Faktaboks:
En asylansøger er en udlænding, som benytter sig af sin ret til at søge beskyttelse som flygtning i et andet land, men som endnu ikke er blevet anderkendt som flygtning.
En flygtning er en person, som nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, seksualitet, nationalitet, sit tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller sine politiske anskuelser, som befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret og som ikke er i stand til – eller pga. sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse.
Konventionsflygtninge er flygtninge, som anses for omfattet af FN’s Flygtningekonvention og som efter aftale med FNs Flygtningekommissariat (UNHC) modtages af et land, som kan meddele asyl.
Ud over i de tilfælde, der er nævnt i FN’s Flygtningekonvention, giver Danmark beskyttelse, når Danmark er forpligtet til det efter andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Der gives således opholdstilladelse til de asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis de vender tilbage til deres hjemland.
Humanitær opholdstilladelse kan gives til en udlænding, hvis væsentlige humanitære hensyn taler afgørende for det. Det er Justitsministeriet, som træffer afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse. I dag gives kun humanitær opholdstilladelse ved alvorlig sygdom og hvis behandling ikke kan finde sted i hjemlandet.
Mindreårige asylansøgere anses for uledsagede, hvis de indrejser i Danmark uden ledsagelse af forældre eller andre myndige personer, der kan anses for at være trådt i forældrenes sted. Uledsagede mindreårige asylansøgere skal som udgangspunkt opfylde de samme betingelser som andre asylansøgere for at få deres ansøgning behandlet i Danmark.
Uledsagede mindreårige asylansøgere betragtes dog som en særlig sårbar gruppe og der er derfor lavet nogle særlige retningslinjer for behandlingen af deres ansøgninger. Ansøgningerne skal således behandles hurtigt, og de uledsagede mindreårige bliver indkvarteret på særlige asylcentre med specialuddannet personale.
Folketinget har den 3. februar 2015 vedtaget en ændring af udlændingeloven om bl.a. midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge, der søger om asyl i Danmark. Samtidig begrænses adgangen til familiesammenføring for personer, der får midlertidig beskyttelsesstatus.
Den midlertidige beskyttelsesstatus vil blive tildelt de asylansøgere, der har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. De nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus udvider ikke adgangen til at få asyl i Danmark.
Opholdstilladelse efter reglen om midlertidig beskyttelse meddeles tidsbegrænset og med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen meddeles i første omgang for 1 år.
Opholdstilladelsen kan forlænges efter 1 år og herefter igen efter 2 år. Det afgørende vil være, om de generelle forhold fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse.
En udsendelseshindret er en udlænding, som har fået endeligt afslag på asyl, men som ikke er i stand til at vende tilbage til sit hjemland.
Hvordan forløber en asylsag?
Først afhører politiet asylansøgeren for at afklare identitet, personlige forhold og rejserute. Dernæst tager Udlændingestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal behandles i Danmark eller et andet land. Hvis asylansøgeren er registreret i dette land først (Dublin forordningen). Hvis ansøgningen skal behandles i Danmark, får asylansøgeren hjælp til at udfylde et asylansøgningsskema og bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen, som derefter tager stilling til, om ansøgeren er berettiget til asyl eller ej.
Den samtale er et længere interview , der kan strække sig over flere dage. Flere kan vente i op mod et år på dette første møde.
Ved afslag kan der klages til Flygtningenævnet, som er en klageinstans for Udlændingestyrelsens afgørelser i asylsager. Flygtningenævnet er et domstolslignende organ, som træffer afgørelse ved flertal. Flygtningenævnet består af en formand og et antal næstformænd, som er dommere. Herudover består nævnet af et antal medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Advokatrådet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Flygtningenævnets afgørelser er endelige. Kun retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse kan prøves af domstolene.
Slut på faktaboks.
Flygtninge er blandt de mest sårbare mennesker i verden – de har mistet familie, ejendele og tilhørsforholdet til deres land. Danmark har påtaget sig at beskytte flygtninge mod forfølgelse i lande, der ikke kan eller vil beskytte deres egne borgere. Danmark var det første land, som i 1951 tilsluttede sig FNs Flygtningekonvention, men i dag er Danmark er et af de lande i EU, som har den strammeste asyl- og flygtningepolitik. Vi har glemt at de internationale aftaler, som vi har underskrevet giver asylansøgere ret til at søge asyl og dermed beskyttelse.
Den solidaritet, som tidligere har kendetegnet det danske samfund , ønsker Alternativet genskabt. Vi ønsker, at mennesker, som flygter fra forfærdelige forhold kan føle sig velkomne og betragtes som en ressource for vores samfund. Der er desværre ikke situationen og mainstream i dansk politik i dag. Asylansøgere er først og fremmest vores medmennesker., og en potentiel del af vores samfund , som vi skal investere i fra første dag de er i Danmark.
Alternativets asylpolitik taler hverken for eller imod et øget antal opholdstilladelser til flygtninge, men udelukkende for at øge retssikkerheden for de mennesker, der er i asylsystemet. Asyl politikken skal ses i sammenhæng med vores udenrigs- og udviklings politik