Kære medlem
Det er blevet tid til et nyt nyhedsbrev. Jubiii. I denne omgang kan du læse mere om de politiske forslag, der lige nu har brug for opbakning på AlleOs, svar fra Carolina på jeres kommentarer til folkeskoleudspillet, Folkemødet på Bornholm, Landsmødet i Odense, mulighed for at besøge Den Grønne Gang på Christiansborg og meget mere.
Med Alternativet til folkemøde på Bornholm
Alternativet er igen i år på Folkemødet på Bornholm. Vi har fået samme teltplads på havnen i Allinge som de sidste par år. Derudover har vi været så heldige at få besøg af et smukt sejlskib - Elsa Margrethe, der vil ligge lige op ad teltet som en sprudlende, grøn oase til hang-out, aktivisme og ny politisk kultur.
Overnatning og Fælles-transport
Vi har sørget for at reservere et antal teltpladser (Sandvig camping) og en bus t/r fra København, som du kan købe via Billetto ved at klikke her
OBS: Pladserne er begrænsede, og du skal derfor være opmærksom på de forskellige tidsfrister:
- Frist for køb af busbillet (t/r Kbh-Allinge el. enkeltbillet Kbh-Allinge): 1. maj
- Frist for køb af teltplads på Sandvig Camping: 10. april
- Frist for bookning af teltplads på Den politiske slagmark (for unge under 25 år): Først til mølle
Vil du være med?
Det er Landssekretariatet, der har hovedansvaret for at arrangere Alternativets tilstedeværelse på solskinsøen, men vi mangler dig, så vil du være med? Alt efter lyst, tid, energi og pengepung er der flere muligheder for deltagelse, og de er som følger:
-
GRØN GÆST - du er med og bidrager til den grønne energi, det bæredygtige blik og den nye politiske kultur. Lokalt i vores telt på havnen, på vores sejlskib, Elsa Margrethe og overalt på resten af Folkemødet. Praktisk information (transport/kort/overnatning) finder du via Billetto-linket.
-
GRØN AKTIVIST - det bobler i dig med med ideer til grøn aktivisme på Folkemødet. Du finder selv andre grønne aktivister og organiserer selv fra start til slut. Programmet for events både i teltet og på Else Margrethe er under opbygning, og vi vil tænke forskellige slots ind, hvor frivillige initiativer kan blive en del af det officielle program. Aktivismen kan også sprede sig til initiativet på resten af Folkemødet – kun fantasien sætter grænser.
På Landssekretariatet er vi altid klar med sparring, vinkling og gode råd. Vi opretter et Folkemøde-Lokale i Landssekretariatets lokaler i København, hvor alle er velkomne til at komme og arbejde på deres projekter. -
DEN GRØNNE KERNE - Her går du all in. Du kommer ind i den grønne kerne op til og under Folkemødet. Du får muligheden for at prøve kræfter med event-planning, kommunikation og sociale medier, at have mange bolde i luften, at være del af et kreativt team, at mærke intensiteten og energien stige og kulminere i den lækreste grønne Folkemødesuppe. Vil du være en del af den grønne kerne, skal du være klar på at lægge nogle timer af din tid, men det er også her, at der er en række ekstra fordele for dig som frivillig. Vi sætter nemlig 10 grønne kernekort på højkant. De vil dække transport med bus t/r, overnatning (teltplads på Sandvig camping), morgenmad og frokost alle dage.
-
HJÆLPENDE HÅND - Alt efter tid og lyst kan du plotte dig ind på forskellige opgaver og give en hjælpende hånd med hist og her. Den grønne kerne vil være inddelt i forskellige teams, der sikkert altid kan bruge en ekstra hånd.
Jeg er blevet nysgerrig, hvad gør jeg så nu?
- Skriv til Karen-Maria Slente Stubager på karenmaria.slente@alternativet.dk, og mærk emnefeltet med GRØN AKTIVIST, GRØN KERNE, osv. så hører du fra os.
- Hold dig opdateret på vores Facebook-gruppe: Redirecting...
- Tilmeld dig eventet (ikke bindende) på AlleOs: AlleOs // Alternativet
- Køb transport og teltplads via billetto: Bornholms Folkemøde 2017 | Billetter | Allinge | Natur, Udendørs & Rejser | Billetto — Denmark
- Skriv eller ring endelig til os, hvis I har spørgsmål. Husk du kan finde telefonnumre på AlleOs.
