Skoledebatten er meget fokuseret på fag. Også herinde er der en tråd, der handler om fagene i skolen. Hver gang vi skal evaluere skolesystemet, kigges der på kvantiteten af de forskellige fag. Der har lang tid været kræfter, der gerne vil “de gode” ting, som mere kropslighed, mere bevægelse, mere musik og mere kreativitet. Men hver gang handler det om, at få mere plads på skemaet, som bare vokser og vokser, og i mine øjne allerede er alt for stort. Samtidig med, at vi taler om, at lærerne er for dårligt uddannede, der mangler faglighed, og det seneste er, at dem som faktisk uddanner sig til lærere, ikke gider at være det, giver vi skolen mere tid og indflydelse på vores børns liv. Det er paradoksalt, og bør nytænkes.
Emneopdelt undervisning
En enkelt herinde foreslår at undervisningen er emneopdelt i stedet for fagopdelt. Det vil, samtidig med de øvrige fordele, have den fordel, at listen over fag, der skal indarbejdes i undervisningen, ikke direkte påvirker skemaets længde. Det bliver muligt at indarbejde mindfullness, økonomi, yoga, iværksætteri, musik, programmering, mandarin, ja, hvad som helst.
Lærergerningen
Der tales tit om, at det ikke er attraktivt at være lærer. Der er ikke den samme prestige forbundet med gerningen, som tidligere. Lærerne flygter fra folkeskolen af flere grunde. Når flyvevåbenet uddanner jagerpiloter, skrive de kontrakt som piloter i adskillige år efter endt uddannelse. På samme måde foreslår jeg, at lærere forpligter sig til at undervise en årrække i folkeskolen. Til gengæld skal uddannelsen være den bedst tænkelige, uanset budget, og det skal være svært at gennemføre uddannelsen, hvis man ikke er dygtig til at undervise. Ved at stille krav på den måde, højner man også prestigen i samfundet. Det er ikke hvem-som-helst, der kan blive lærer.
Færre, men bedre, timer
Hvis vores børn skal blive hele mennesker som voksne, kan det ikke nytte noget, at vi ensidigt fokuserer på faglig indlæring. Alt det, der foregår efter skoletid, er også vigtigt. Både for deres udvikling af evner, og for deres velbefindende hele livet. Det er væsentligt, at der er plads til sport, spejder, musikalsk sammenspil, voksennærvær, opmærksomhed, dyr osv. Med de lange skoledage, bliver der ikke plads til så meget. Børnene når ikke engang hjem og får pulsen ned, før de skal i gang med en fritidsaktivitet, hvis de overhovedet kan nå det. Og vi er bekymrede over stress-relaterede sygdomme hos den voksne befolkning? Samtidig skaber vi stress hos vores børn! Børnene skal have færre timer, og mere frihed. Samtidig skal ambitionerne for undervisningen højnes, i tråd med forslaget ovenfor. Vel er undervisningen sikkert god i dag, men ved at bruge uddannede lærere, tilgodese alle indlæringsformer og intelligenser, og måske prioritere skolen lidt højere på budgettet, tror jeg, at man kan proppe meget mere ind i de små hoveder på mindre tid,
Som opfølgning til afsnittet om lærergerningen, kan tilføjes at man også kan forestille sig en ordning, som man har med læger - at det ganske enkelt er en del af uddannelsen, at tage turnus et antal år efter den teoretiske uddannelse. Måske skal læreruddannelsen lægges helt om, så der ikke vælges linjefag før efter turnus, ligesom læger bliver til speciallæger sent.