En ny andelsbevægelse for plantebaseret fødevareproduktion

Skal vi give det etablerede landbrug og (animalske) fødevareproduktion kamp til stregen? :wink:

I Danmark findes allerede foreningen ‘Andelsgaarde’, men burde vi i Alternativet - som bevægelse - arbejde mere målrettet på at støtte tilblivelsen af en ny andelsbevægelse for nationalt producerede plantebaserede fødevarer?

Hvad skal der til?

De rette mennesker omkring bordet?
Økonomisk blik?
Juridisk viden?
Økologisk viden?
Dialog med aftagersiden?
Dialog med etablerede foreninger (som kunne være ‘fødselshjælpere’ og allerede tæller en del af de grupper som en ‘plantebaseret fødevareklynge’ skal bestå af)?

4 Synes om

Hold nu op, der er mange niveauer at svare dette opslag på, og mange retninger man kunne vælge, at det skal gå i.
Jeg er dog meget skeptisk, både overfor at den artikel, som opslaget har link til nævner vækst mere end bæredygtighed, og til at opslaget selv ikke er mere ambitiøst end til “økologisk dyrkning”.
Alt det med fødevarer er en proces, hvor vi som mennesker skal meget mere tilbage til naturen, og leve af det vi nu kan, i stedet for kun at tænke produktion/distributions tanken … OK, vi kan så ikke alle producere vores egen mad, så må vi i lokalområdet sikre fællesskaber med dem der kan og vil.

På den måde sikres den del af produktionen leveret i lokal området, hvilket ofte (hvis ikke altid) muliggør en leveringsform uden emballage. DET ER GODT … og DET SKAL VI GÅ EFTER.

Så er spørgsmålet, om en udvikling i den retning bedst sker i en ny andelsbevægelse???

Ved at centralisere magten i en stor andelsbevægelse, så skal vi være heldige, hvis den centrale magt “vil det gode”, ved at etablere mange små fællesskaber istedet, så giver man mulighed for at “det gode” kan overleve bare nogen steder i det mindste.
Den centrale magt er stærk, og vil bedre kunne rykke på området, men den er altså 100% følsom overfor om det er “det gode” som vinder.

Økologisk ?? … jeg var til et E-møde i Alternativet, hvor der var en, som mente, at partiet skulle erstatte ordet Økologisk med Bæredygtigt … for det er bæredygtigheden, som er det vigtige, og i takt med at markedet bliver klar til et “næste trin” så kunne næste trin måske være hel eller delvis overgang til Permakultur … eller noget andet, hvis der findes noget bedre. Hele omstillingen er en vedvarende forandringsproces, som indtil nu er blevet taget i simpelhedens navn, for at forbrugerne kan følge med og forstå udviklingen. Nu har forbrugerne taget forandring til sig, de har forstået og valgt økologien … og nu skal vi så forklare dem, at økologi kun var et første trin … nu kommer “trin 2” (3, 4 … osv.) i takt med at de forskellige bedre nuancer bliver klar til at levere i storproduktion.

Jeg elsker fællesskaber, så en andelsbevægelse vil være fint … men kun hvis de vil “det gode”.
Jeg mener, at der hverken mangler Juridisk viden, Økologisk viden eller bæredygtigt viden … det som nok er det mest aktuelle er, at man skal træffe et valg om at ville gennemføre en forbrugerorienteret forsyning … som både berettiger og forpligter … berettiger til at kunne påvirke produktionen til at skulle være bæredygtigt, og leverancerne uden emballage … og forpligter til at aftage … hvilket så vil begrænse “i dag har jeg lyst til” mulighederne … vi må spise det vi bad om.

Jeg vil fortælle to historier til inspiration:
Historie 1
Et stort gartneri lidt udenfor Borup, var med på at lave en aftale med mig om, at jeg kunne hente kasser med tomater direkte hos dem. Der var en simpel afregningsform, og tomaterne kunne leveres uden emballage … eller rettere i kasser, der skulle retur til gartneriet. Min plan var så, at boligforeninger kunne vælge en sådan løsning til … "men der var ingen der sammen med mig ville se “begrænsning af affald og forbrug i samspil”. Det skulle jeg jo blande mig uden om.
Hvad kan jeg konkludere: Der er ingen forsyningsproblemer, der er ingen juridisk fnidder … det var bare at vælge til. OK, det var så kun emballagefri, og ikke bæredygtigt produceret … men som et trin 1, var det måske det der skulle til for at vænne forbrugerne til at aftage fra lokale producenter.
Altså det er muligt … hvis nogen vil!!

Historie 2
Jeg opsøgte et gartneri imellem Borup og Viby … gartneriet lå tydeligt stille og drivhusene var ikke i drift. Min plan var at give brugsretten til forbrugerne, som så kunne dyrke det de senere skulle spise … herunder at gartneren kunne være forvalter af hele konceptet.
Men det faldt på at gartneren takkede nej til et samarbejde … og et af argumenterne var, at han selv ville bestemme over produktionen.

