Kære alle
Efter rådgivning fra sin læge har Torsten desværre sygemeldt sig pr. dags dato og foreløbig tre måneder frem. Jeg tror, vi alle ved, at Torsten har arbejdet virkelig hårdt de sidste mange år, og at han drøjer med nogle fysiske skavanker, som formentlig ikke går over, før han kommer ned i gear.
Vi er selvfølgelig ked af, at vi skal undvære Torsten de næste måneder. Men jeg er sikker på, at det er den rigtige beslutning, og vi får en ny og endnu mere frisk version af Torsten tilbage på den anden side.
Torsten melder selv sygemeldingen ud senere i dag på sin Facebookside og herunder har I en hilsen til jer medlemmer fra ham personligt.
Med grønne hilsener
Mark Desholm, Sekretariatschef for Alternativet
Kære alle,
Det her billede er fra juni måned på Samsø.
Og det ser jo hyggeligt ud, men hvad man ikke kan se er, at jeg har stærke smerter i både skuldre og ben.
På det tidspunkt har jeg været på smertestillende medicin døgnet rundt i flere måneder i den tro, at jeg kunne fortsætte mit arbejde og samtidig få det bedre.
Men det kunne jeg ikke. Jeg er nødt til at sygemelde mig.
På min lægeerklæring står der ”stress med fysiske følgeskader”.
Og det kan frit oversættes til, at jeg i alt for lang tid har været overbelastet uden at lytte til advarsler fra min krop, mine kolleger eller mine nærmeste.
Kort før Folkemødet på Bornholm mødte jeg vores kommunikationschef Mikkel Lauritzen på Christiansborg og sagde til ham, at jeg havde ideer til 10 debatindlæg, men jeg ville høre, om der måske var en medarbejder, som kunne skrive dem ned for mig, for jeg kunne ikke rigtigt skrive på grund af smerter i skuldrene.
Og jeg blev for øvrigt nok nødt til at stå op imens, for jeg kunne ikke rigtigt sidde ned uden at det gjorde ondt.
Han gloede på mig som om jeg var blevet skør og spurgte hvordan jeg havde det.
Dagen efter beordrede Franciska mig, på et ledelsesmøde, til at blive hjemme fra det nært forestående Folkemøde på Bornholm.
Det ville kræve at jeg aflyste 14 gode debatter, som jeg glædede mig rigtigt meget til, og selvom jeg ikke rigtigt kunne overskue hvordan jeg skulle gøre med alle smerterne, så kunne jeg jo godt tænke og tale.
Og da jeg i sidste ende kun refererer til Grundloven og der derfor ikke er nogen, der kan beordre mig noget som helst, proklamerede jeg, at jeg ikke ville svigte alle de arrangører, så jeg ville afsted, men jeg skulle nok passe på mig selv.
Men hun holdt fast og vores gruppeleder Sascha Faxe ville heller ikke lade mig tage afsted og vores sekretariatschef Mark Desholm var lige så klar i mæglet.
Det gik op for mig, at de ville fortsætte mødet indtil jeg accepterede at blive hjemme fra Bornholm, om så vi skulle fortsætte hele dagen.
Det hele gjorde oprør i mig.
Min ansvarsfølelse, mit kontrol-gen, min indre kriger.
Tanken om at svigte Alternativet og alle de her arrangører var ubærlig, men jeg hørte min egen grådkvalte stemme sige - OK, så.
Jeg blev hjemme fra Folkemødet og gearede lidt ned og gik til læge og massør og akupunktur og ostepat og meget anden behandling og det har jeg gjort hele sommeren.
Men jeg er stadigvæk hårdt ramt og der skal ingenting til før det hele blusser op igen.
Og da min diagnose er begrundet i stress, så er jeg nødt til at komme helt ud af stressen i et stykke tid.
Det er enormt ærgerligt, for jeg har så meget lyst til at komme i gang med politik nu efter sommeren. Jeg elsker mit arbejde, selvom livet som politikker i sandhed både har lyse og mørke øjeblikke.
Jeg har ingen kognitive følgeskader, men min krop er stået af. Jeg er løbet ind i en mur. Og hvis jeg ikke tager det alvorligt nu, så er jeg bange for, at mine skader bliver til kroniske lidelser.
Enhver, der har været nede med stress er nødt til at finde en anden måde at arbejde på. Ellers går det jo bare galt igen.
Jeg skal finde en anden måde at være politiker på. Når man har siddet ene mand i Folketinget for Alternativet med 52 ordførerskaber i tre år og alt har handlet om overlevelse, så er man nok oppe i et tempo, man ikke helt selv forstår.
Min krop har i årevis været i alarmtilstand og ladet mig overtrække adskillige indre konti. Og da miraklet indtraf og Alternativet overlevede, så skulle jeg have fundet en form for landingsbane.
Men jeg fortsatte bare i samme tempo.
Der var fem nye MF’ere, der skulle køres ind, et parti, der skulle genopbygges, masser af politiske kampe, der skulle tages. Og jeg havde lyst til det hele og mere til.
I løbet af foråret indkaldte jeg ministre til 10 samråd, hvilket formentlig er tæt på rekord for en enkelt politiker i dansk parlamentarisme.
Men til sidst løb jeg ind i en mur.
Min opgave er nu at komme tilbage som en anden politiker. En klogere politiker.
En bæredygtig politiker, der ikke bruger flere resurser end jeg har og som ikke bare tænker overlevelse og kamp.
Jeg vil søge fred og ro i den natur, som betyder så meget for mig.
Og jeg vil fortsætte med at endevende behandlingssystemet for at nå til det punkt, hvor min fysik igen begynder at blive bedre og smerterne begynder at gå væk.
Den 7. september stemmer Folketinget min afløser Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen ind på tinge og det er jeg fuldstændig tryg ved. Nikoline er skarp og driftssikker med sit grønne hjerte på rette sted.
Jeg håber I vil tage godt imod hende.
Jeg stempler ud nogle måneder. Men min lyst til politik er stadig meget stor og kampen for grøn omstilling og social retfærdighed er vigtigere end nogen sinde.
Så på gensyn allesammen.
Hilsen
Torsten
