Mærkesag 4. Humanitær opholdstilladelse
Faktaboks:
Humanitær Opholdstilladelse er en midlertidig opholdstilladelse, som asylansøgere kan opnå som alternativ til at få asyl ud fra kriterier vedtaget af Folketinget Den har således ikke noget med asylsagsbehandlingen og Flygtningekonventionen at gøre. Den vil fra 1 oktober 2015 blive behandlet af Udlændingestyrelsen med ankemulighed til Flygtningenævnet , men anken vil alene blive behandlet af Nævnets formand eller en af formanden udpeget anden person.
Forslag 4.1
Loven om humanitær opholdstilladelse vil blive ændret den 1 oktober 2015. De retningslinjer, som gælder i dag, blev vedtaget i 2010 og er de strammeste, vi nogensinde har haft. I de fleste tilfælde er kravet for at få humanitært ophold en lægelig dokumentation for meget alvorlig, behandlingskrævende sygdom – ofte livstruende – uden mulighed for behandling i hjemlandet. Ministeriet har afslået at betale for special lægeerklæringerne. Asylansøgere må ikke have en indkomst, og er således reelt afskåret fra at søge dokumentationen. Derfor skrives mange attester af læger udenfor asylsystemet, enten gratis eller mod betaling.
Ministeriet har en sagsbehandlingstid på typisk 7 mdr. Udført af medarbejdere uden lægelig indsigt. Til vurdering af, om behandling er tilgængelig i hjemlandet bruges de såkaldte MEDCOI- oplysninger, men de ufyldestgørende. Ofte er en behandling reelt ikke tilgængelig for ansøgeren af økonomiske eller geografiske grunde, men efter gældende praksis gives der alligevel afslag med netop den begrundelse, at den påkrævede behandling udbydes i ansøgerens oprindelsesland. Disse forhold ændres ikke med den nye lov. Det, der ændres er opnåelse af humanitært ophold for forældre med børn. Her lempes formuleringen vedrørende forældres sygdom og der lægges nu mere vægt på forældreevne som også skyldes andre grunde end alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.
Alternativet mener, at der bør indhentes en uvildig psykologisk/socialpædagogisk vurdering af forældreevne som vejledning for Udlændingestyrelse og Flygtningenævn i lighed med praksis på alle andre forvaltningsområder, hvor uvildig rådgivning altid skal afgives til vejledning for den forvaltningsmæssige afgørelse af sager om alvorlige helbredsforhold. Dette kan medvirke til at sikre gennemsigtighed, ensartethed og dermed retssikkerhed omkring afgørelserne
En sådan lægefaglig rådgivning bør også indføres i forhold til behandlingen af tilsyneladende åbenbart grundløse ansøgninger om humanitært ophold.
Loven nævner en række andre situationer, som kan give ophold – men de bliver ikke anvendt i praksis.
Alternativet vil arbejde for at ministeriet betaler for den lægelige dokumentation og at sagsbehandlingstiden sættes betragteligt ned.
Alternativet lægger vægt på, ,at afgørelsen om humanitært ophold bliver truffet i forhold til om der er reel adgang til behandling i hjemlandet til opretholdelse af fysisk og mental sundhed.