Vi glæder os til at se dig på Folkemødet i 2017.
Grønne hilsner
Maiken, Cristine og Karen-Maria
Hvordan skal vi organisere os i Alternativet i fremtiden? - Hjælp hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen har igangsat et projekt med det formål, at vi sammen får tegnet nogle fremtidsvisioner for, hvordan vores samlede organisation kan se ud i fremtiden.
Hvis vi oplever nogle mangler ved fortidens stive strukturer og formelle hierarkier, hvordan kan alternativet så se ud i fremtiden - stavet både med stort og lille a. Hvis vi har stor tillid til værdien af lokale eksperimenter og initiativer i lokale fællesskaber – hvordan ser så den organisation (eller måske bedre, den organisme) ud, der rummer dette og understøtter det?
Der er muligvis nogle vedtægtsbundne elementer som bør justeres, men det primære i det visionære perspektiv er nok mere, hvilke ord og begreber vi bruger om vores måde at fungere sammen - altså noget om den måde vi tænker.
Vi forestiller os at søge svar på to spørgsmål:
-
Formål. Hvorfor – Hvad er det for nogle overordnede kvaliteter, vi gerne vil styrke i vores måde at fungere sammen i Alternativet?
-
Hvordan – Hvad skal vi gøre for at styrke disse kvaliteter?
Processen kommer til at foregå flere steder sideløbende - med workshop-møder i Jylland, på Fyn og på Sjælland, på digitale møder, og på Dialog.
Har du lyst til at være med, så giv et praj til Tina Brixen (30 24 22 15) eller Henrik Narud (30 53 91 93) – Det kan være du selv vil arrangere et lokalt møde eller har et forslag/indspil til fremtidsmuligheder, vi bør gribe efter. Alle bidrag er velkomne, og vi glæder os til at høre fra jer.
Kærlig Hilsen
Tina & Henrik
Besøg den Grønne Gang
En af vores værdier i Alternativet er ‘gennemsigtighed’, og vi vil derfor gerne give vores nye medlemmer (medlemmer, der har været med længe er selvfølgelig også velkomne) muligheden for at besøge den del af Alternativet, der til dagligt holder til på Christiansborg.
Vores folketingsmedlemmer vil på skift vise rundt, byde på en kop kaffe og lidt til den søde tand. Det er en oplagt mulighed, hvis du har spørgsmål til vores politik, er nysgerrig på dagligdagen for en Folketingspolitiker, eller bare gerne vil have en mere intim rundvisning på Christiansborg.
Datoerne er:
- Onsdag d. 19. april, Ulla Sandbæk
- Onsdag d. 10. maj, Josephine Fock
- Onsdag d. 13. september, Rasmus Nordqvist
- Onsdag d. 11. oktober, Torsten Gejl
- Onsdag d. 8. november, René Gade
- Onsdag d. 13. december, Uffe Elbæk
Rundvisningen foregår fra kl. 19 - 21.
Der er et begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
Tilmelding sker på: medlem@alternativet.dk
Grønne hilsner, Fleur
Kender du Alternativets nye praktikant?
Alternativet på Christiansborg søger uddannelsespraktikanter til efteråret 2017 og foråret 2018. Vil du være en del af Den Grønne Gang, eller kender du en, der vil, så send en ansøgning eller giv et tip til en ven. Vi søger en praktikant til hver af vores tre bundlinjer – den grønne, den sociale og den økonomiske. Derudover søger vi også en praktikant til vores presseafdeling.
Fælles for alle praktikstillinger er, at du skal have interesse for området, et ønske om at skabe forandring og være indskrevet på en SU-berettiget uddannelse. Hvis det lyder som dig, så læs videre her: http://bit.ly/2ouTIcd
Svar fra Carolina Maier på jeres kommentarer til folkeskoleudspillet
Kære alle,
Tusind tak for de mange konstruktive input til vores skoleudspil, som er kommet ind på Appgree. Rigtig mange af jer har givet jeres mening til kende, og særligt vores forslag om bredere sammensatte skolebestyrelser og en 5-årlig læreruddannelse har fået supergod kritik med på vejen fra jer. Jeg vil gerne - udover at sige tak! - benytte lejligheden til 1) kort at fortælle lidt om selve lanceringen af udspillet og 2) fortælle lidt om, hvordan vi planlægger at bruge de konstruktive input fremadrettet.
