Flygtninge, boliger og arbejde

Jeg tænker at det vil være en rigtig god ide´, at lade vores flygtninge ’overtager’ udkantsDanmark og bringer liv i de små samfund igen.
Mindre gårde kan evt. stilles til rådighed – vi kunne købe dem- og mange har jo en baggrund som bønder hjemmefra. De kunne blive oplært til bæredygtigt landbrug og evt. sælge ud at produktionen, som er økologisk.
Supervision gives og de kunne få tilskud som iværksættere.
Flere gårde og huse trænger også til at blive sat i stand og gør de det godt, skal de kunne overtage deres huse som selvejere.
De har med garanti mange gode traditioner som vi kunne lære af og vigtigt at de bliver hægtet på det danske samfund med det samme.
Kollektiver er også en god mulighed. Endelig er der mange huse, som er forladte, men som kan sættes i stand af dygtige håndværkere. Kan gives som et lån til at starte med og så ad åre kunne ehverve det, hvis de vil blive i landet.

1 Like

Spændende tanke. Men er der ikke en fare for, at der bliver tale om store uintegrerede ghettoer?

Kære Thomas
Tanken er jo netop, at de skal være sammen med de andre beboere. Få hjælp eg gode råd fra lokale, men naturligvis er der altid en fare for ghettodannelse. Tnakerne er mange :smile:
mnh Lis M

Bestemt spændende - og dejlig konkret.

Hvis det værste, der kan komme ud af det, er “uintegrerede ghettoer”, så har vi vel intet at tabe på forsøget. De er allerede eksisterende - og består ofte, når flygtninge tildelt asyl skal udsluses i kommunerne. Og hvis man først er sat i en social kontekst, der giver mening og tryghed, og hvor man føler, at man har en plads, så ønsker man sig sjældent væk. Det er med til at føde både ghettoen og villavejen.

Måske kunne denne ide også bruges, allerede når flygtningene kom til Danmark. Altså som en del af asylsystemet? Et mini Sandholm på mini Svanholm?

Jeg har ikke fuldt overblik over udfordringerne med de nuværende asylcentre, men det jeg umiddelbart tænker på er:

  • For meget tid til at tænke over deres situation og alt det, de er flygtet fra.
    Har hørt mange udtale, at de gerne vil have noget at rive i, så de kan holde de onde tanker på afstand. Det ville være muligt med denne ide.

  • Posttraumatiske følgevirkninger.
    Der er en grund til, at Alternativet foreslår sansehaver til stressramte - samme positive effekt ville gøre sig gældende her.

  • Manglende udfoldningsmuligheder for børn.
    Der er højt til loftet ude på landet og mulighed for kæledyr, der i sig selv giver stor livsglæde, men også udvikler og trøster.

  • Uledsagede unge.
    Her kunne en form for kollektiv fungere som en udvidet familie med mulighed for nære relationer og voksne pejlemærker.

  • Uroligheder imellem beboerne.
    Mening med hverdagen, plads til privatliv, mulighed for fysisk arbejde osv. giver større overskud til at rumme andre.

  • Pladsproblemer.
    Der er mange tomme huse i de små samfund, men få tomme senge i Sandholm.

  • Tyvekoster i lejrene.
    Hvis man oplever, at man er en værdifuld del af et fællesskab, er det svært at stjæle fra det fællesskab.

Det må også være lettere for et lille lokalsamfund at indlemme to familier eller et kollektiv, end for én kommune at indlemme 200 mennesker på samme sted.

Hvis Alternativet får held med sin politik, så tror jeg i øvrigt, at der naturligt vil være flere, der ønsker at flytte til og (for)blive i de små samfund. Hvis mor og far arbejder mindre og er sikret en indkomst, der giver mad på bordet og tøj på kroppen, har muligheden for at forene arbejds- og familieliv, har færre stressrelaterede lidelser, føler sig som en del af fællesskabet, har bedre mulighed for offentlig transport osv, osv, så vil et lille landsbysamfund være et ønskevalg for mange.

1 Like

Ja, det var lige præcist sådan noget, der var i mine tanker :slight_smile:

1 Like

Kili Linde:rainbow:

  1. januar kl. 01:42

Vedr. Flygtningedebatten og det seneste om flygtningelandsbyer …

Som skatteborger i vores lille land og velfærdssamfund, som vi alle har bidraget til og skabt i fælleskab som fundamentet for vores liv og levned i Danmark, har jeg fulgt problematikkerne omkring flygtningestrømmen til Danmark.
Nu i forbindelse med de seneste politiske overvejelser omkring flygtningelandsbyer, vil jeg gerne bidrage med følgende tanker som et input til denne del af debatten.
1.
Umiddelbart popper det op i mine tanker, at det vi selv kalder ”Udkants Danmark” kunne få mere liv, hvis man fx vælger, at supplere disse områder med de såkaldte flygtningelandsbyer.

