EU er en hindring for demokrati og sandt folkestyre. EU er fjernstyring uden parlamentarisk kontrol. EUskaber øget social ulighed. Partiet bør kræve en folkeafstemning om EU
Når EU ikke stopper skattelylandene, må de nationale parlamenter gøre det
EU’s løfter om at bekæmpe skattelyproblemerne var tom snak. Derfor må Europas nationale parlamenter tage sagen i egen hånd og sammen gennemføre en mere robust sortlistning af skattelylande, som har bedre sanktionsmuligheder
- maj 2018Kommentarer (1)
DEL
TWEET
EMAIL
DELT 251 GANGE
Et sundt og retfærdigt skattesystem er fundamentet for velfærd. Skal der være pædagoger i daginstitutionerne, læger på hospitalet og lærere i skolerne, skal skattesystemet fungere.
Derfor er det et alvorligt problem, når store multinationale firmaer kan spekulere i at placere overskud i skattely og på den måde spille stater ud mod hinanden i jagten på lukrative skatteaftaler. Det er en ublu grådighed, som slår revner i skattesystemerne.
Det er på denne baggrund, at vi som ledende, progressive kræfter i Sverige, Danmark, Frankrig, Spanien og Portugal sammen foreslår reelle løsninger på de store grænseoverskridende problemer med skattely.
I kølvandet på LuxLeaks, Panama- og Paradisepapirerne var alle enige om, at skattely skulle bekæmpes. Det var tid til handling – én gang for alle! De stålsatte løfter om at gøre en ende på skattelyproblemerne forblev dog tom snak.
EU’s sortlistning af skattely er et godt eksempel.
Allerede i definitionen af et skattely underminerer EU sit eget formål om en sortlistning. Her fastslår EU nemlig, at en selskabsskat på nul procent ikke i sig selv er udtryk for et brud på princippet om fair beskatning. Man fristes til at spørge, hvad nul procent i selskabsskat så er?
Useriøs sortliste
Forhandlingerne om sortlisten foregik – som sædvanligt i EU – bag lukkede døre i skjul for offentligheden. I lækkede referater står det dog klart, at EU-skattelylande aktivt blokerede for vedtagelse af en liste, hvor de selv optrådte. Det er useriøst at udelade åbenlyse skattelylande som Malta, Holland, Luxembourg og Irland – intet mindre.
Utilstrækkeligheden af EU’s sortliste cementeres ved, at EU nu har fjernet en række skattely fra den allerede hullede liste. Lande, der har lovet bod og bedring, bliver placeret på en såkaldt grå liste og undgår dermed sanktioner. EU’s sortliste er nu nede på sølle ti lande.
Få overblik fra morgenstunden
Vi sender dig dagens vigtigste artikler fra Information. Et miks af nyheder, debat og det tunge stof.
Landene på den grå liste har med fuldt overlæg indrettet deres lovgivning, så multinationale selskaber, rigmænd og korrupte statsledere har kunnet gemme deres formuer. Nu vil EU så sætte sin lid til, at lande, der gennem årtier har muliggjort skatteunddragelse, holder ord og indfører reformer.
Det er stærkt bekymrende. Og bekymringen mindskes ikke af, at EU’s indsats imod skattely ledes af kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tidligere premierminister i skattelylandet Luxembourg. Som premierminister forhandlede han personligt ulovlige skatterabatter til multinationale selskaber, og han blokerede i årevis for en strammere EU-kurs over for skatteunddragelse.
Det vurderes, at skatteunddragelse alene i EU-landene koster mellem 375 og 525 milliarder kroner om året. Det er en bombe under velfærdssamfundene i Europa og fastholder samtidig millioner af mennesker i fattigdom i udviklingslandene.
En koalition af villige lande
Når EU nægter at indføre et solidt regelsæt, må de enkelte lande tage skeen i den anden hånd. Derfor stiller vi europæiske venstrefløjspartier nu koordinerede forslag i vores nationale parlamenter om at indføre en reel sortlistning af skattely. Fra land til land i en koalition af villige lande må vi indføre strammere regler.
Vi vil stramme kriteriet om fair beskatning, så skattelande med lav selskabsskat ikke går fri af sortlistningen.
Vi vil afskaffe den såkaldte grå liste, så presset ikke lettes på skattely, der lover guld og grønne skove. I stedet skal der kun være en sortliste, som til gengæld omfatter alle lande og jurisdiktioner, der ikke overholder de opstillede kriterier – EU-land eller ej.
