingskandidat! Jeg håber det bliver en succes.
Men der er mange ting der kan gå galt. Derfor er det vigtigt at næsten alle i både Hovedbestyrelsen og Daglig Politisk Ledelse er ret enige om at det er en god ide. Og vi skal nok også skrive nogle ret klare aftalepapirer, på forhånd, når det sker.

Det var tanken at det skulle bruges til at arbejde sammen med de andre grønne partier, som så kunne bruge vores organisation ved valget, men det blev altså ikke nødvendigt lige i første omgang, da mange simpelthen glider ind i vores parti.

Det er vigtigt at vi tager godt imod dem, og giver dem plads og indflydelse, så de kan føle sig hjemme.

1 Synes om
7

Simon … jeg har lige to uddybende spørgsmål og en kommentar:

Uddybende spørgsmål:

  1. hvilket parti får partistøtten for en kandidat valgt på Alternativets liste, som med det samme hopper over i et andet parti? … er partistøtte et her-og-nu-beløb ovenpå valget eller er det en løbende drift?
  2. Du skriver at hvis en ligesindet kandidat ikke bliver valgt, så går stemmerne til Å, men det er vel også sådan at stemmer fra Å kan gøre at den ligesindede kandidat bliver valgt. Er det ikke korrekt forstået? … der ligger vel nogle valgtekniske formler til grund for hvordan stemmerne fordeles imellem kanidaterne, hvis f.eks. at mange kandidater hvoraf ingen får personlige stemmer nok selv, da sker der en omfordeling indenfor partiet, således at de mange spredte stemmer alligevel bliver til mandater.

Kommentar:
Jeg kan mærke på mig selv, at der er noget der skurer lidt når jeg læser din sætning: " Derfor er det vigtigt at næsten alle i både Hovedbestyrelsen og Daglig Politisk Ledelse er ret enige om at det er en god ide. " … Jeg ville jo have skrevet, at det er vigtigt at vi alle er enige om, at det er en god idé … eller i hvert fald massivt flertal, for vi er ikke et topstyret parti, men et stort medlemsdemokrati.

2 Synes om
8

ad 1) Partier og kandidater uden for partierne, der har deltaget i det seneste folketingsvalg og opnået mindst 1.000 stemmer, har ret til økonomisk tilskud til politisk arbejde her i landet.
Se: Partistøtte

ad 2) Jeg har ikke styr på det valgtekniske matematik. Jeg tror du har ret :slight_smile: og det er vel også ok?

ad 3) Jo det har du ret i. Problemet er jo at det tit skal gå ret stærkt, når der er valg.
Som jeg ser det, er medlemmerne af hovedbestyrelsen, medlemmernes repræsentanter i ledelsen. Sådan er vi i hvert fald mange der ser os selv. Vi prøver efter bedste evne, at udfører landsmødets ønsker og intentioner, mellem landsmøderne. Der er selvfølgeligt tale om tolkninger. Derfor er det godt, at der er mange mennesker, med forskellige vinkler, med i beslutningerne. (Sådan som en bestyrelse er tænkt)

Demokratidebatten er super spændende! men lad os tage den i en anden tråd…

1 Synes om
9

Ad 1) Hvad så hvis kandidaten kun har fået 900 stemmer, men den matematiske formel bag tildeling af mandater giver alligevel kandidaten et mandat. Er det så partiet der får hele eller dele af partistøtten? … eller hvis alle vore kandidater får under 1.000 stemmer, men vi får så mange kandidater at det bliver til stemmer nok til 4 mandater i Folketinget via den matematiske formel bag … det kan jeg ikke se af reglerne.
Det er ikke umiddelbart vigtigt, men der hvor pengene går hen, fører vel til en etisk forpligtelse at give lidt igen.

Ad 2) det er helt sikkert OK, men vi står overfor en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skal tage stilling til om hele dette scenarie er en god ting, så bør man vel være tydelig om ulemperne også, og ikke kun glæde sig over, at vi kan få deres stemmer, hvis de ikke bliver valgt.

Ad 3) Jeg er meget opmærksom på dette forhold, for jeg mener, at nogle af de ulemper Å har været igennem har skyldes manglende inddragelse, og lidt for meget topstyring. Så selvom de tillidsvalgte gør det godt på vegne af os allesammen, så skal det huskes at vi er et medlemsdemokrati og ikke mange medlemmer der skaber en platform for nogle få til at gå enegang. Men jeg er glad for at du giver mig ret :slight_smile:

1 Synes om
10

Er der andre aktuelle foreninger for et samarbejde - ud over Grøn Alliance - som Alternativet er i dialog med?

Ser det iøvrigt som en god ide - er spændt på hvordan det vil
fungere i praksis.

1 Synes om
11

Jeg har et spørgsmål af lidt mere teoretisk/hypotetisk karakter:
Skulle hovedbestyrelsens forslag (mod forventning) blive nedstemt i aften, betyder det så at Grøn Alliance alligevel ikke går sammen med Å? (-en sammenlægning, som jo allerede har fået rimelig god mediedækning…)
Eller indeholder den allerede indgåede aftale med GA en beslutning om at sammenlægge partierne under Alternativets navn og Alternativets politiske leder, uanset det bliver muligt for kandidater opstillet hos GA, at opstille på Alternativets kandidatliste?
Bedste hilsner og store forhåbninger,
Randi A. Valmue

12

Som jeg læser det, vil medlemmer af Klimabevægelsen også stille op under Å´s paraply. Er det korrekt forstået?

1 Synes om
13

Undskyld. Jeg er Christa fra Nordsjælland og bliver logget ind på Dialog som Nordsjælland.

14

Kan nye kandidater fra andre partier sige lige hvad der passer dem i den kommende valgkamp? Det kan de åbenbart, for det står der ikke noget om i ændringsforslaget. Jeg synes det er et problem. Ganske vist har vi meget til fælles med Grøn Alliance og Momentum, men der er dog også forskelle. Hvis kandidater fra et af de to partier går ud og siger noget, som bestemt ikke er Alternativets politik, så bliver vælgerne forvirrede. De bliver i tvivl om, hvad det egentlig er vi står for.

15

:green_heart: :face_with_monocle: :skull:Ja, selvfølgelig kan de det, for vi er ej et kontrolparti! :pray:t2: :sparkler:

16

Det kan du have ret i. Men hvis de siger noget, som ikke er Alternativets politik, så synes jeg de skal gøre opmærksom på det. Det her er min personlige mening. Ellers bliver vælgerne forvirrede.

17

Ja, Carl - det er en god ide - med åbenhed og tydelighed