I begge historier fik produktionen lov til at bestemme selv, hvad der skulle dyrkes, også selv i en krisesituation krævede producenten den ret, såeeeee … min konklusion bliver at en andelsbevægelse så skulle eje produktionssiden også … eje jorden og bygningerne … og så skal afsætningssiden forpligtes på aftagelse, når der er klar til høst … hvis det skal lykkes.

Måske en vej frem kunne være Dansk ØkoJord + andelsgårde i fællesskab og mere af det, i samspil med lokale Økologisk FællesForsyninger … Dansk ØkoJord bedyrer, at de arbejder bæredygtigt også ud over økologisk dyrkning, og mon ikke også at Andelsgårde, økologiske fællesforsyninger … En helt anden vej at gå kunne være at staten overtog jorden, og dikterede en model for bæredygtig dyrkning og forbrug … men Alternativet er jo ikke glad for “mere stat”.

Hvem giver først sit “Ja tak” til et sådan ægteskab … og vil ægteskabet holde, hvis det så kommer i stand … det er en svær vej at gå … men en rigtig vej at gå :slight_smile:

1 Synes om

Helt enig med Per i at det bør tituleres bæredygtigt, da der også er problemer i økologisk jordbrug - f.eks. at her pløjer de og samler således ikke CO2 i muldlaget.
I den forbindelse tillader jeg mig at gøre opmærksom på et online møde som vi står for i Høje-Taastrup den 15.4. kl. 19, der handler om conservation agriculture, der tager højde for noget af det, som økologi ikke tager højde for.
Jeg er ikke med på Alternativet skal stå i spidsen for en ny andelsbevægelse, men med på at aktive medlemmer af Alternativet skal blande sig i de mange og spændende organiseringer der popper op rundt omkring.
Vi er en bevægelse og det vigtige i den bevægelse er at vi fokuserer på det vi ønsker fremmet og ikke hvorvidt der står Alternativet på ryggen. Folk ved godt at de altid kan regne med os når det drejer sig om at styrke “det gode.”
Jeg har skrevet lidt om mine visioner, som er lagt i min blog på Miljø- og EnergiCentrets hjemmeside LIVET SKAL TILBAGE PÅ LANDET – Miljø-& EnergiCentret .
Jeg vil rigtig gerne at vi bruger kræfter på det kæmpepotentiale, der er i at revitalisere livet på landet med fødevareproduktion som omdrejningspunkt.

Ingen tvivl herfra:

  • Flere planteafgrøder til menneskeføde
  • Så bæredygtigt som muligt
  • Mere natur - også uberørt stille rekreativ biodiversitetsrig natur
  • Færre grise (f.eks. halvering af produktion?)
  • Udtagning af lavtbundsjorde
  • Se f.eks. på virksomheden Organic Plant Protein (teksturerer protien koncentrat fra kvælstoffikserende ærter og hestebønner - på sigt dyrket i Danmark (3000-5000 kg/ha årligt, 5000 ha i 2022, 1.4 kg CO2e/kg hydrated texturized vegetable protein))
  • Ejerformer ikke det vigtigste - dog synes andelsbevægelsen at have sejret sig ihjel (om det er små lokale produktionsenheder man drømmer om). Nej - vi kommer nok ikke alle sammen til at dyrke vores egen mad på vores egen jord.

Genrejsning af Doughnut’en, dvs. sænk landbrugets andel af:
Sænk CO2e, kvælstofudledning og dyrk bæredygtigt.

1 Synes om

Enig, alt for mange gange korrumperer magt … men tror på at valg af den rigtige bestyrelse betyder noget.
Helle: God illustration, der forklarer på to planer - både på sektor, men også den afledte brændstof-effekt.

På et tidspunkt må en meningsdanner (på Verdensplan) råbe vagt i gevær, og få Elon Musk’s store bæreraketter til månen. Jeg taler her om H3-brændstoffet, som hurtigst muligt skal hentes ned deroppe fra. Det vil betyde et CO2-investering og bygge dem + opsende dem. Men det er intet i forhold til hvad vi kan få ud af det. Månens H3 vil kunne brødføde vores energiforbrug i 10.000 år (!), og hvis vi kan hente H3 til 50 års forbrug indenfor 10 år, sparer vi selvfølgelig 40 års fossilt CO2-snot ;-p

1 Synes om

PS: Og evt mindre rettelse. Når et mineselskab endelig kommer til månen, vil det tage 150 tons udgraven, for at få et gram H3 udvundet Helium-3 - Wikipedia (og sikkert baseret på antal af molekyler i hjembragt månestøv). Lyder som om dette vil give et energimæssigt underskud, men ikke nødvendigvis da stoffet er ekstremt energiladet på forhånd.