En vision for Folkeskolen

                          En urealistisk vision for Folkeskolen.

                          Men ikke desto mindre en vision.

Jeg synes, at det er godt at Alternativet er et parti som ikke har magten.(Det bliver forhåbentligt snart anderledes.). Det giver plads og muligheder for de store brede visioner og drømme. Der er ingen tvivl om, at når Alternativet får magten sammen med Socialdemokratiet efter næste Folketingsvalg, så vil der være en anden virkelighed. Men indtil det sker, så kan vi alle frit og ansvarsfrit drømme om en anden fremtid og en anden måde at leve livet på.

1.Alle de børn fra 1. klasse, som er udfordret på forskellig vis, skal inden skolestart tilbydes et 6 måneders førskoleforløb, hvor de lærer sociale sammenhænge, får livsglæde, god mad i en skolekantine, motion, lærer samarbejde og forståelse for forskelligheder. De skal lære at tale sammen.

2.Der skal ikke være en eneste lærer eller vikar tilstede. Der skal kun være pædagoger med menneskevarme, forståelse og mentalt overskud.

3.Børnene skal i perioden screenes for autisme, ADHD, ordblindhed, talblindhed og sociale problemer i familien.

4.Efter skolestart skal alle vikarer være læreruddannede. Og i hver enkelt klasse skal der være tilknyttet en pædagog.

5.Alle lærere skal have en arbejdstid, som er indrettet på den måde, at de er til stede i klassen når børnene møder.

6.Læreruddannelsen skal have en pædagogisk overbygning specielt rettet mod børn.

7.Folkeskolen skal tage ansvaret tilbage og Forældre-intra må kun benyttes til vigtige emner.

8.På hver eneste skole, skal der være en kantine hvor børn og ansatte tilbydes sund mad til en billig penge.

9.Toiletforholdene skal være store, rene og lyse. De skal være adgang til sæbe og håndklæder. Toiletter rengøres to gange dagligt.

10.Ved skolenedlæggelser og omlægninger skal de nye skoler klargøres og rengøres, samt have de nødvendige lærerkræfter til stede INDEN start af skolegang.

  1. Idrætsdagen skrottes helt idet den blot er en måde hvorpå børn får nedbrudt deres selvtillid. Børnene får derimod motion hver anden dag, hvor de løber sammen og får pulsen op.

  2. Læreruddannelsen får en overbygning hvor de lærer om børn som har særlige behov, f. eks. autisme og ADHD.

  3. Skoledagen gøres kortere.

  4. I lektiecafeen som skal lægges i de første timer er der en lærer til stede.

  5. Lektiecafeen skal være en rigtig cafe og ikke blot det samme klasseværelse uden lærerressourcer.

  6. Der skal være så mange lærerkræfter, at elever ikke har den samme lærer i fem forskellige fag. Hver lærer til sit eget fag.

  7. Børn med særlige behov får deres egne skoleklasser hvor der er ro, stabilitet og specialuddannede lærerkræfter samt en pædagog.

  8. Der skal skabes lighed mellem de forskellige skoler.

  9. Når alt dette er gennemført (hvilket sker snart), så skal lærerne have ro i en periode på 10 år.

  10. I den 10-årige periode skabes ny respekt om lærerfaget, og tilliden genetableres.

  11. Vores børn tilbydes uddannelse uden begrænsninger.

Hejsa. Du skriver ‘en urealistisk vision for folkeskolen’, og her er mit svar på dit indlæg:

Jeg er næsten færdiguddannet lærer og arbejder som vikar. For det første går børnene i 0. klasse. her leger de med pædagoger OG hjertevarme lærere/vikarer. Mange vikarer er lærere under uddannelse som jeg, og at sige at alle skal være uddannede, er jeg uenig i. Det er vigtigt at folk under uddannelse har mulighed for at arbejde inden for det felt de studerer, og når man studerer til lærer er det fordi man gerne vil ud-danne (ja, bindestregen er med vilje), dvs løfte børn både fagligt og socialt, det er præcis det, man er interesseret i, bare så vi lige har det på plads. Børn bliver screenet for alt muligt allerede i børnehaven, så jeg forstår ikke helt hvad du mener? Diagnoser (efter min mening sker der en over-diagnosticering i vor tid) et er sådan noget man opdager hen ad vejen, og som der bliver handlet på.

