Kære medlem
Der kan være langt fra Christiansborg til Jylland. For at afhjælpe dette afholder vi to møder i november, hvor du kan møde henholdsvis en folketingskandidat og et folketingsmedlem. Dette er udover mødet 31. oktober (kl. 19 i Kulturhuset), hvor vi diskuterer kommunalpolitik med udgangspunkt i Alternativets udkast til dette.
6. november kl 12. i Kulturhuset er der dobbeltgevinst med to gæster. Først Charlotte Broman, byrådsmedlem for SF, som vil introducere sig selv. Kl. 13 kommer Rasmus Foged Lauritzen, som er folketingskandidat for Alternativet i Østjylland, og fortæller om sit kandidatur.
28. november kl. 19 i Kulturhuset kommer Josephine Fock, som er folketingsmedlem for Alternativet i Østjylland. Her vil hun fortælle om sit arbejde på Borgen samt naturligvis besvare spørgsmål. Hvis du altid gerne har villet vide, hvad der serveres i kantinen på Christiansborg eller brænder inde med andre spørgsmål, har du her chancen for at få løst alle mysterierne.
Grønne hilsner fra bestyrelsen