Forberedelse til folketingsvalget samt indkaldelse til årsmøde

Kære medlemmer

Efter en hektisk valgkamp op til kommunalvalget i november, hvor vi desværre ikke kom ind i byrådet igen, fik vi til gengæld en bestyrelsespost i koordinationsforummet for grundvandsbeskyttelse, som gik til vores byrådskandidat, Simon Nyborg Jensen. Efter valget restituerede vi i december og vi er nu begyndt at se frem mod næste valg, nemlig folketingsvalget, der skal finde sted senest d. 1. november i år. Valgtrommerne buldrer på Christiansborg, så det kan være, valget kommer før. Vi er også ved at planlægge dette års begivenheder, årshjul og mødefrekvensen i det kommende år, hvilket vi gerne vil konkretisere nu på tirsdag d. 10. februar kl. 19.30. Vi mødes hos Maria Dalum på Rødegårdsvej 82, 2. tv., 5000 Odense C og håber at se jer.

Derudover vil vi gerne indkalde til årsmøde i lokalforeningen torsdag d. 5. marts kl. 20.00, også hos Maria Dalum. Dagsordenen er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetæller(e) og referent
  3. Fremlæggelse og godkendelse af beretning fra tillidsgruppen
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fremlæggelse af budget til godkendelse
  6. Behandling af forslag fra medlemmerne
  7. Valg
    a. Valg af kandidater til folketingsvalg
    b. Valg til tillidsgruppen
    c. Valg af suppleanter
    d. Valg af revisorer
  8. Eventuelt

Link til vores vedtægter: Vedtægter for Odense Lokalforening

Vel mødt!

Venlig hilsen tillidsgruppen i Alternativet Odense