Endeligt vil vi øge presset på de sortlistede lande. Vi vil beskytte whistleblowere og straffe banker og skatterådgivere med forbindelser til skattely.
Vi vil gøre det muligt at udelukke virksomheder, der unddrager sig skat gennem skattely, og andre tvivlsomme skattearrangementer fra at udføre arbejde betalt af den offentlige kasse. Det er absurd, at virksomheder, der aktivt er med til at underminere fundamentet for offentlig velfærd, ikke kan udelukkes fra at udføre opgaver for netop den offentlige sektor.
En sådan udelukkelse vil stå i modsætning til EUs udbudsregler. EU forhindrer i dag, at kommuner, regioner og stat udelukker virksomheder fra skattelylande. Derfor skal EU’s udbudsregler ændres. Hvis ikke EU vil tillade det, må vi udfordre reglerne.
Dette er begyndelsen på en lang kamp. Yderligere tiltag vil blive lancereret i de kommende måneder – i EU-parlamentet og i mange af vores nationale parlamenter. Bekæmpelse af en lille elites skattefusk vil komme den brede befolkning til gode ved at beskytte fundamentet for vores fælles velfærd.
Nikolaj Villumsen er gruppenæstformand i Enhedslisten. Malin Björk er medlem af EU-Parlamentet for Vensträpatiet. Younous Omarjee er medlem af EU-Parlamentet for La France Insoumise. Miguel Urbán er medlem af EU-Parlamentet for Podemos. Marisa Matias er medlem af EU-Parlamentet for Bloco de Esquerda
Socialdemokraten Jeppe Kofod har som ordfører i PANA-komiteen gennem de seneste 18 måneder deltaget i kulegravningen af skatteområdet og er kommet med flere hundrede anbefalinger til, hvad man bør gøre i EU for at komme de komplicerede problemstillinger til livs. På billedet fører Jeppe Kofod valgkamp forud for afsteminingen om EU-forbeholdet i 2015.
LÆS OGSÅ
Uenighed gør det svært at løse problemer med skattely i EU
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail
SKATTELYPANAMAPAPERSEU
Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.
Se om du er enig – første måned er gratis
KLIK HER
Er du abonnent? Log ind her
Debat
Nikolaj Villumsen
Malin Björk
Younous Omarjee
Miguel Urbán
Marisa Matias
Relaterede artikler
KULTUR 3. apr 2018
Københavns nye dronning vender ryggen til Amalienborg
INDLAND 5. apr 2018
Esben Lunde Larsen: Nitratgrænse for drikkevand skal ikke skærpes og kontrolpligt ikke genindføres
KULTUR 19. apr 2018
I anledning af ’BLANK’: En ’SKAM’-hypers bekendelser
UDLAND 8. apr 2018
Britiske fisk er blevet et af Brexits vigtigste symboler på selvstændighed
UDLAND 9. apr 2018
EU er tvunget til at reagere på Orbáns undergravning af retsstaten
KULTUR 11. apr 2018
Dansen om guldkalven og det digitale sexliv
UDLAND 10. apr 2018
Mange flere bør følge Lula i fængsel
Fik du læst?
Seneste nyt
16:22
OVERBLIK: Eurovision-sagen fra start til slut
16:03
De første Samsø-kartofler er solgt for 1000 kroner per kilo
15:52
Hollandsk maleri stjålet af nazister sælges på auktion
15:43
Alternativet mister hvert niende medlem forud for landsmøde
15:33
Formand undgår millionerstatning efter grandprixunderskud
15:14
OVERBLIK: Overenskomsternes skæbnedag kommer til juni
14:43
Armensk oppositionsleder forsøger at vinde magt via trusler
Flere nyheder
Forsiden lige nu
ABONNEMENT
Danmark stemte imod, da et EU-flertal i fredags vedtog et totalforbud mod neonikotinoider – de sprøjtemidler, der truer bier. Nu oplyser Miljøstyrelsen, at danske landmænd kan søge dispensation fra forbuddet. De seneste tre år har styrelsen givet dispensation til en af de i forvejen forbudte anvendelser
Efter EU-forbud mod sprøjtemiddel, der truer bier: Danske landmænd kan søge dispensation
ABONNEMENT
Erik Poppe har blandt andet kørt på sin egen vrede, da han lavede ’Utøya – 22. juli’, og han mener, der er vigtige diskussioner at føre efter massakren. Diskussioner som han er glad for, at hans film er med til at skærpe:
’Det er ikke en politisk film, men det er en film om politik. For det var det, angrebet på Utøya handlede om. Det var en højreekstremist, der dræbte 69 politisk aktive unge mennesker’.
