Er vi de grønneste?

Jeg følger med i den udmærkede dokumentarserie om Uffe på U-tube. Jeg ved ikke, om det var Uffes vigtigste budskab i den seneste udgave i fredags (15/2-19), men jeg bed i hvert fald særligt mærke i den del, hvor Uffe taler om, at vi jo er de grønneste, og hvordan vi får det budskab frem…
Mit spørgsmål er - er det et vigtigt budskab? Der er endnu et eksempel fra twitter, som jeg synes er værd at tage med i mit indlæg. I forbindelse med Enhedslisten fremlægger sit klimaudspil, er der en politisk kommentator, der udtaler, at man kan se, at nogen har lært af Alternativets succes fra seneste valg med det grønne budskab. Det deler Alternativets twitter-profil, nok lidt humoristisk, bl.a. med det budskab, at der er kun én original. Det afføder en masse negative kommentarer, bl.a. en del om at både SF og Ø var grønne før Å overhovedet blev stiftet. Jeg tænker, der gik lidt jantelov i den, og nu skulle vi i Å ikke tro, at vi er noget-agtigt…

Med udgangspunkt i ovennævnte noget forskellige situationer, vil jeg tillade mig at spørge - er det vigtigt, om vi er de grønneste, de første eller de bedste? eller: er det det vigtigste budskab? jeg tror såmend store dele af befolkningen har den opfattelse, at vi er de grønneste… Jeg tror det er vigtigere at blive mere konkrete, og fortsætte med at fortælle om vores politik og konkrete forslag.

Jeg undrer mig faktisk over, at Enhedslisten kunne stjæle dagsorden med en “påstand” om, at det er det første finansierede klimaoplæg. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne svare med et budskab a la, vi hilser deres forslag velkommen, men vi har i Alternativet i lang tid på vores hjemmeside haft et fuldt finansieret udspil til vores regeringsprogram, hvor klimaet er centralt, og med konkrete tiltag - det kan godt være, de kan gøres lidt skarpere/mere konkrete, men jeg synes faktisk vi har konkrete tiltag og bud på finansiering over 4 år.

Interviewet med Rasmus Nordqvist er jo også meget konkret, og budskaber som vi igen og igen bør fremsætte. Det er ikke gjort af én gang, og det er ikke nok at nævne det grønne superministerium, det skal foldes ud og forklares sammen med de tre bundlinier, så får vi også fortalt de, der tror vi kun er klima, at vi faktisk har et bud på, hvordan landet ledes med klimaet i højsædet.

Jeg synes vores bekymring skal være, hvordan får vi kogt budskaberne i vores regeringsprogram ned til kortere “one-liners” og overskrifter, som kan sætte dagsordenen i de forskellige medier/platforme, mere end at vi skal fremstå som det mest grønne parti.

3 Synes om

Jeg har tænkt det samme. Vi skal ikke slå os på brystet som de mest grønne, men lade målet om dramatisk indsats for klimaet hele tiden stå først.
Jeg synes f.eks. at Enhedslistens klimaudspil er rigtig godt, og er faktisk af den opfattelse at det på visse områder er bedre end vores. F.eks. har de et skarpere fokus på at reduktion i CO2 ikke må have social slagsside. Det mener vi jo også, men det flyder alligevel noget rundt når vi vil hæve kødafgiften med 17 kr og bare hæve benzin- og dieselafgiften uden at signalere hvordan de med svagest økonomi ikke falder af.
Nu hvor valget nærmer sig skal vi ikke gå i panik og frygte at den øvrige venstrefløj render med vores stemmer. Vi skal signalere vilje til at lytte til andre og bane vejen for de gode ideer som vi ikke har patent på. En anden politisk kultur skal vi vise - også holder når vi bliver presset.

3 Synes om

Helt enig. Vi skal byde alle grønne tiltag velkomne. Uanset hvor de kommer fra. Og evt. debat skal være saglig og seriøs. Det kan jo tænkes, der kommer gode forslag, som vi kan lære af. Medierne og vores politiske modstanderevil elske at de grønne partier skændes indbyrdes. Det skal for enhver pris undgås! For det vil være til stor skade for det grønne projekt.

4 Synes om

Ingen klimastøtter i det politiske landskab er konkurrenter. I 2014 rakte Alternativet ud efter ildsjæle og miljøforkæmpere, som egentlig havde opgivet politik, fordi vi vil substansen og intet andet end substansen. Det er det, vi vil. Det er simpelthen kernealternativistisk at undgå sådan et hul.

2 Synes om

Et af svarene på det sociale er. Kh uden modkrav og tilbage rulning af de reformer, som har gjort meget dårligt for folk. Mener der er mere, men kan ikke lige huske det hele.

1 Synes om

Jeg var til vælgermøde hos JFK21 og kan rapportere at Mads Palsvig er skuffet over at ingen partier har stjålet nogen af JFK21’s mærkesager: https://www.jfk21.dk/category/partiprogram/

Udsagn i en debat skal være SANDE og RELEVANTE for ikke at være manipulerende. At Alternativet skulle være “de grønneste” eller den “eneste original” er den slags udtalelser, som får mig til at overveje at forlade partiet. Det er på begge parametre simpelthen tåbeligt at sige sådan noget. Om det er sandt, at Alternativet er de grønneste og mest originale er vanskeligt at afgøre, det er formentlig ikke sandt, og hvis det er sandt er det ikke relevant.
I “bedste” fald kan den slags vrøvl flytte stemmer fra de næstgrønneste, hvem det så er - men i Alternativets selvforståelse (selv hvis den er så opblæst som udsagnene antyder) er de næstgrønneste vore allierede, og det er dumt at nappe noget fra sine allierede, når man er et marginalt lille parti med store og langt stærkere modstandere.
Jeg tror Alternativet går tilbage i det kommende folketingsvalg - og det er ingen andres ansvar end Alternativets eget … for pokker, er der dog lavet meget kludder og lukket meget vrøvl ud herfra i de sidste år.

2 Synes om