EN GRØN SKATTEPOLITIK - 3.0 Skat som motor i den grønne omstilling


(Mads Ringblom) #1

3.0 Skat som motor i den grønne omstilling
Det er Alternativets vision, at Danmark hurtigst muligt får gennemført en grøn skattereform, der skal gøre det nemmere at foretage det bæredygtige valg. Det skal gøres billigere at være samfundsbevidst forbruger og producent, mens det skal være dyrere at forbruge og producere uden omtanke for miljøet.

3.1 Skat på ressourcer
En grøn skattereform vil bl.a. betyde indførsel af en ressourceskat, der skal hæve incitamentet for genbrug og genanvendelse på bekostning af det ellers stigende overforbrug af naturens ressourcer, samt højere afgifter på fossile brændstoffer. For at fremme en cirkulær økonomi må skat og afgifter på naturressourcer bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at hente naturressourcer ud af jorden.

3.2 Differentieret moms
Alternativet vil arbejde for, at der indføres forskellige momssatser som et redskab til en grøn omstilling. Vi vil f.eks. gøre det billigere at leve grønt ved at indføre lavere moms på frugt og grønt end på chips og vingummi. På længere sigt vil Alternativet arbejde for en ændring i EU-momsdirektivet, der vil gøre det muligt at have nul moms på eksempelvis økologiske varer.

3.3 Grønne indtægter geninvesteres
Det er essentielt for Alternativet, at en del af de indtægter, der genereres gennem miljøafgifterne, bliver ført tilbage til borgere og virksomheder, der foretager målrettede investeringer i en grøn omstilling, så de indkrævede ressourcer aktivt bidrager til den ambition, de udspringer fra.

Dette forslag og tilhørende delforslag vil blive behandlet på Politisk Forum d. 23. august 2015. Indtil da er ønsket og målet en offentlig debat her, hvor I skal være velkomne til at invitere jeres kredsmedlemmer, venner eller eksperter til at bidrage til en nuanceret debat.
Forslagene bliver ikke ændret inden Politisk Forum, men debatten kan være med til at kvalificere enkelte POFO-medlemmers beslutning om at stemme for eller imod et forslag og evt. danne grobund for kommende forslag/ændringsforslag.


(Lars Bjerregaard) #2

Delingsøkonomi og udvikling i værdinormer underminerer den konventionelle tankegang, der ligger til grund for fordelingspolitikken.
Og Alternativet er det parti, der er længst fremme, når der skal tænkes post-konventionelt. Med de sociale medier (facebook, linkedin, …) er vil alle blevet sat under lup og vores gøren og laden kommer i stadig større grad til at afgøre vores sociale status. Det er den del af samfundsudviklingen, som effektivt vil være den altafgørende faktor i sammensætningen af fordelingspolitikken.

Ad. 3.1: Det er fint at se på resurseskat, men der er en begrænsende faktor, når tankegangen bygger på det, man vil nedbryde. At basere økonomien på jordens naturresurser undergraver den grønne politik. Desuagtet er det en rigtig tanke, men pengene skal ikke komme derfra. Faktisk mener jeg slet ikke man skal fokusere på forurening.
Jeg mener at man skal lave en høj borgerskat, en høj virksomedsskat osv. hvorefter der eftergives skat for “korrekt opførsel”. Jo sundere man lever og jo grønnere virksomhed, jo lavere skat. Således vil også alle etablerede (fysisk eller med nethandel) virksomheder i Danmark skulle betale skat.
Hvorfor bør det ske på denne måde? Fordi den høje skat ikke diskriminerer. Du kan i princippet lave lige, hvad du har lyst til. Mens det er dit sociale, miljømæssige og moralske aftryk, der afgør din nedsættelse (og anseelse i samfundet).
Hvor ser vi det virke? På Trustpilot, apps og hjemmesider, hvor vi giver hinanden stjerner for helhedsindtrykket af en given service eller produkt. Det er den vej vi går og den tendens vi skal benytte os af - Også i samfunds- og fordelingspolitikken.

Ad. 3.2: Jeg er helt enig i, at der skal betales mere for usunde alternativer og gives til de sunde. Endvidere bør man se på hvordan man redder et helt samfund fra afhængighed. Ikke bare af røg, sukker og andre misbrug, men af den blotte afhængighed. (Det er en anden snak, men absolut væsentlig).
I en tid hvor delingsøkonomi blomstrer op, er det også værd at kigge på om gamle bastioner skal bestå. Især tranportbranchen udfordres af kørselsdelingstjenester på apps og på nettet. Det er i rivende udvikling og kan næppe stoppes. Det betyder færre traditionelle arbejdspladser, stærkt ændrede pengestrømme og langt flere selvstændige entreprenører og spirende småvirksomheder.

Ad. 3.3: Ovenstående løser også denne opgave. Vi må nok se i øjnene, at der er en opvoksende kutur af delingsorienterede mennesker. For dem vil det være helt naturligt at vælge en løsning, der er mere skånsom for miljøet, koste mindre pr. person og være til gavn for flere på samme tid. Hvis politikken hjælper denne kulturændring på vej, i en delvis styret proces, vil vi ikke blot være et af de mest velfungerende samfund i verden, men blive det mest velfungerende.
Med venlig hilsen
Lars Bjerregaard
Kvantefysiker


(Svend Loldrup) #3

Det ville også være yderst oplagt at se på differentieret moms og afgifter ud fra produkters miljømæssige fingeraftryk. Vi i de vestlige lande - for herværende: EU - importerer enorme mængder varer der er produceret på aldeles miljøødelæggende vis, og er dermed igennem vores forbrug med til at opretholde selv samme. For slet ikke at snakke om den al den transport disse billige varer afstedkommer. Det er billigheden der er problemet - en billighed der er “købt” på miljøets konto. På samme måde som kontrollen med børnearbejde (håber den er effektiv) bør vares miljømæssige fingeraftryk vejes og afgiftes derefter, før adgangen til det hjemlige markeder i EU. Det må være enhver importørs ansvar at redegøre for varens bæredygtighed, som så må testes ved stikprøvekontroller. Dette forslag vil være begrænsende på importen af en hel del varer, samt forhåbentlig motivere producenterne i eksportørlandene til miljømæssige opstramninger. På den måde kan vi være gode for verden. En sådan kravsætning vil ikke være diskriminerende på anden måde end mod ubæredygtige produktionsmetoder, omend transportbranchen (herunder Mærsk) sandsynligvis vil kvie sig ved det afledte transportfald.


(Niels Poul Dreyer) #4

Der bør indføres en reklameafgift til at finansiere en mediefond, så alle aktører stilles økonomisk lige i debatten. Som det er nu har virksomheder en fordel, fordi de kan få deres synspunkt igennem via annoncering, noget NGO ikke kan gøre.


(Niels Poul Dreyer) #5

Grundskyld på jord er glemt i skatteforslaget. Landbruget betaler næsten ingen skat. Ved at beskatte jord med ca 1-2 % pr år er det muligt at bruge skattesystemet til at gennemtvinge overførsel af ejendom til fællesskabet. Hvis man ikke har likvidtet til at betale grundskylden , kan betaling være i form af jordbeviser som kan anvendes til at etablere natur eller mageskifte til natur hos naboen. Det er en måde at komme væk fra ejerskab til leasing af jord. På den måde vil det blive lettere for samfundet at kræve økologi i landbruget, fordi ejendomsretten ikke står i vejen for en grøn omstilling.