Jeg læste i dag tirsdag den 7 december, en artikel fra Zetland om legens betydning for børns udvikling.
I dialogen på Zetland med en af forskerne i artiklen, spørger jeg indtil hvorvidt vedkommende har en form for idealnormering som understøtter den form for leg som er i fokus. Det har vedkommende ikke.
Og det overrasker mig desværre ikke. Det er nemlig min oplevelse, at det aldrig er et parameter der figurerer i forskning, og det er bare så ærgerligt, for på den måde strander viden i en fortravlet hverdag ude i vuggestuer og børnehaver, når den ikke kan efterkomme de krav som legen stiller.
Og det er jo ikke til børnenes bedste!
Jeg ved ikke om det er muligt, men kan man stille krav om, at normeringen, præcis som faglighed og ledelse ofte gør, figurerer i praksisforskning? Det ville også kunne gælde på andre velfærdsområder, og skabe et helhedsbillede som rent faktisk betød noget ift de beslutninger og prioriteringer som sker PÅ BAGGRUND af forskningen.
Hvad tænker I?
Bedste hilsener
Nanna Høyrup