Europa-Parlamentsvalgkampen er nu for alvor i gang!

Rasmus_nyhedsbrevbillede

Kære Alternativist

Europa-Parlamentsvalgkampen er nu for alvor i gang!

Vi står overfor et valg, hvor vi skal træffe en af de vigtigste beslutninger for vores fremtid. Skal vi have et grønt, solidarisk og demokratisk Europa, eller får vi et, hvor højrepopulisterne vinder dagsordenen. Alternativet er sammen med European Spring med til at starte et rigtig vigtigt stykke arbejde for et grønnere Europa – som du sikkert allerede har hørt om i tidligere mails. Men hvis vi skal gøre en forskel, har vi brug for at fortælle resten af Danmark om vores arbejde, inden vi skal stemme d. 26. maj. Det betyder også, at vi har brug for alle hænder. Derfor vil jeg gerne spørge dig, om du har tid og lyst til at hjælpe med at bringe vores valgkamp ud i landet?

Kampagne og plakater

På lørdag går vi i gang med at hænge valgplakater op. Jeg vil selv være i København, hvor vi starter med med morgenbrunch på Landssekretariatet. Men uanset, hvor du er i landet, så kan du finde en kandidat, der gerne vil have din hjælp til at hænge plakater op. Du skal bare kontakte din lokale storkreds – se oversigten her.

Vi har også fået trykt en rigtig flot folder til valget, den skal også ud og leve så tag gerne kontakt, hvis du vil ud lokalt og dele den ud i boligforeninger eller på gaden.

Jeg håber, du vil tage en ven under armen – give en hånd med, men først og fremmest – husk at stemme!

Det sker under valgkampen

I løbet af valgkampen vil jeg og de andre kandidater rejse rundt i landet. Jeg vil blive rigtig glad for at se dig til et af arrangementerne. Du kan altid følge med i, hvor jeg er i min kalender på min hjemmeside. Men her vil jeg lige fremhæve nogle særlige datoer:

d. 6. maj: Spidskandidatdebat på Københavns Universitet (CSS)

d. 9. maj: går vi på gaden i Århus ved 16-tiden og deler foldere ud

d. 13. maj: er jeg til debat med Peter Kofoed og Christel Schaldemose i Esbjerg

d. 23. maj: Lancerer vi en bog kaldet “A Vision for Europe”, jeg har skrevet sammen med blandt andre Naomi Klein, Noam Chomsky, Brian Eno, Slavoj Zizek, Pamela Anderson og ikke mindst vores European Spring kolleger Yanis Varoufakis og Srecko Horvat. David Adler, som er redaktør på bogen, kommer og taler til lanceringen i Politikens Boghal. Du kan læse mere om og forudbestille bogen her

De andre kandidater er også rundt og tale den gode sag til en lang række af debatter den næste måneds tid, så her er der også rig mulighed for at komme ud og møde din lokale kandidat og stille spørgsmål. Følg de enkelte kandidater på Facebook og tjek AlleOs kalenderen, for mere info om møder i dit lokalområde.

Jeg var i torsdag til både årets første og min første TV-debat med de andre spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget. Du kan se den her, hvis du ikke fik den set.

I lørdags præsenterede jeg desuden på Alternativets Landsmøde vores stærke valgprogram, som vi har lavet sammen med vores partnere fra European Spring. Var du ikke med i lørdags, kan du se det her.

Jeg glæder mig til at se dig ude i landet. God valgkamp!


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet

Åbenrå 33

1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk

medlem@alternativet.dk