Instruktør om kontroversiel film: »Vi tror, vi ved alt om det, der skete på Utøya. Vi ved ingenting«
ABONNEMENT
Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet på Højbro Plads i København fredag d. 15. juni 2012 i forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark.
To politiledere tiltalt for at lyve i retten i Tibetsagen
Alen Causevic som fireårig i 1994 på asylcentret i Silkeborg. Han er lykkelig over netop at have modtaget sine første fodboldstøvler og sit første spillesæt fra sin morfar og mormor, der var flygtet til München på dette tidspunkt.
Børn, der vokser op på et asylcenter, bliver mærket for livet. Jeg ved det, for jeg voksede selv op på et
Bjørn Nørgaards brug af heraldik i dronning Margrethes gravmæle er ikke så subtil igen: Hvis der i tidligere tider havde været samme behov for at udtrykke det rent personlige, ville halvdelen af de danske kongegrave have været plastret til med symboler for fasanjagt, ringridning, rhinskvin og støvletkatriner.
Bjørn Nørgaards ’Sarkofag’ er lige så banal som en facebook-opdatering. Og den ligner en pølse
ABONNEMENT
Bronzestatuen af Karl Marx er skabt af den kinesiske kunstner Wu Weishan, måler 4,4 meter og vejer 2,3 tons. Den er en gave fra Kina til byen Trier, hvor Marx blev født for 200 år siden, den 5. maj 1818. Statuen er indpakket indtil den indvies lørdag d. 5. maj 2018.
Kan Tyskland fejre Marx efter det, han har betydet for Sovjet, DDR og Kina?
Anbefalinger
Espen Bøgh
Alvin Jensen
Anbefal artikel
Kommentarer
Torben Lindegaard
- maj, 2018 - 09:50
@Nikolaj Villumsen
Man kan da kun være 100% enig i jeres mål - at forhindre skatteunddragelse i EU.
Vejen igennem EU er tung pga konsensuskravet, så ethvert af de 4 lande, som nævnes i artiklen kan blokere en beslutning omkring sortlistning -
og I kunne også godt have nævnt f. ex. Cypern, Bulgarien & Østrig som skattely-lande.
Men vejen igennem de enkelte landes Parlamenter fører ikke til noget -
det er alt for nemt at komme udenom.
Så jeg anser stadigvæk på EU-vejen, som den eneste farbare; men det er godt nok tungt.
Men retfærdigvis skal det nævnes, at Jean-Claude Juncker går ind for at overføre beslutninger om fælles minimum EU skattesats til området med kvalificerede flertalsbeslutninger:
Berlingske | Læs nyheder på berlingske.dk…
Der har været tale om en fælles nedre EU-grænse for selskabsskat; men det er selvfølgelig et blålys med en nedre skattesats uden fælles opgørelsesmetode for den skattepligtige selskabsindkomst.
Så der er noget at tage fat i, når du forhåbentlig bliver medlem af EU Parlamentet efter næste valg.
Her er en oversigt over EU’s afstemningssystem - det er slet ikke for børn:
The Council of the European Union - Consilium…
Anbefal kommentar
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Information som E-avis
Du kan læse Information, lige som du vil. På din mobil, tablet eller computer — og helt ude i skoven.
Læs e-avisen på din computer
Download til Apple
Download til Android
Følg avisen
Nyhedsbreve
Facebook
Twitter
RSS
Information hver morgen
Skriv din email her
Køb avisen
Få et godt tilbud
Abonnement – selvbetjening
Abonnementsbetingelser
Information i løssalg
Hjælp til information.dk
Om Information
Redaktion
iBureauet
Besøg Butikken
Informations Venner
Ledige stillinger
Økonomi og ledelse
Hosted hos Sentia
Ansvarshavende chefredaktør: Rune Lykkeberg | Dagbladet Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Telefon: 3369 6000 | CVR: 63058416
Privatlivspolitik | Cookies | Annoncering
Skriv til os