På læreruddannelsen er skal alle have et specialpædagogisk modul (et semester), derudover er der 3 andre moduler der omhandler lærerfaglighed og pædagogik, indenholdene didaktik, psykologi, elevers udvikling, mv. Jeg kunne godt tænke mig, at læreruddannelsen varede 5 år eftersom der er så meget at lære, og jeg er enig i, at der mangler mere undervisning i specialpædagogik som egentlig er smeltet sammen med almenpædagogikken. VI lærer det også ude i felten, for man kan ikke lære alting ved at læse sig til det. Jeg arbejder tværfagligt med de dygtigste inklusionsvejledere og pædagoger, og jeg lærer uendelig meget af dem, og omvendt.

Ja, skoledagen skal gøres kortere.
Der er som oftest lærere til stede i lektiecafeen, det er faste timer for lærerne. Og ja, der er lærermangel, så løs lige det problem først :wink:

Børn med ‘særlige behov’ (nogle af dem) er allerede i klasser hvor der er lærere og pædagoger som er specialuddannede - og dygtige. Med inklusionsloven skal flere inkluderes i almenklasserne, og det er godt hvis ressourcerne til det er til stede. Normalbegrebet skal efter min mening udvides, og det er inklusionsloven med til, men det er en stor opgave men man vokser med den.

Jeg er meget uenig i, at der skal være en lærer til hvert fag. For det første har lærere ikke lyst til KUN at undervise i fransk fx, det er spild af talent og lærerens kunnen. Elever kan sagtens forholde sig til flere lærere, og hvis der er en som de ikke kan så godt med, så er der andre i andre fag de kan relatere bedre til. Det giver virkelig god mening. Og de har jo den samme lærer i engelsk fx, så jeg forstår ikke helt din pointe?

Jeg vil gerne have at man taler Folkeskolen OP, og lærergerningen OP, for der findes ikke et mere sjovt og givende job. Der er masser af grunde til at respektere folkeskolen og lærere, og mange af de ting du ‘ønsker’ findes allerede i folkeskolen.

Hav en dejlig dag:)

Hej. Tak for dit svar.

Du har bestemt ret i, at både pædagoger og lærere har hjertevarme. Det var nok forkert formuleret af mig. Det jeg mener, er, at pædagogerne har den konkrete og direkte pædagogiske indsigt, og arbejder med det. Lærerne har derimod fokus direkte på det faglige. Hver især har deres styrker. Hvilket bestemt er godt. Men jeg synes at pædagogerne skal langt mere ind over, og indgå meget mere i det daglige skolearbejde. Plus jeg ser ikke ligeværdighed mellem de to faggrupper. Er det forkert opfattet ?

Jeg synes også at det er lige sagen, hvis det er lærere under uddannelse der virker som vikarer. Det vil være helt logisk. Men de skal have en vis indsigt i det fag de er vikar i, så de i hvert fald kan svare rimeligt. Det jeg har set, er desværre noget andet. Desværre i mange tilfælde. Det har været vikarer, som har været totalt blanke og ikke besad indsigt. De havde i hvert fald ikke forberedt sig eller talt med elevernes lærer. Jeg er sikker på, at det ikke er sådan generelt. Det er nok blot her og der. Men det falder i øjnene. Jeg kan f.eks. nævne, at da min autistiske datter gik i 5. klasse satte vikaren en gyserfilm på ved navn ”Fredag d. 13”… Her år efter at hun har set den, kan min datter fortsat huske hvordan et offer blev spiddet. Eller en matematiktime hvor vikaren siger ”Spørg ikke, jeg ved intet om matematik”

Efterhånden som mine unger er blevet ældre, har de fortalt de mest vanvittige historier om hvordan det foregik i vikartimerne og i lektiecafeen. Men vi har måske nok været uheldige, og jeg tror på at det fungerer bedre andre steder.

