Kære medlem af Alternativet
Velkommen til denne nye udgave af Uffes nyhedsbrev, der nu skifter navn til ”Folketingsgruppens nyhedsbrev”. Det er måske et lidt længere navn, til gengæld kommer du som læser på skift rundt i arbejdet, overvejelserne og tankerne hos alle os fem, der sidder i Folketinget for Alternativet. Denne første gang er det mig, Rasmus Nordqvist, politisk ordfører og ordfører for grøn omstilling og ny økonomi, der har fået fornøjelsen af at skrive nyhedsbrevet.
Vi starter med klimalovsforhandlingerne. I sidste uge var vi for første gang forbi klimaminister Dan Jørgensen for at begynde at tale om udformningen af den nye klimalov. Regeringen og støttepartierne har forpligtet sig til en lov, der skal få udledningen af drivhusgasser ned med 70 procent inden år 2030.
For et år siden var vi i Alternativet det eneste parti, der havde et mål om en reduktion på minimum 70 procent, men siden er de andre partier fulgt efter op til og i forbindelse med valgkampen. Det er kun godt og viser, hvor hurtigt klimaambitionerne stiger i disse år. Det kan vi godt være stolte over at have bidraget til. Nu skal vi gå fra klimaløfter til klimahandling – ellers er det for mig at se ikke bare valgkampsretorik og -løfter, der kommer til at klinge hult, men et decideret generationssvigt.
Så vi glæder os meget til at være med i forhandlingerne over det næste stykke tid, og det bliver en af vores store prioriteter i det efterår, vi nu er gået ind i.
For det haster med en klimalov, der kan sætte rammen om hurtig og omfattende handling. Hvis vi skal have den mindste chance for at leve op til Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning på halvanden grad, så er en 70 procents reduktion ift. 1990 absolut minimum. Og et af kodeordene, både det næste stykke tid med forhandlinger, men også for årene frem mod 2030, kommer helt sikker til at blive netop ”omfattende”. At skrue 70 procent ned sker ikke bare ved små skridt, hvor vi fortsætter nogenlunde som før, måske med et par kødfrie dage og en tur mindre til London. Alle små skridt hjælper, men vi kan ikke løfte det hele i som en samlet flok af enkeltindivider – det kræver politisk handling, systemisk og gennemgribende. Ifølge den grønne tænketank Concito udleder vi danskere i snit mellem 17 ton CO2. Det fordeler sig sådan her:
- 29 procent går til fælles forbrug
- 26 procent er alle de ting og sager, vi køber til os selv.
- Mad og drikke er 18 procent.
- Energiforbrug er 15 procent.
- Service og kommunikation og private flyrejser står for seks procent hver.
Så selv hvis vi fra den ene dag til den anden stoppede fuldstændig med flyve, lukkede for varmen og slukkede lyset og helt lod være med at købe ting – så var vi stadig en del vej fra at få udledningen nok ned. Det er selvfølgelig lidt hårdt trukket op, men billedet er egentlig reelt nok. Indtil videre har vi fået skåret 29 procent væk ift. 1990-niveauet. Så hvis vi skal ramme 70 procent reduktion i udledning af drivhusgasser om lige omkring 11 år, så skal ændre på hver eneste del af lagkagediagrammet. Det offentlige, fælles forbrug skal ned. Vi skal spise mere plantebaseret. Vores boliger og transportformer skal gøres grønne. Og ja, vi skal selvfølgelig også flyve mindre.
Så vi vil gøre, hvad vi kan, for at sætte det allermest grønne præg på den nye klimalov, bl.a. ved at kæmpe videre for at vi får afviklet olieproduktionen i Nordsøen og ved at sørge for, at ingen ny lovgivning må øge den samlede klimabelastning. Vi kan ikke være grønne på sort energi, og at blive ved med at hive olie og gas op af undergrunden er ikke bare etisk uforsvarligt, men også i direkte modstrid med klimavidenskabens anbefalinger for at overholde Paris-aftalen. På samme måde kan vi ikke lovgivningsmæssigt rydde op med den ene hånd og rode endnu mere med den anden hånd. Det bliver et stort arbejde og et langt, sejt træk, men jeg glæder mig virkelig til at komme rigtigt i gang. Hvis du nu, efter denne lange klimasmøre, har fået lyst til at genbesøge vores klimaplan for 2030, for at se lidt nærmere på nogle af de mange ting, vi kan gøre for en grønnere fremtid, så finder du den her.
Afslutningsvis vil jeg tage jer med ud i verden, til hhv. Sydamerika og Storbritannien. For en anden ting, udover klimaforhandlingerne, der virkelig har fyldt meget for mig den seneste tid er skovbrandene i Amazonas-regnskoven i Brasilien. Bønder og jordejere brænder deres jord af for at gøre plads til kvæg eller for at gøre plads til at dyrke foder til kvæg. Brasiliens højreorienterede præsident Jair Bolsonaro har flere gange lovet at ville rydde regnskov for at kunne bygge og udvide infrastruktur, og siden han kom til magten i januar, har han ikke ligefrem været en klima- og miljøforkæmper, faktisk nærmere det modsatte.
Det har resulteret i, at der mellem januar og august blev der registeret flere end 72.000 skovbrande. Det er en stigning på 83 procent i forhold til samme periode sidste år og en meget alvorlig situation, i forhold til hvordan vores globale opvarmning buldrer derudaf i de her år. Efter massivt pres over de seneste par uger indførte præsident Bolsonaro et 60 dages forbud mod afbrænding af regnskoven. Bare to dage senere var der allerede registreret tæt på 4000 nye brande. Derfor skal vi holde opmærksomheden på Amazonas og blive ved med at holde presset på præsident Bolsonaro. I DiEM25-bevægelsen, som Alternativet er en del af, opfordrer vi til at EU dropper Mercosur-handelsaftalen, indtil der er styr på de mange skovbrande og regnskoven er beskyttet. Det kan du skrive under på her. Hvis du vil vide mere eller gå mere aktivt ind i beskyttelsen af Amazonas, så kan du læse meget mere her.
Sidste tur går til Storbritannien, hvor Brexit rykker tættere og tættere på, og den politiske nedsmeltning er tæt på total. Premierminister Boris Johnson og hans støtter gør alt, hvad de kan, for at gennemføre et hard Brexit, uanset hvilke konsekvenser det måtte få, men et er sikkert: konsekvenserne bliver store. For hvis briterne forlader EU uden er aftale, så er alt i spil. Hvad med EU borgere, der er bosat i Storbritannien? Hvordan skal vi handle sammen, hvordan skal det foregå med import og eksport af varer? Og hvad skal der ske med Nordirland? For et hard Brexit kan desværre få konsekvenser for fredsaftalen i Nordirland, da hele konflikten mellem parterne kan blusse op igen, når der skal etableres en grænse mod Irland.
Da det britiske folk i sin tid stemte for Brexit, var det med håndfaste løfter om en god exit-aftale, ikke et hard Brexit, hvis konsekvenser uden tvivl bliver meget voldsomme. Og det er ikke kønt, det der foregår nu, hvor deadline rykker tættere og tættere på. Brexit er en ulykkelig situation og viser i hvert fald for mig, at det er vigtigt, at vi, der ønsker at blive i vores fællesskab, gør alt hvad vi kan for at styrke og udvikle EU. Så der sker altså rigtig meget i Storbritannien, og det er noget, jeg i hvert fald følger rigtig meget med i. Hos DR har de et helt tema om Brexit, og her kan du også holde dig opdateret.
Tak for opmærksomheden i mit første nyhedsbrev. Jeg håber, du kan lide det nye format. Vi skrives ved!
Kh Rasmus
To ting, der både har inspireret og underholdt mig på det seneste er for det første serien ”The Loudest Voice” på streamingtjenesten HBO Nordic. Serien handler om opstarten og ledelsen af tv-kanalen Fox News i USA, og hvordan kanalen har påvirket den politiske situation i landet – og også har konsekvenser for resten af verden.
Det andet, jeg vil anbefale er en bog om et meget vigtigt emne, nemlig ”Overvågningskapitalismens Tidsalder” af Shoshana Zuboff. Den handler om dynamikken i den teknologiske udvikling, og hvad den udvikling betyder for både økonomi og magt. Bogen har gjort mig klogere på den magt, der i dag er koncentreret på meget få hænder. Det er noget, som vi i Alternativet længe har været opmærksomme på, men i takt med den digitale udvikling tror jeg, at vi vil se, at det kommer til at fylde dagsordenen mere og mere den kommende tid.
