Flygtningelandsbyer

Tanker om flygtningelandsbyer. Det kunne også læses under “asylpolitik”, men det drejer sig om tiden efter, der er opnået asyl. Det kunne også læses under “by, bolig etc.” Men nu har jeg altså valgt “integration og arbejdsmarked!”
K.h. Christa If Jensen

Indledning.
Både S og DF taler om flygtningelandsbyer, men ingen steder kan det læses, hvad de konkret mener. Jeg får associationer til de danske flygtningelejre for tyskere efter krigen, blot mere permanente. Forhåbentlig er det slet ikke det, der er tale om.
Men hvad er det så? Hvad er formålet, hvad er målet, hvordan skal de blive til byer på landet – landsbyer, hvem skal styre dem, hvordan skal de udvikles, hvilken standard huse, hvilke kulturinstitutioner – børneinstitutioner, skoler, plejehjem helsecenter, fælleshuse? Skal der kunne være butikker? Skal beboerne i byerne eller udenfor byerne kunne skabe sig en levevej i landsbyerne. Kan beboerne etablere sig udenfor landsbyerne med virksomheder? Hvilke fordele og ulemper er der for
Danmark?

Jeg kan se rigtig mange spørgsmål, og nogen har jeg måske ikke fundet på endnu.

Jeg synes, det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne få en dialog om flygtningelandsbyer som oplæg til POLA rundt om i landet, så Alternativet kunne komme med et udspil, der lever op til vore værdier.

Vil I være med, alle I kreative Alternativister?

Med udgangspunkt i den formulerede asylpolitik og den dialog, der har været, vil jeg prøve at give nogle svar, som selvfølgelig kan kvalificeres.

Formålet med flygtningelandsbyer.
 At flygtninge, der har opnået asyl, får et godt fysisk og socialt udgangspunkt for deres tilværelse her i Danmark.
 At de opnår kompetencer:, mod, vilje, viden og færdigheder til at kunne vende tilbage til deres land, når det er muligt.
 At de alternativt bliver gode samfundsborgere i Danmark.
 At Danmark kan bidrage på en god måde til genopbygning og demokratiudvikling efter der er opnået en fredsløsning i de berørte områder.
 At flygtninge i landsbyer bidrager til udvikling af lokalområder, der på længere sigt gavner lokalområdet og Danmark.

Målet for en indsats med flygtningelandsbyer.
 At flygtninge vælger at vende tilbage og bidrage til at bygge deres eget land op igen.
 At flygtninge bliver gode danske statsborgere.
 At lokalområder får et positivt boost til deres udvikling.

Hvad er en flygtningelandsby?
Jeg har fundet en introduktion til besvarelse af spørgsmålet på Landsby - Wikipedia, den frie encyklopædi. Her kan man også finde litteraturhenvisninger.
Mit forsøg på et svar vil være:
En bebyggelse for mindst 250 beboere med serviceinstitutioner og mulighed for handel i bebyggelsen eller i umiddelbar nærhed af den. Gerne med mulighed for bæredygtigt havebrug/ smålandbrug/ gartneri.

Oprettelse af helt nye bebyggelser – eller eventuelt modernisering og renovering af ældre bebyggelser – er en unik mulighed for at få forskning i bolig, psykisk og fysisk miljø og energi ind over. Der kunne være et element af forsøg og vidensudvikling i byggeriet.

Hvor skal en flygtningelandsby placeres?
Efter min mening:
Først og fremmest et sted, hvor man lokalt kan se, at det kan bidrage til lokal udvikling, og hvor man også i fremtiden ønsker en bebyggelse.

Hvordan skal beboersammensætningen være?
For at understrege det mål, at flest mulige flygtninge vender hjem, når det er muligt, mener jeg, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er beboere med samme nationalitet, måske endda fra samme lokalområde/ by, der som udgangspunkt er med til at planlægge og udforme og evt. bygge landsbyen. Ideelt set kunne indlysende konventionsflygtninge fra asylcentrene være med til at udvikle ideer og planer i den tid, hvor de venter på asyl. Det vil efter min mening medvirke til at give nyt håb og helbrede eventuelle traumer.
Ulemperne er muligvis, at det kan danne konfliktende grupper mellem flygtninge og mellem flygtninge og danskere i lokalsamfundet. Det må man så være forberedt på og kunne tackle gennem samtale.

Asylpolitik og flygtningelandsbyer.
Efter min mening skal asyl og integration adskilles. Der skal lovgives særskilt for asyl, repatriering og integration. Flygtningelandsbyerne skal være et middel til både at motivere til repatriering, til integration og til udvikling af lokalområderne.
Derfor skal asylpolitikken indeholde ret og pligt til kompetenceafklaring og midlertidig målfastsættelse, der tager udgangspunkt i afklaring om beskæftigelsesmål på baggrund af hver persons individuelle kompentencer og behovet på arbejdsmarkedet i Danmark og i hjemlandet ved repatriering. På den baggrund vælges et uddannelses/ opkvalificeringsmål. Mulighederne for bosættelse og beskæftigelse i flygtningelandsbyer inddrages i målfastsættelsen. Når der gives asyl udarbejdes der en kontrakt mellem Danmark og flygtningen med udgangspunkt i den enkeltes mål. Målet og kontrakten kan revurderes f.eks hvert andet år.

Økonomien.
Alternativet skal indtænke en bæredygtig og cirkulær økonomi, der her og nu giver gode leve- og udviklingsvilkår for flygtningene. Og på sigt bidrager til udviklingen af landområderne ved at skabe nye virksomheder og behov for ny service.

Jeg forestiller mig umiddelbart, at staten køber jord af kommunerne i landzone med den forestilling, at det senere bliver byzone. Staten forestår planlægning og opførelse af boliger og arbejdspladser etc. I samarbejde med grupper af flygtninge, lokalbefolkning, erhvervsdrivende, boligforeninger, ngo’, forskning o.a. Boligerne kan på sigt lejes eller købes af (tidligere?) flygtninge og andre og på det lange sigt af hvem som helst.
Det vil blive dyrt for staten her og nu. Det kan måske finansieres ved en særskat, via EU, gennem fonde og gennem de 4. Sektor Virksomheder, der kan etableres i forbindelse med opbygning af landsbyer.
Men det erstatter andre udgifter, som ikke har noget langsigtet formål.
Jeg er sikker på, at andre Alternativister kan komme med gode beregninger…

Argumenter for og imod. (Det er ikke mine argumenter, men hvad jeg kan forestille mig. Find selv på flere)
Imod:
 Der er brug for boliger her og nu. Kommunerne har ikke de fornødne boliger her og nu.
 Med så gode vilkår, vil flygtninge strømme til Danmark.
 Vi skal ikke lave nye ghettoer.
 Vi risikere at få terrorister til landet.

For: (her er det mine argumenter)
 Ved at give flygtninge gode kår og inddrage dem på en empatisk og respektfuld måde med tydelige krav, kan vi bidrage til både, at vi lærer om andre måder at anskue og leve livet på og give dem et indblik i, hvordan man arbejder demokratisk og med respekt for mangfoldigheden. Når de tager den viden med tilbage til fædrelandet, har vi bidraget til freds- og udviklingsprocessen. (Ideelt set! – ja, jeg er en naiv idealist, og det er jeg stolt af).
 Når flygtningene er med i processen, og de kan se, at de selv er med til at skabe positive ændringer, forestiller jeg mig, at de godt kan leve ringere i en periode, uden at det går ud over livsmodet og sundheden.
 Når kommunerne og lokalbefolkningerne kan se, at der en positiv udvikling og at det ikke belaster på lang sigt men tværtimod giver noget, vil en positiv holdning muligvis være indenfor rækkevidde.

1 Synes om

Emnet burde være sat op under ”EU og udenrigspolitik” – løsningen ligger på et EU niveau. Jeg ser det som en udenrigspolitisk situation – nogle lande har så store problemer, at indbyggerne flygter – det skal vi afhjælpe internationalt – og i hvert fald ikke lukrere på lokalt /kortsigtet.
Vi skal holde fast i en prioritering hvor landene prioriteres øverst.

Jeg er enig i en del af oplægget fra Christa. Men det overordnede sigte mener jeg skal gøres mere klart. Og mere enkelt.

Overordnet spørgsmål
Hvad er den egentlige intention mht. flygtningearbejdet; nationalt og internationalt ?
Som Christa skriver (som jeg er helt enig i, med min tilføjelse ”reel”):

Målet for deres ophold her hos os er:

  • at de får en reel mulighed for at kunne vende tilbage og bidrage til at bygge deres eget land op igen.
    Derfor skal de have:
  • et godt fysisk og socialt udgangspunkt for deres tilværelse her i Danmark.
  • tilført kompetencer, mod, vilje, viden og færdigheder til at kunne vende tilbage til deres land, når det er muligt.

Alt andet er sekundært. Vi skal ikke lukrere på andre landes ulykkelige situation: Mennesker på flugt skal hjælpes hjem igen til fredelige forhold. Styrket.
At drage fordel af svage mennesker og ”invitere dem ind i vores samfund” er at sammenligne med tidligere tiders koloniale tankegang: Det er en kynisk udnyttelse af andres svaghed.
Deres egne borgere står selvfølgelig for genopbygningen af deres eget land - genopbygning og demokratiudvikling; med vores hjælp (NGO’er /GO’er).

Opholdet her i Danmark
Flygtninge skal ikke placeres i perifære omgivelser – “ude på landet”: Hverken i tomme huse, eller i nye ”landsbyer”: Der opnår de ikke kompetencer af nogen art, der er til gavn for deres situation i deres hjemland. Og det må være det overordnede formål.
Landene skal have deres kulturer genopbygget efter krigen. Det kræver indbyggere, know-how, og kapital. Marshall-hjælp gør det ikke alene - der skal være kompetente modtagere i hjemlandet. Repatriering er nødvendig !
Europa blev genopbygget på få år efter WW2, fordi der kom en kæmpe hjælpe-pakke OG fordi der var kompetente modtagere - det skal der tilsvarende være i fx Syrien efter krigen.

Den måde vi agerer på i praksis definerer vores intention med det vi gør. Derfor skal der være et overordnet sigte, som vi primært skal sigte efter at arbejde for - med åbne øjne: Gennemsigtighed.
Det kræver Mod at indse at vores tanke- og handlemønstre kan have behov for et “service-tjek”.
Et paradigmeskift.

Politisk vinkel

  • Indenrigspolitisk, med nærheds-empati for den enkelte person
    ELLER
  • Udenrigspolitisk, med empati for andre kulturer ?
    Kan det kombineres ? Kan man tænke langsigtet ? som win-win ?

Jeg tror tiden er kommet til at vi ser med meget større empati på andre landes situation. Respekterer dem. Samarbejder med dem, i stedet for at betragte dem som “de andre”. Uanset deres ståsted.
Vi skal meget gerne komme med en forståelse for situationen, bedre end dette:
1 - vi bomber dem (“de er selv ude om det,”, el. lign)
2 - vi modtager deres borgere her (flygtninge-empati, konventioner, vaner, pligt)
3 - vi integrerer dem her (“vi kan også godt bruge dem, vi føder jo ikke børn nok”)

4 - hjemlandet har mistet sine (måske bedste) borgere
5 - et ½ tomt land sættes 3 generationer tilbage

“Tage tilbage ? - et problem eller en mulighed ?”
Man kan sagtens tage tilbage til sin kultur igen efter et årelangt ophold i udlandet. Det gør mange mennesker. Fx er det jo almindeligt at folk bosætter sig i et andet land, og kommer berigede hjem efter en årrække. Jeg ser det på samme måde med semitter oa. - de beriges af et ophold her. Det kan de tage med hjem til deres kultur, som et effektivt input til deres land /kultur.

  • og selvfølgelig skal der være fred - first-movers tager hjem først - andre følger efter - landet genopbygges, med og af deres egne indbyggere
    Hvis man aktiverer dem med “øko-landsby-aktiviteter” i et område som danskerne fraflytter, bliver det til ghettoer. Øko-ghettoer… Det gør det ikke bedre.
    Hvis de bosættes i affolkede udkants-områder vil de heller ikke kunne få effektiv hjælp til noget som helst: Behandling af krigsskader, uddannelser, mm.
    Og de hjælpes IKKE ift. det overordnede sigte: At hjælpe deres hjemland, ved at den enkelte flygtning under opholdet her hos os opøver kompetencer der vil være til gavn i deres eget land /kultur.

Frontex-arbejdet foreslås i dag udbygget fra EU Kommissionen. Formål: Holde “de andre” ude. Det er en meget sølle løsning - det bliver til et “Fort-Europa” der har været et skrækscenarie i mange år. EU lukker sig (ude) fra omverdenen.

Den tredje løsning ?
Jeg foreslår et EU samarbejde, hvor EU-landende modtager flygtninge, med en aftale, som sikrer at de får en god uddannelse her, som deres hjemland vil kunne får gavn af. En art udvidet uddannelses-udveksling, i en krise /krigssituation. I aftalen indgår en “pay-back”-ordning, som indebærer at de er forpligtet til at tage hjem igen, når fredelige forhold gendannes. Alternativt kan de tilbydes at blive her i fx 5 år mere, og imens afbetale omkostningen til deres uddannelse.
Det er en win-win-win-win:
win: Flygtningen får sikkerhed, og endda uddannelse.
win: Dernæst genopbygges deres hjemland meget hurtigere, og sidst -
win: - får vi direkte kontakt til deres hjemlande via dem vi har hjulpet: De bliver vores “folke-ambassadører”.
Og den sidste, og største
win: Man går ikke i krig med lande man arbejder sammen med. lex-EF/EU

Vi skal starte på at respektere andre lande. Hjælpe dem. Reelt.

