Tanker om flygtningelandsbyer. Det kunne også læses under “asylpolitik”, men det drejer sig om tiden efter, der er opnået asyl. Det kunne også læses under “by, bolig etc.” Men nu har jeg altså valgt “integration og arbejdsmarked!”
K.h. Christa If Jensen
Indledning.
Både S og DF taler om flygtningelandsbyer, men ingen steder kan det læses, hvad de konkret mener. Jeg får associationer til de danske flygtningelejre for tyskere efter krigen, blot mere permanente. Forhåbentlig er det slet ikke det, der er tale om.
Men hvad er det så? Hvad er formålet, hvad er målet, hvordan skal de blive til byer på landet – landsbyer, hvem skal styre dem, hvordan skal de udvikles, hvilken standard huse, hvilke kulturinstitutioner – børneinstitutioner, skoler, plejehjem helsecenter, fælleshuse? Skal der kunne være butikker? Skal beboerne i byerne eller udenfor byerne kunne skabe sig en levevej i landsbyerne. Kan beboerne etablere sig udenfor landsbyerne med virksomheder? Hvilke fordele og ulemper er der for
Danmark?
Jeg kan se rigtig mange spørgsmål, og nogen har jeg måske ikke fundet på endnu.
Jeg synes, det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne få en dialog om flygtningelandsbyer som oplæg til POLA rundt om i landet, så Alternativet kunne komme med et udspil, der lever op til vore værdier.
Vil I være med, alle I kreative Alternativister?
Med udgangspunkt i den formulerede asylpolitik og den dialog, der har været, vil jeg prøve at give nogle svar, som selvfølgelig kan kvalificeres.
Formålet med flygtningelandsbyer.
At flygtninge, der har opnået asyl, får et godt fysisk og socialt udgangspunkt for deres tilværelse her i Danmark.
At de opnår kompetencer:, mod, vilje, viden og færdigheder til at kunne vende tilbage til deres land, når det er muligt.
At de alternativt bliver gode samfundsborgere i Danmark.
At Danmark kan bidrage på en god måde til genopbygning og demokratiudvikling efter der er opnået en fredsløsning i de berørte områder.
At flygtninge i landsbyer bidrager til udvikling af lokalområder, der på længere sigt gavner lokalområdet og Danmark.
Målet for en indsats med flygtningelandsbyer.
At flygtninge vælger at vende tilbage og bidrage til at bygge deres eget land op igen.
At flygtninge bliver gode danske statsborgere.
At lokalområder får et positivt boost til deres udvikling.
Hvad er en flygtningelandsby?
Jeg har fundet en introduktion til besvarelse af spørgsmålet på Landsby - Wikipedia, den frie encyklopædi. Her kan man også finde litteraturhenvisninger.
Mit forsøg på et svar vil være:
En bebyggelse for mindst 250 beboere med serviceinstitutioner og mulighed for handel i bebyggelsen eller i umiddelbar nærhed af den. Gerne med mulighed for bæredygtigt havebrug/ smålandbrug/ gartneri.
Oprettelse af helt nye bebyggelser – eller eventuelt modernisering og renovering af ældre bebyggelser – er en unik mulighed for at få forskning i bolig, psykisk og fysisk miljø og energi ind over. Der kunne være et element af forsøg og vidensudvikling i byggeriet.
Hvor skal en flygtningelandsby placeres?
Efter min mening:
Først og fremmest et sted, hvor man lokalt kan se, at det kan bidrage til lokal udvikling, og hvor man også i fremtiden ønsker en bebyggelse.
Hvordan skal beboersammensætningen være?
For at understrege det mål, at flest mulige flygtninge vender hjem, når det er muligt, mener jeg, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er beboere med samme nationalitet, måske endda fra samme lokalområde/ by, der som udgangspunkt er med til at planlægge og udforme og evt. bygge landsbyen. Ideelt set kunne indlysende konventionsflygtninge fra asylcentrene være med til at udvikle ideer og planer i den tid, hvor de venter på asyl. Det vil efter min mening medvirke til at give nyt håb og helbrede eventuelle traumer.
Ulemperne er muligvis, at det kan danne konfliktende grupper mellem flygtninge og mellem flygtninge og danskere i lokalsamfundet. Det må man så være forberedt på og kunne tackle gennem samtale.
Asylpolitik og flygtningelandsbyer.
Efter min mening skal asyl og integration adskilles. Der skal lovgives særskilt for asyl, repatriering og integration. Flygtningelandsbyerne skal være et middel til både at motivere til repatriering, til integration og til udvikling af lokalområderne.
Derfor skal asylpolitikken indeholde ret og pligt til kompetenceafklaring og midlertidig målfastsættelse, der tager udgangspunkt i afklaring om beskæftigelsesmål på baggrund af hver persons individuelle kompentencer og behovet på arbejdsmarkedet i Danmark og i hjemlandet ved repatriering. På den baggrund vælges et uddannelses/ opkvalificeringsmål. Mulighederne for bosættelse og beskæftigelse i flygtningelandsbyer inddrages i målfastsættelsen. Når der gives asyl udarbejdes der en kontrakt mellem Danmark og flygtningen med udgangspunkt i den enkeltes mål. Målet og kontrakten kan revurderes f.eks hvert andet år.
Økonomien.
Alternativet skal indtænke en bæredygtig og cirkulær økonomi, der her og nu giver gode leve- og udviklingsvilkår for flygtningene. Og på sigt bidrager til udviklingen af landområderne ved at skabe nye virksomheder og behov for ny service.
Jeg forestiller mig umiddelbart, at staten køber jord af kommunerne i landzone med den forestilling, at det senere bliver byzone. Staten forestår planlægning og opførelse af boliger og arbejdspladser etc. I samarbejde med grupper af flygtninge, lokalbefolkning, erhvervsdrivende, boligforeninger, ngo’, forskning o.a. Boligerne kan på sigt lejes eller købes af (tidligere?) flygtninge og andre og på det lange sigt af hvem som helst.
Det vil blive dyrt for staten her og nu. Det kan måske finansieres ved en særskat, via EU, gennem fonde og gennem de 4. Sektor Virksomheder, der kan etableres i forbindelse med opbygning af landsbyer.
Men det erstatter andre udgifter, som ikke har noget langsigtet formål.
Jeg er sikker på, at andre Alternativister kan komme med gode beregninger…
Argumenter for og imod. (Det er ikke mine argumenter, men hvad jeg kan forestille mig. Find selv på flere)
Imod:
Der er brug for boliger her og nu. Kommunerne har ikke de fornødne boliger her og nu.
Med så gode vilkår, vil flygtninge strømme til Danmark.
Vi skal ikke lave nye ghettoer.
Vi risikere at få terrorister til landet.
For: (her er det mine argumenter)
Ved at give flygtninge gode kår og inddrage dem på en empatisk og respektfuld måde med tydelige krav, kan vi bidrage til både, at vi lærer om andre måder at anskue og leve livet på og give dem et indblik i, hvordan man arbejder demokratisk og med respekt for mangfoldigheden. Når de tager den viden med tilbage til fædrelandet, har vi bidraget til freds- og udviklingsprocessen. (Ideelt set! – ja, jeg er en naiv idealist, og det er jeg stolt af).
Når flygtningene er med i processen, og de kan se, at de selv er med til at skabe positive ændringer, forestiller jeg mig, at de godt kan leve ringere i en periode, uden at det går ud over livsmodet og sundheden.
Når kommunerne og lokalbefolkningerne kan se, at der en positiv udvikling og at det ikke belaster på lang sigt men tværtimod giver noget, vil en positiv holdning muligvis være indenfor rækkevidde.