Med dito udflytning af div. Styrelser fra København til landdistrikterne, må det antages, at både disse og flygtningelandsbyer i samme områder af landet aktiveres på mange ny fronter til gavn for nærmiljøet i områderne.

De fastboende her og fx kontanthjælpsmodtagere og friske pensionister med lyst til at formidle viden om ret, pligt, vores sprog og kultur m.m kunne således bidrage til inddragelse af flygtningene i landsbyerne som et hele og praktisere” learning by doing” i alle led af et landsbymiljøet.
2.
I sådanne landsbymiljøer findes det opportunt, at oprette fællesarrangementer og kontaktfora eller bruge de allerede eksisterende lokale tiltag i fællesskabet. Både til gensidig hjælp til selvhjælp og for forståelse af hinanden baseret på danske normer som fundament for et liv i Danmark på kort og/eller længere sigt.
3.
Indslusning i samfundet har mange facetter… Ved at have flygtningene i de påtænkte landsbyer, er der rig mulighed for danskere som fx venligboere og andre til at deltage og give deres bidrag til integrationen først i nærområdet og senere i samfundet som helhed.

Efter min mening er det, at kunne tale samme sprog eller i det mindste kunne kommunikere på et eller andet fælles sprog en vigtig forudsætning.

I Danmark taler vi dansk og enhver af os med en solid skolegang vil naturligt kunne formidle initial sprogundervisning til en fremmedsproget.

Det tror jeg ikke at lærerne alene har patent på.

Unge studerende, uden eller med høje udgifter til et sted at bo, kunne tilbydes værelser i flygtningelandsbyen og hermed yde deres bidrag til sprogundervisningen i dansk m.m.

Min kongstanke er, at der bygges container- eller barakboliger med billig leje for unge studerende. Derfor kan de såkaldte flygtningelandsbyer give et bidrag til at også danske studerende på SU vil kunne integreres i disse bebyggelser.

Hjemløse danskere som ”Felix og Vagabonden kunne selvsagt også lægge vejen forbi for overnatning og et måltid mad.

Endvidere kunne der oprettes besøgs-og hjælpeordninger mellem flygtningene og de ældre eller handicappede danskere i lokalsamfundet, plejehjemmene, lokale butikker, landmænd, håndværkere, styrelser, børnehaver, skoler og familier m.m.

Dyre løsninger er ikke altid de bedste…mindre kan gøre det. Den gode vilje kan man komme langt med.

Løsningsforslag og tiltag kan afprøves i praksis og evalueres efterfølgende. Gode erfaringer i praksis kan danne grundlag for et idékatalog med udveksling af erfaringer mellem kommunerne og staten og befolkningen.

En forudsætning for de fremmede, der søger til os er dog ”følg skik eller land fly. Andet… som fx at stille krav om ændring af vores samfundsordning eller vise utilfredshed med de tilbud de gives i.h.h til ret og pligt, passer ikke godt ind i vores kultur.

Dette var mit lille input til den verserende debat i medierne om flygtningestrømmen til os i Danmark. Håber det kan bidrage til inspiration m.h. til det videre og vanskelige arbejde med håndtering og placering af flygtningene på kort og længere sigt.

På royal vis siger jeg med et pust :

Gud bevare Danmark…

Med venlig hilsen
K.Linde
Helsingør

1 Like

Jeg synes også, at det er spændende tanker, men umiddelbart vil jeg bl.a. ud fra personlig erfaring påpege, hvor stor forskel der er på, hvordan lokalsamfund tager imod fremmede, og hvor glade de er for dem, hvad enten det nu er flygtninge eller københavnere. Som en del af det tre-årige integrationsprogram for flygtninge, der har fået opholdstilladelse, tvangsboligplaceres flygtninge allerede i bestemte kommuner (derfor taler man om ‘flygtningekvoter’ til kommunerne), og ingen er tjent med, at hverken lokalsamfundet eller flygtninge selv vil være tvunget til fx at leve på gårde sammen eller lignende. Derfor har vi nok først og fremmest brug for en slags ‘lokalsamfunds-match’ - ligesom Røde Kors laver 'friend match mellem indfødte danskere og flygtninge - som involverer en ihærdig indsats for at matche villige lokalsamfund med interesserede flygtninge. Det kan selvfølgeliges toppes med tilskud fra staten og dispensation fra fx tvungen boligplacering i en anden kommune, hvis det kan hjælpe, men før noget andet skal vi vel have fundet ud af, i hvor høj grad det kan lade sig gøre at ‘matche’ nogle? :slight_smile: