Jeg foreslår, at vi går ind for en markant nedsættelse af registreringsafgifterne på motorcykler. De er selvfølgelig også transportmidler, der er drevet af fossile brændstoffer, men de slider væsentlig mindre på infrastruktur, miljø osv. og moderne motorcykler forurener væsentlig mindre end ældre. De er bare rigtig dyre.
Hvis flere trafikanter kunne flyttes over på motorcykler ville der:
være mindre kødannelse i trafikken - ikke så meget tomgangsforurening
være en smidigere trafik, der ikke holder stille - ikke så meget tomgangsforurening
blive sparet meget transporttid - mere tid til familien
være lidt mere sjov stemning i byerne
ikke skulle bruges så meget plads på parkering
Desuden er der ikke andre partier, der har en holdning på lige netop dette område, hvilket også vil vise vores alternative tilgang til tingene.
Gode hilsner
Mikkel Hollænder Jensen, Åbyhøj, medlemsnummer: 11784
Vi skal også arbejde på at nedsætte alderskrav til motorcykelkørekort. Jeg foreslår en bæredygtig løsning der giver 16årige lov til at køre på el-motorcykel på max 11kw. Det er det de må i Sverige (dog også på benzin) Det vil give unge mennesker i “udkantsdanmark” bedre mulighed for at komme i skole eller passe en læreplads.
Jeg er helt enig, jo mindre vores transportmidler er jo lettere kan folk bo tættere, på grund af mindsket plads til parkering. Det er forkert at sige “vi skal give vores borgere råd til større biler, så de ikke kommer til skade i trafikken” - det er de store biler der giver skaderne til at starte med, og de giver behov for bredere veje og større parkeringspladser, som generelt set spreder vores samfund ud og gør at det for samfundet bliver dyrere at have hver borger boende.
Synes dog, der skal være øget fokus på cykelinnovation, men din idé er stadig et meget bedre alternativ til bilerne.