Alternativet skal i alle organer, hvor det er repræsenteret arbejde for, at der kun bliver handlet med firmaer, der betaler al deres skat i de lande, hvor pengene er tjent. Enten skal de fremlægge årlige regnskaber, hvor optjeningen i de enkelte lande er vist, og hvilken skat der er betalt. Alternativt at der udføres stikprøvekontrol. Kommune, regioner, stat EU bruger milliarder, derfor kan vi kræve en åbenhed om skattebataling. Forslaget skal altså ikke kun gøre op med ulovlig skattepraksis men også det, der er uetisk - fx Goldmann Sachs eller Elgiganten, hvor pengene bliver ført ud af det land, hvor de er tjent, for at blive betalt i et land med ingen eller næsten ingen selskabsskabsskat. I England arbejdes der allerede med en mærkning af firmaer, så de kan få et mærke med “fair tax” ligesom “fair trade”!
Udfordring forslaget skal løse
Bekæmpe firmaer som bruger skattely og sikre at der bliver betalt den skat, der skal i det land, hvor pengene tjenes. Det vil ikke kun gavne Danmark, men også u-lande.
Potentielle ulemper ved forslaget
Det kan blive svært at få den vare, man er vant til at få. Der kan allerede være investeret store beløb i vare - fx pc’er fra DELL, der har hovedsæde i Irland - men ikke desto mindre er det en mulighed for at bekæmpe skattely!
Hvordan forslaget er udarbejdet
Oxfarm/IBIS er aktive bag ideen. Det er ganske simpelt en knaldgod ide, hvor både DK og resten af verden kan bekæmpe både ulovligt og uetisk skatteunddragelse. Ved uetisk forstås det fænomen, at et multinationalt foretagende flytter overskuddet fra et land til skattebetaling i et land, med meget lav selskabsskat -fx 12.6 mia. tjent på DONG!
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.
Jeg er enig i intentionen bag forslaget. Problemet er at komme med en definition af “de lande, hvor pengene er tjent”, som er fair, operationel, ikke for bureukratisk og ikke alt for let at omgå - og så selvfølgelig at få opbakning til den. Her kunne jeg godt tænke mig, at forslaget gik lidt i dybden.
Et par eksempler: Google - hvor skal de betale deres skat - der hvor de laver deres produkter, eller der hvor de sælger dem? Eller en kombination? Skal det betyde noget, hvor salgspersonalet sidder, rent fysisk? Om firmaet formelt er opdelt med datterselskaber i de enkelte lande?
Hvad med en lille webshop, der sælger fysiske eller immaterielle produkter til det nord-europæiske marked - skal de efterleve samme regler som Google?
Hvad er det helt præcist IBIS er aktive bag? Jeg kunne finde noget om land-for-land-rapportering, men ikke delen om at stoppe handel med ikke-overholdende firmaer.
Forslaget lægger op til et tostrenget regelsæt - med et sæt regler for alle, og et ekstra sæt, hvis man vil handle med det offentlige. Jeg synes grundlæggene, at man burde implementere kravene i lovgivningen. Det giver selvfølgelig et problem ift virksomheder der ikke er baseret i Danmark - men så burde slutmålet være, at få ændret reglerne internationalt.
Hvem skal være kontrolinstans?
Forslaget kommer formodentlig på kollisionskurs med EU’s udbudsregler.
Det er en, efter min mening, håbløs kamp. Multinationale virksomheder vil altid finde smuthuller og skatte lovgivningen er rigeligt kompleks allerede.
Man bør efter min mening fjerne selskabsskatten og ligestille udbyttebeskatningen med indkomstskatten. I samme moment bør arbejdsmarkedsbidraget fjernes og indkomstskatten hæves tilsvarende, så arbejdsfri indkomster ikke beskattes lavere end arbejdsindkomster. Det tabte provenu på selskabsskatten hentes ved indførelse af transaktionsbeskatning. Gerne på alle finansielle transaktioner.
