En julehilsen fra os til jer

Kære alle

Uffe og landssekretariatet har en hilsen til dig. Og et ønske.
Et ønske om, at du får en jul, hvor du kommer helt ned i tempo. Hvor du nyder din familie og finder ro. En jul, hvor vi lader op til 2017 og kommer tilbage med endnu mere overbevisning om, at vi, men specielt du, er Alternativet.
Glædelig jul.

Fra landssekretariatet vil vi gerne sige tak for alle de gode samtaler, vi har haft med jer i løbet af det sidste år. Alle de erfaringer, vi har gjort os, er på grund af jer. Og vi bliver klogere hver dag. Tak!

Vi er tilbage igen den 2. januar – og vi glæder os.
Glædelig jul og rigtig godt nytår.

Kærlig hilsen
Landssekretariatet.

Julebudskab: Genstart systemet - Mød piraterne!

Den bedste måde for progressive bevægelser at opnå succes, er ved at stå sammen og lære fra hinanden. Sammen har vi en langt større chance for at skabe de demokratiske, sociale og miljømæssige forandringer, som er så absolut nødvendige for vores verden. Og sammen kan vi engagere og gøre befolkningens stemme vigtig, samt sikre en mere ligelig fordeling af magten.

Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist besøgte vores visionære venner, det Islandske Piratparti i løbet af det netop overståede valg. Dette er, hvad de lærte:

  • Genstart systemet
  • Vær den forandring, du ønsker
  • Giv magten tilbage til folket

Selve besøget mundede ud i denne smukke mini-dokumentar. Vi har lagt den op på Alternativets Facebook, hvor du meget gerne må dele den fra, så vi kan få spredt den til alle, der har brug for håb og inspiration.

Den smukke musik fra filmen er venligst udlån af den islandske kunstner, BLASKJAR.


MØD OS ELLER TAG KONTAKT

Alternativet
Åbenrå 33
1124 København K

+45 71 79 18 64

www.alternativet.dk

alternativet@alternativet.dk
aktiv@alternativet.dk
medlem@alternativet.dk