Jeg ved ikke med den over-diagnosticering. Vores datters autisme blev først erkendt i 8. klasse, selvom den var ganske tydelig. Men måske har du ret på det generelle billede.

Min erfaring er at specialbørnene først bør overføres til ”normal”klassen når ressourcerne er til stede, og ikke før.
I min datters ene klasse er der en enkelt lærer på næsten samtlige fag p.g.a. lærermangel. Jeg tror ikke, at det er sundt for nogen af parterne. Læreren havde en dum vane med at ydmyge elever, som ikke helt kunne følge med i fagene. Når så læreren underviser i så mange fag, så vil jeg mene at det kan være meget skadeligt – for alle og være svært at løse. Jeg synes det er bedre for alle, at der er forskellige lærere til forskellige fag, sådan nogenlunde.

Jeg har stor respekt for lærere og pædagogerne i folkeskolen. De gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg er meget imponeret over deres faglighed og medmenneskelighed.

Held og lykke med lærergerningen.

Tusind tak for jeres indlæg.
Jeg er glad for jeres interesse for at skabe en god skole.
Der er altid en fare i at man taler om en sag ud fra ens egne erfaringer og derefter generaliserer det. Den enes oplevelser kan have været rigtige på en skole; mens at de er helt anderledes på en anden skole.
De nævnte eksempler på vikarsituationer er bestemt heller ikke i orden. Jeg er vikarlægger på min skole, og her bruger jeg både lærerstudernde og studenter der har sabbatår. Det er klart at en uddannelse i teorien giver en bedre forudsætning for at være vikar; men i praksis betyder det rigtig meget om vikaren er engageret og er god til at skabe relationer med børnene. De vikarer jeg bruger giver meget til stedet og jeg har og har haft nogle fantastiske studenter, der var gode til at formidle stoffet og som børnene var helt vilde med. Og en god relation betyder så meget for indlæringen. Desværre må jeg så også sige at de ledige lærere der er til rådighed har været dårligere til at opfylde de krav, jeg stiller til en vikar end de engagerede studenter. Igen skal jeg ikke gøre mine erfaringer generelle; men må bare sige det som mine erfaringer.
Liniefagsstrategien om, at man kun skal undervise i sine liniefag vil jeg sige har sine styrker; men også sine ulemper. Helt klart er det i top at man har sin faglighed godt forankret; men samtidigt kan det betyde noget for relationsdannelsen og mange voksne med hver sin måde at have klasseledelse på. Her er det - i mine erfaringer - ofte bedre med færre lærere med flere timer i klassen til at skabe det flow i undervisningen og skoledagen, samt at børnene får et bedre kendskab og en bedre relation til færre lærere. Samtidigt kan det være svært som lærer at få relation til en klasse med kun to ugentlige lektioner, som det er med visse fag. Det kan få mere karakter af “ugens gæst” istedet. Så jeg ville i højere grad give skolelederen kompetencen til at sammensætte de bedste - og kompetente - hold omkring hver enkelt klasse
Jeg er enig i, at pædagoger og lærere har hver deres uddannelsesbaggrund og fokuspunkt qua deres uddannelser, men at dele dem så skarpt op, som du gør i idin fremstilling, vil jeg være ked af. Her vil jeg hellere foretrække et tæt samarbejde mellem lærer og pædagog om de enkelte klasser, så der i deres møde kan skabes et flernuanceret perspektiv på læring og pædagogik.
Til sidst vil jeg ønske Taine god vind med uddannelsen. Det er et fantastisk job at være lærer for en masse børn - det er så livgivende og skønt - men indimellem også hårdt. Bl.a. kan vi lige nu mærke den lave normering i børnehaverne, Det gør, at vi skal bruge en del mere energi på socialiseringsarbejdet i de yngste klasser. Derfor kan jeg også være fortaler for, at vi får hævet normeringen i dagsinstutionerne. Det har stor betydning videre op i uddannelsessystemet.