Har brugt de sidste måneder på KV17 og derfor ikke fulgt denne debat. Det undrer mig over at Alternativet kun vil “lappe” på et skattesystem, der siden 1970 er blevet så “kringlet”, at end ikke eksperter kan navigerer i det! Systemet var fra starten et mistillidsystem, der skulle sikre at lønmodtagerne betalte skat af sidste års indtægt og virksomhederne fik opgaven som skatteopkræver, men at kalde det Kildeskat var falsk varebetegnelse.
Den franske præsident Macron anviser en vej, nemlig skat på omsætningen i det land hvor varen bliver solgt og det skal finansiere hovedparten af samfundets opgaver. Personbeskatning uden fradrag og tilskud, skal gøre det hele mere gennemskueligt, ligesom afgifter alene skal være adfærdsregulerende.
Generelt bør vi gå forrest i en afbureaukratiseringsproces og slippe mennesket fri, hvis jeg skal tro på Alternativet. Har skrevet til vores finansordfører Josephine om mine synspunkter.
Der synes at være (mindst) to formål med forslaget: 1) At sikre en skatteindtægt i det land, hvor firmaet har omsætning, og 2) At eliminere (fordelen ved) skattely. - Forslagets tekst er sket ikke operativt for hverken 1) eller 2).
Et firmas fortjeneste er forskellen mellem omsætning og udgifter. - Omsætningen kan nogenlunde nemt måles i hvert land, men forslagets fair tax forudsætter således, at udgifterne er landefordelt i samme forhold som omsætningen. Det er den måske for supermarkeder, men ikke for produktionsvirksomheder. Det er ikke muligt for fx Dell at bestemme hvor stor en del af deres udgifter, der marginalt er forårsaget af omsætningen i netop Danmark, sandsynligvis forsvindende lidt. CEO kan kun sige hvad den samlede fortjeneste og de samlede udgifter er. Man kan så, som Macron sige, jamen I tjener jo penge på jeres salg i Danmark, så I skal også betale skat her? Og det er jo helt fair, men kommer så til at bero på et politisk overslag, Macron kalder det en omsætningsafgift. Sådan en har vi i forvejen, momsen.
Skattely er kun mulig pga forskelle i landes lovgivning/regulering. Apple overholder faktisk gældende love, men udnytter forskellene, og de er politiske. Fair tax kan måske kompensere en smule i indtægterne, så vi føler en slags plaster på såret, men har jo intet reelt med sagen at gøre. Det er politisk pression, der skal til.
Dell er forholdvis simpel som eksempel. En distribueret virksomhed som Google eller Amazon er langt mere komplex.
Jo, jeg sympatiserer med tanken om, at vi skal placere vores indkøb hos “gennemsigtige” firmaer. Men pt er forslagsteksten en diffus snuptagsløsning med alt for mange løse ender/huller. Jeg beklager, at jeg ikke har andre konkrete forslag end at støtte den politiske bearbejdning, især gennem EU’s organer, herunder Ministerrådet.
PS. En omsætningsskat på finansinstrumenter/spekulationer (Tobinskat) er langt lettere og hurtigere at gennemføre.
Det er rigtigt som en anden debattør skriver: der er usikkerhed i udbudsloven om hvorvidt offentlige myndigheder kan forbigå selskaber som fører “aggressiv skatteplanlægning”. Loven ventes at skulle revideres i 2020. Ved den lejlighed bør Å arbejde for, at det bliver skrevet ind i lovteksten, at netop aggressiv skatteplanlægning kan indføres som et kriterie for udvælgelse af firmaer. Det vil sandsynligvis kunne godkendes i EU systemet.
Forslaget går på, at alle der handler med det offentlige skal betale skat af hele deres fortjeneste.
Det vil kræve et kæmpe arbejde af bagmands politiet at regne ud hvad er fortjenesten ved et udbud. Hvornår skal det udregnes? Microsoft? Som nævnt Dell?
Noget mere “simpelt” ville være at alle firmaer der har fortjenester ved offentligt udbud i EU betaler skat i mindst et EU-land af sit overskud i EU.
Eller man kan forlange noget mere enkelt nemlig at firmaer der vinder store udbud i det offentlige skal tage lærlinge ind.
Tobin skat er langt nemmere at håndtere og mere givtigt og kan indføres i et enkelt land.
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.