Kære medlemmer af Alternativet
Nu er årets budgetforhandlinger overstået. Jeg har derfor lyst til at dele med jer, hvordan det gik.
Jeg mener, vi kan være tilfredse med budgetresultatet og at Alternativet har haft en vigtig indflydelse i forhold til at sætte et grønt og socialt retfærdigt aftryk.
Vi havde klare prioriteter fra første forhandlingsdag.
Vores prioriteter var delt i to:
- En mere grøn og demokratisk kommune
2, En kommune hvor alle er med - også de udsatte.
I budget-aftalen er der også en budget-tekst. I dette års tekst er der et særligt afsnit, som jeg er meget glad for er kommet med. Det var mig der foreslog det og Trine Frengler fra Socialdemokratiet fik formuleret det på fineste vis.
Det lyder sådan:
“I en kommune hvor visionen hedder mennesker møder mennesker, er det naturligt at budgettet har fokus på menneskene der bor i vores kommune. budgettet har bla. fokus på at gøre det bedst mulige inden for de økonomiske rammer - i en kommune hvor alle er med.”
Her er de områder jeg særligt har kæmpet for, som er vigtige for mig og som er med i budgettet:
-
Mere biodiversitet i skovene
-
Opprioritering af 1,5 medarbejder til grøn omstilling
-
Penge til indsatsplaner - grundvand
-
Flere penge til cykelstier
-
Penge til forbedring af indeklima i kommunens bygninger
-
Penge til energibesparelser på vejbelysning
-
Borgerbudgetter til landsbyerne
-
Øget budget på psykiatri og handicap
-
Akut døgnplads på psykiatriområdet
-
Psykiatrisk brobygger
-
Øget borgerinddragelse på jobcentret
-
Fritidspas til de fattige familiers børn
-
Etablering af boliger til unge autister
-
Afdækning af indgangen til psykiatrien
Jeg ville gerne have været foruden de vedtagne besparelser på 1/4% på alle områder.
Selv om jeg er tilfreds med budgettet, kan vi sagtens blive en endnu grønnere og mere socialt ansvarlig kommune. Det vil jeg fortsat arbejde på. F.eks. ønsker jeg at vi til næste års budgetforhandlinger har fået nedsat et udsatteråd. Dette udsatteråd vil kunne medvirke til at kvalificere budgettet med nye budgetforslag, der sikrer at vi har en kommune hvor alle er med.
På det grønne område er jeg med i et nystartet 17/4 udvalg, som arbejder med nye bæredygtige tiltag. Dem glæder jeg mig til at vi næste år kan få på budgettet.
Der har været et godt budgetsamarbejde. Det var dejligt at alle partier kunne stå sammen. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor Alternativet igen skal argumentere for et ansvarligt budget, hvor der er balance på både den grønne, sociale og økonomiske bundlinje.
D. 23. november afholdes der Black Friday i skanderborg. Alternativet vil gerne være tilstede med det vi kalder Green Friday. Hvad dette skal indeholde har vi endnu ikke fastlagt, blot at det skal være en kommentar til forbrugs-mentaliteten med fokus på, hvad der ellers kan være værdiskabende i vores liv.
Vi har brug for hjælp til at arrangere og afholde denne kampagne. Så har du lyst til at møde din byrådskandidat og resten af bestyrelsen, kan du melde dig til at være med til at arrangere og/eller medvirke på dagen.
Skriv til Mira Issa Bloch på messenger eller på mail: idterapeut@hotmail.com