Mit ærinde er “flygtningelandsbyer” på baggrund af, at både S og DF taler om dem uden at sige noget om, hvad de mener med det. Jeg ser det som en politisk gevinst, hvis Alternativet kan komme først med at definere, hvad vi forstår ved flygtningelandsbyer, og hvad vi vil opnå med dem. Mit første indlæg har karakter af min egen brainstorm, hvor jeg ikke selv har lagt mig fast på en holdning, men prøver at udfolde de elementer, det vil være nødvendigt at forholde sig til.
Jeg er meget enig langt hen ad vejen i dine overordnede betragtninger, Jeppe. Men jeg synes, de hører under en tråd netop som du siger i EU og udlændingepolitik. Du kunne kalde den “repatriering”. Flygtningelandsbyer kan være et middel til motivation og kompetenceudvikling til repatriering, det er jeg helt med på. Men jeg ser dem som værende “noget i sig selv”. Og det er det, jeg gerne vil diskutere i denne tråd.
Jeg prøver at beskrive nogle fordele ved landsbyerne. Herunder hvordan de kunne blive et plus på Danmarks udvikling. Jeg kan ikke se, at en win win sitation er forkert, og det kunne måske forbedre muligheden for en realpolitisk gennemførelse.
Jeg vil gerne diskutere:
En bæredygtig størrelse. Fordele/ulemper ved f.eks 250 indbyggere eller 2000indbyggere
Etnisk sammensætning. Fordele/ulemper ved homogen etnisk sammensætning/ mangfoldig sammensætning.
Mulige boformer. Hvordan vil det være muligt at bygge bedst muligt og billigst muligt bæredygtigt, så det kan etableres forholdsvis hurtigt, men også har en levetid på f.eks mindst 50 år.
Mulighed for etablering af arbejdspladser for flygtningene i projektfasen, i etableringsfasen og i “livsfasen”.
Nærhed til arbejdspladser/uddannelsesinstitutioner/omgivende samfund.
Mulige scenarier for økonomi ved etablering og drift.
Mulige scenarier for beboerinddragelse i projektfase og etableringsfase.
Styregruppens sammensætning.
Lovgrundlaget for etablering af flygtningelandsbyer.
Andet …

Hej Christa
Det kan ikke skilles ad - som du også selv nævner i oplæg 1.
Flygtninge kommer fra et andet land - og det land skal vi ikke “glemme” her lokalt i DK, lige meget hvordan vi argumenterer for at de er “ressourcestærke”, “medmennesker”, osv
Landet de kommer fra skal ikke glemmes i den sammenhæng. Det skal hjælpes med sine egne indbyggere.

Bydele til flygtningesituationen kan nybygges som permanente bydele, der placeres ved en større provinsby, med universitet. Det er Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg. Så er den grundlæggende målsætning mulig: Opgradering af beboerne med uddannelser, mm.
Størrelse, ca. 2.000 beboere.
Type: 2 etages tæt-lav: Boliger uden sanitet, hvor fælleshuse indholder alt andet end sovebehov (køkken, WC /bad, TV-internet, hobbyrum, fællesrum).
Byggemetode: Tegnes igennem til at kunne bygges færdig på 2-3 år, hvor beboerne er medbyggere, og alt er gennemført via en 100 % styret plan for byggeriet. Folk flytter ind efter 2 mdr., hvor 1. niveau er færdigt.
Lovgivning: Lige nu kan det klares med de beføjelser der for nylig blev vedtaget; pkt. 23 og 25, mm http://www.stm.dk/publikationer/Asylpakke_15/index.html

Langtidsperspektiv: Flygtninge flytter ind, og flytter ud igen ved anden bolig, eller ved hjemrejse. Danskere flytter ind efterhånden, og efter 6-8-10 år er det en normal dansk bydel.
win-win: Odense får en ny bydel, og flygtningene kommer motiverede hjem og genopbygger deres land.

Hej Jeppe!
Mener du virkelig, at alle flygtninge skal sendes hjem igen, når der bliver fred?
Mener du ikke, at der kan blive tale om et valg?

