Kære medlemmer.
Det har været en svær og dramatisk periode i vores fælles historie.
Det begyndte lige efter valget, hvor samarbejdsproblemerne i gruppen var tydelige fra starten.
De var ikke politiske.
Det er på tide, at alle forstår det.
Vi har selvfølgelig politiske uenigheder, men med undtagelse af meget få sager, så når vi altid til enighed om det politiske.
Vores partiprogram er så tydeligt og gennemarbejdet, at det er svært at være uenige om politikken.
Både indenfor det grønne område, det sociale område og alle andre områder er vores politik temmelig ambitiøs, holistisk og progressiv.
Derfor frustrerer det mig, når jeg bliver nævnt som kompromissøgende i forhold til det politiske indhold, at jeg vil længere ind mod midten af dansk politik. Det passer ikke.
Lyt til mine TV-debatter, mine interviews, til alt hvad jeg har sagt og vurder selv om ikke det er politik der alt sammen taler for en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund, Alternativets vision.
Det er en falsk modsætning at der er fløje i gruppen, som er mere eller mindre radikalt grønne eller som står mere eller mindre op mod social uretfærdighed, etc.
Når fem MF’ere er enige om, at den her sag har handlet om samarbejdsproblemer og et flertal i hovedbestyrelsen, efter at have haft lejlighed til at undersøge det nærmere, er kommet til samme konklusion, så burde det gøre indtryk på alle.
Også selvom konflikten er forsøgt politiseret.
Lige fra dag et, har vi båret et håb i vores hjerter om at holde gruppen samlet.
At beholde Theresas grønne hjerte, skarpe hjerne og kradse pen i gruppen.
Men i kampen for at holde sammen på tropperne og gruppen for ikke at skade partiet, kan man komme til at skade partiet rigtigt meget.
Sådan har det været i lange perioder i Alternativet. Vi har indlejret vores konflikter og fodret pressen med uenigheder og ligget som en blødende zebra på savannen i årevis.
Vi kan allesammen mærke det der lille traume fra de gamle konflikter, som stikker hovedet frem, så snart det lugter af drama og ballade.
Derfor må I også forstå, at når vi vælger noget så voldsomt som at udskille et medlem af gruppen, så sker det efter en meget lang proces med utallige krisemøder i gruppen.
En proces, hvor et meget stort håb om at blive sammen, er blevet udfordret dagligt og ugentligt i måneder.
En proces, hvor alt for mange timer har været brugt på krisehåndtering, damagecontrol og oprydning.
En proces, som vi til sidst vurderede ville give konflikt og kriser i gruppen så langt øjet rakte.
Og her håber jeg, I husker, hvad jeg sagde, da jeg blev valgt som politisk leder af Alternativet:
Der kommer en mere tydelig ledelse med mig.
Vi er nødt til at håndtere vores konflikter og stoppe dem, inden de bliver til de fløjkrige og intriger, som Torsten og jeg har brugt årevis på at rydde op efter.
Da jeg blev valgt som leder var vi ikke levnet en chance for at overleve som parti.
Jeres arbejde, både de gamle medlemmer og dem, der kom til, var afgørende for at vi skabte et mirakel og overlevede som parti.
Med jer som fundament fik vi det håb og den styrke, der skulle til for at vi, også på Christiansborg, kunne bidrage med alt, hvad vi havde til at gå mod vinden og genrejse Alternativet.
Det var en vild kamp, som vi alle fik til at lykkes, men ærligt talt:
Er der virkelig nogen der tror, at vi efterfølgende ville risikere at sætte det hele på spil på grund af nogle mindre samarbejdsmæssige eller politiske uoverensstemmelser?
Jeg forstår godt, at denne her konflikt er kommet som et chok for nogle af Alternativets medlemmer. Jeg forstår godt, at håbet om at bevare en samlet gruppe er lige så stærkt hos jer, som det har været hos os siden dag ét.
Og at der mangler mange mellemregninger, som vi har holdt internt, fordi vi ikke ville gøre konflikten offentlig og langvarig.
Men da gruppens håb om at blive sammen efterhånden blev afløst af afmagt, måtte jeg igang med det, der også var allermest angstprovokerende for mig selv, nemlig den proces, der giver anledning til ovenstående ord.
Det er klart, at den her proces har slidt rigtigt meget på folketingsgruppen, og vi er igang med de individuelle behandlingsforløb, der passer hver enkelt af os bedst.
Men der er en meget stor lettelse i gruppen, og det er et fantastisk udgangspunkt for det store arbejde, der venter os og som vi glæder os til rigtig at kunne komme i gang med
Vi har, i Folketingsgruppen, været meget lidt tilbøjelige til at kontakte medlemmer og medier, mens mæglingsprocessen stod på. I respekt for processen og de interne aftaler.
Det betyder også, at der er rigtigt mange udmeldinger, der ikke er blevet modsagt. Der er mange misforståelser og decideret usandheder.
Det er klart, at når man som MF’er er præget af de sidste ugers forløb og ked af det, der er sket, så er det med rystende hænder, at man trykker på den knap, der åbner til denne her gruppe.
Og når man gør det kan det være meget voldsomt at læse trådene. Ja, det kan det for os alle.
Og her har jeg en opfordring til jer allesammen. Hvis I har hørt den ene side af en sag, så sikre jer, at I også får et fyldigt indblik i den anden side af en sag.
Og hvis den ene side ikke er skriver i den her gruppe eller i medierne så ring og hør hvad der er gang i.
Den her gruppe har aldrig været et sted, hvor man sender budskaber til Folketingsmedlemmerne. Det her er en medlemsgruppe, der er startet nedefra, hvor medlemmerne kan drøfte alt, hvad vi finder relevant.
Budskaber til vores MF’ere kan sendes på mail, SMS eller hvilket som helst direkte medie, man foretrækker. Eller man kan gribe telefonen og ringe.
Med disse ord vil jeg slutte det her opslag. Det vil sikkert blive diskuteret, men jeg kommer ikke til at deltage i en lang tråd, for jeg har brugt lang tid på at skrive mine ord så præcist som muligt.
Jeg glæder mig til det videre samarbejde med jer.
Hilsen
Franciska Rosenkilde
På vegne af Alternativets Folketingsgruppe