En hilsen fra bestyrelsen

Kære grønne venner

Nye medlemmer

Allerførst vil jeg sige et kæmpe stort velkommen til de nye medlemmer vi har fået på det sidste.
Det er dejligt at se jer i Alternativet, og jeg håber at se jer til forskellige møder, både de online og ude i den fysiske verden.

Ekstraordinært landsmøde

Husk at der er ekstraordinært landsmøde i aften kl. 19, hvor det er forslag til vedtægtsændringer der er på bordet.
Meget kort beskrevet, så handler første forslag om, at folk fra andre partier, bevægelser mv., kan stille op på Alternativets platform. Det andet forslag handler om, at man ikke behøver at have været medlem af Alternativet i 90/30 dage, før man kan stille op til en politisk post.
Som sagt, meget kort beskrevet.

Hvis ikke i allerede har gjort det, så kan I stadigvæk nå at melde jer til landmødet, det skal ske inden kl. 18.00 på dette link Ekstraordinært Landsmøde 2022.

Supplerende Opstillingsmøde

Husk at storkredsen har indkaldt til supplerende opstillingsmøde den 6. november.
Såfremt valget udskrives inden da, så vil storkredsen kunne indkalde til supplerende opstillingsmøde med 2 dages varsel … Bare så I er orienterede på forhånd.

Folketingsvalg

Folketingsvalget forventes udskrevet i løbet af denne uge (jeg regner i hvert fald med det).
I den forbindelse skal der udpeges valgtilforordnede i kommunerne.
Hvis nogen af jer har tid, lyst og mulighed for at være tilforordnet, så skriv og jeg prøver at formidle kontakten til den kommune hvor I er bosiddende.

God kommende valgkamp derude

Hilsen Jan

1 Synes om