Hej Christa
Ja. Jeg foreslår at nytænke /revidere vores syn på udlande og samtænke det med den flygtningesituation vi ser i øjeblikket.
Den tredje løsning ? kalder jeg det - noget vi ofte dyrker i Alternativet: Finde en ny og tidligere uset løsning på en problematik, der ikke kan løses bare ved at sætte tidligere løsninger sammen.
Jeg foreslår et EU samarbejde, for at skabe en 4 x win, hvor alle dele er en fordel.
win: Flygtningen får sikkerhed, og endda uddannelse.
win: Dernæst genopbygges deres hjemland meget hurtigere, og sidst -
win: - får vi direkte kontakt til deres hjemlande via dem vi har hjulpet: De bliver vores “folke-ambassadører”.
Og den sidste, og største
win: Man går ikke i krig med lande man arbejder sammen med. lex-EF/EU

Kili :rainbow:

  1. januar 2016

Vedr. Flygtningedebatten og det seneste om flygtningelandsbyer …

Som skatteborger i vores lille land og velfærdssamfund, som vi alle har bidraget til og skabt i fælleskab som fundamentet for vores liv og levned i Danmark, har jeg fulgt problematikkerne omkring flygtningestrømmen til Danmark.
Nu i forbindelse med de seneste politiske overvejelser omkring flygtningelandsbyer, vil jeg gerne bidrage med følgende tanker som et input til denne del af debatten.
1.
Umiddelbart popper det op i mine tanker, at det vi selv kalder ”Udkants Danmark” kunne få mere liv, hvis man fx vælger, at supplere disse områder med de såkaldte flygtningelandsbyer.

Med dito udflytning af div. Styrelser fra København til landdistrikterne, må det antages, at både disse og flygtningelandsbyer i samme områder af landet aktiveres på mange ny fronter til gavn for nærmiljøet i områderne.

De fastboende her og fx kontanthjælpsmodtagere og friske pensionister med lyst til at formidle viden om ret, pligt, vores sprog og kultur m.m kunne således bidrage til inddragelse af flygtningene i landsbyerne som et hele og praktisere” learning by doing” i alle led af et landsbymiljøet.
2.
I sådanne landsbymiljøer findes det opportunt, at oprette fællesarrangementer og kontaktfora eller bruge de allerede eksisterende lokale tiltag i fællesskabet. Både til gensidig hjælp til selvhjælp og for forståelse af hinanden baseret på danske normer som fundament for et liv i Danmark på kort og/eller længere sigt.
3.
Indslusning i samfundet har mange facetter… Ved at have flygtningene i de påtænkte landsbyer, er der rig mulighed for danskere som fx venligboere og andre til at deltage og give deres bidrag til integrationen først i nærområdet og senere i samfundet som helhed.

Efter min mening er det, at kunne tale samme sprog eller i det mindste kunne kommunikere på et eller andet fælles sprog en vigtig forudsætning.

I Danmark taler vi dansk og enhver af os med en solid skolegang vil naturligt kunne formidle initial sprogundervisning til en fremmedsproget.

Det tror jeg ikke at lærerne alene har patent på.

Unge studerende, uden eller med høje udgifter til et sted at bo, kunne tilbydes værelser i flygtningelandsbyen og hermed yde deres bidrag til sprogundervisningen i dansk m.m.

Min kongstanke er, at der bygges container- eller barakboliger med billig leje for unge studerende. Derfor kan de såkaldte flygtningelandsbyer give et bidrag til at også danske studerende på SU vil kunne integreres i disse bebyggelser.

Hjemløse danskere som ”Felix og Vagabonden kunne selvsagt også lægge vejen forbi for overnatning og et måltid mad.

Endvidere kunne der oprettes besøgs-og hjælpeordninger mellem flygtningene og de ældre eller handicappede danskere i lokalsamfundet, plejehjemmene, lokale butikker, landmænd, håndværkere, styrelser, børnehaver, skoler og familier m.m.

Dyre løsninger er ikke altid de bedste…mindre kan gøre det. Den gode vilje kan man komme langt med.

Løsningsforslag og tiltag kan afprøves i praksis og evalueres efterfølgende. Gode erfaringer i praksis kan danne grundlag for et idékatalog med udveksling af erfaringer mellem kommunerne og staten og befolkningen.

En forudsætning for de fremmede, der søger til os er dog ”følg skik eller land fly. Andet… som fx at stille krav om ændring af vores samfundsordning eller vise utilfredshed med de tilbud de gives i.h.h til ret og pligt, passer ikke godt ind i vores kultur.

Dette var mit lille input til den verserende debat i medierne om flygtningestrømmen til os i Danmark. Håber det kan bidrage til inspiration m.h. til det videre og vanskelige arbejde med håndtering og placering af flygtningene på kort og længere sigt.

På royal vis siger jeg med et pust :

Gud bevare Danmark…

Med venlig hilsen
K.Linde
Helsingør