Et moderne partnerskab


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

Når et par i dag vælger at indgå ægteskab, opnår de særlige pligter og privilegier, som f.eks. skattefradrag, særlige arveforhold og en økonomisk forpligtelse overfor hinanden.
Alternativet foreslår, at adgangen til borgerlige privilegier og pligter gøres uafhængig af den traditionelle, og ofte romantiserede pardannelse, og at den udvides til en bredere og mere mangfoldig gruppe af partnerskaber. Alternativet ønsker at gøre det muligt for personer, som ikke er sammen ud fra et traditionelt partnerskab at opnå de samme privilegier og pligter, som ‘traditionelle’ ægtefolk har.
Vi foreslår at der indføres en mulighed for at registrere juridisk fællesskab. Dette er en modernisering af familieretten hvor der juridisk gives mulighed for at anerkende mere end to personer i et ægteskab, således at andre konstellationer end 2 personer kan forpligte sig over for hinanden.

Udfordring forslaget skal løse

I dag findes der imidlertid i praksis mange flere familieformer og partnerskaber end blot mellem to personer, der er romantisk involveret. Disse anerkendes i dag ikke på lige fod med ‘traditionelle’ ægteskaber.

Beskrivelse af forslagspakken

Der findes i dag mange forskellige familietyper i Danmark. Mange lever på tværs af traditionelle forståelser af køn, slægtskab, størrelser, arbejdsliv osv. Derfor er der fra politisk hold brug for en mere moderne familiepolitik, som understøtter og ligestiller en mangfoldighed af familieformer. Vi vil skabe de politiske rammer for, at det i højere grad bliver muligt for alle – både børn, unge, voksne – at indgå i meningsfulde fællesskaber og nærværende relationer, uanset man er single eller en del af en lille familie, stor familie, børnefamilie, kernefamilie, regnbuefamilie eller en helt unik familiekonstellation.
I Alternativet mener vi ikke at vi lovgivningsmæssigt, er fulgt med tiden, i forhold til at favne de mange nye måder man i dag kan indgå i partnerskab og familie på. Vi ønsker at give nye partner og familiemodeller de samme juridiske rettigheder og muligheder som ægteskabet og kernefamilien har i dag.

Potentielle ulemper ved forslaget

Vi kan umiddelbart ikke se nogen ulemper ved at give folk lige rettigheder udover at det måske kan være kompliceret juridisk og praktisk at føre ud i livet.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Meget familie og børnepolitik foregår i kommunalt og lokalt regi og vi tog derfor kontakt til lokalkredsene i januar 2017, men en anmodning om at få input på området. Det samlede familiepolitiske udspil tager udgangspunkt i disse input. Følgende lokalkredse svarede: Rudersdal, Odense, Furesø, Alternativets Lokalforening Østerbro, Sjælland/Lejre, samt en arbejdsgruppe for småbørnspolitik i Alternativet. Der er desuden hentet inspiration fra familiepolitisk netværks katalog og familie- og arbejdskommissionen.
Derudover er Alternativister, der har vist interesse for den familiepolitiske dagsorden blevet inviteret til at deltage i et udviklingsseminar, for at videreudvikle forslag og input fra lokalkredsene.
Forslagspakken er udarbejdet af en tværpolitisk arbejdsgruppe styret af Alternativets folketingsmedlemmer Torsten Gejl (Beskæftigelsesordfører, arbejdsmarkedsordfører og social- og indenrigspolitisk ordfører) og Carolina Magdalene Maier (familie og ligestillingsordfører).

Hvem har været inddraget

Vi har modtaget faglig sparring, både skriftligt og gennem møder fra: Forskere fra Aalborg Universitet, Københavns Universitet, RUC og University College Copenhagen samt fra det daværende KORA. Derudover er forslagene blevet drøftet med repræsentanter fra Børnerådet, Familiepolitisk Netværk, Kvinfo og LGBT Danmark.

Forslagsstillere

  1. Amalie Villesen
  2. Bjarke Charlie Serritslev
  3. Carolina Magdalene Maier
  4. Irene Juul Vissing
  5. Roger Courage Matthisen
  6. Sarabella Mynte kalsi
  7. Stine Skot
  8. Susanne Pade
  9. Torsten Gejl
  10. Uffe Elbæk

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.


(Helle Wium) #2

Spørgsmål - som man nok vil blive bedt svare på - f.eks. i pressen:

Er formålet blandt andet at lovformeliggøre polygami - som f.eks. flerkoneri?
Det tænker jeg umiddelbart, at det kan være svært at få tilslutning til i Folketinget!?? Men jeg kan jo tage fejl…

Hvad er Alternativets holdning til flerkoneri?


(Tirsa Breinholdt) #3

Synes at ideen lyder interessant.
Traditionelt var ægteskab/ parterskab ikke en romantisk størrelse, men den mindste juridiske enhed. Partnerne var og er forpligtigede til at beskytte og hjælpe hinanden. Samfundet stiller i en del lovgivgivning krav til familien om at de skal støtte og hjælpe hinanden, eksempelvis fordres det i servisloven at hjælpes ad inden samfundet går ind med støtte. Forsørgelsespligten i forhold til kontanthjælp. Pligterne følges af rettigheder mulighed for mellem legale partnerne.
I forhold til serviceloven, ser man ikke på om der er tale om juridsk parter- ægteskab eller om det er samboening, mens arveloven, skatteloven giver rettigheder uanset bofælleskabet.
Kan der i forslaget være en risiko for at muligheden bliver brugt til at unddrage sig skat men ikke til at tage forpligtigelserne på sig?


(Alternativet) #4

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.


(Alternativet) #5