For så vidt angår lanceringen af udspillet, så skete der jo det, at DR lavede en historie om udspillet med en overskrift, der hentydede, at vi ønsker at afskaffe bl.a historie og samfundsfag. Det er jo ingenlunde tilfældet. Og det fremgår også ganske tydeligt af selve udspillet. Men det betød, at vi - i stedet for at kunne drøfte egentlig skolepolitik - skulle bruge et par dage på at brandslukke alle de reaktioner, der troede at vi ville afskaffe en række fag i skolen. Det er - for nu at blive i terminologien - brandærgerligt. Men det gav samtidig afsæt for en debat og for en række reaktioner, som jeg er usikker på, om vi ville have fået, hvis ikke der havde været den samme storm omkring udspillet.
De kommentarer, der er kommet på Appgree for så vidt angår det med at skabe nye rammer for fagene, er primært positive, men nogle er bekymrede for at vi politiserer skolen ved at skabe rammer, som tager udgangspunkt i de kriser og værdier, som vi i Alternativet mener er vigtige (og som - i parentes bemærket - også mange andre mener er vigtige, ikke mindst klimakrisen!). Og den kritik kan have sin pointe - for hvor går grænsen mellem at pege på rammer, som vi som politisk parti gerne ser at skolen forholder sig til, og så at lade den enkelte skole selv definere disse rammer eller perspektiver på den faglige undervisning? Det er en hårfin balance. Og vi tager naturligvis den kritik til os, som udspillet har afstedkommet.
Kærlig Hilsen
Carolina Maier
Politiske forslag vedr. Uddannelse, Landbrug og Land/By søger opbakning.
Der er på det seneste blevet udviklet rigtigt mange gode og konkrete politiske forslag. De søger nu opbakning fra alle jer på AlleOs, så de kan blive en del af vores Politiske Katalog, som er det sted hvor politikerne kan hente forslag og bringe dem i spil i udspil, “pakker” og i folketingssalen.
Forslagene ligger til opbakning på AlleOs og har til og med den 9. april til at få 50 medlemmers opbakning. Du kan finde forslagene her:
Uddannelse: AlleOs // Alternativet
Landbrug: http://bit.ly/2ndmD4B
Land/By: AlleOs // Alternativet
“Flere bakker op om mere”, som man siger
Udvikling af Alternativets socialpolitik
Socialpolitikken bliver sat på dagsordenen i løbet af foråret og sommeren.
Med Torsten Gejl i spidsen er der fra Christiansborg blev taget initiativ til at få udviklet en vision for socialpolitikken. I denne forbindelse vil der blive arrangeret politiske laboratorier med det formål at udvikle de forskellige politikområder herunder. Det gælder bl.a. emner som hjemløse, handicappede, anbragte børn og unge - helt generelt mennesker, der er i en udsat position i samfundet. Der vil sidst på foråret komme datoer for de konkrete arrangementer. Interesserede anbefales at holde øje med socialpolitiske laboratorier i nærheden.
Ses vi til Landsmøde i Odense 27-28 maj?
Nu kan I godt begynde at glæde jer til vores Landsmøde i Odense.
Fra og med næste uge sender vi nemlig første officielle indkaldelse ud og I vil løbende få besked om, hvad der kommer til at ske, og hvad vi gerne vil bede jer tage stilling til, inden vi ses i Odense.
Vil du være en del af holdet, Hjælpende Hænder, under Landsmødet?
Der er rigtig mange opgaver under et landsmøde, og dem skal vi gerne klare sammen. Kunne du tænke dig at give en hjælpene hånd, så meld dig under de grønne faner her: Hjælpende Hænder til Landsmøde 2019
Vi glæder os til at se dig på landsmødet og i næste nyhedsbrev!
Kærlig Hilsen
AlleOs
MØD OS ELLER TAG KONTAKT
Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K
+45 71 79 18 64
www.alternativet.dk
alternativet@alternativet.dk
aktiv@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk