EN GRØN SKATTEPOLITIK - 0.0 Samlet


(Mads Ringblom) #1

EN GRØN SKATTEPOLITIK - MED SOCIAL OG ØKONOMISK BALANCE

1.0 Et bæredygtigt skattesystem
Alternativets politiske vision er en bæredygtig omstilling af samfundet. En omstilling, der sigter mod en bedre fremtid for klimaet og miljøet, for borgernes trivsel og for økonomien. En omstilling, der skal sætte aftryk både nationalt, europæisk og globalt.
Alternativet ser skattepolitikken som et potentielt afgørende redskab i denne omstilling, hvis vi som samfund tør bruge de skattepolitiske redskaber med ønsket om at forbedre og udvikle.
Skattepolitikken er et yderst centralt område, da den har grundlæggende betydning for den danske stats økonomi og sikrer en omfordeling af samfundet ressourcer til fordel for sammenhængskraften, der er så karakteristisk for velfungerende velfærdssamfund.
Skattepolitikken, som vi kender i dag, er i høj grad et levn fra det industrielle samfund og bliver af mange opfattet som et mere eller mindre statisk politikområde, der er for teknisk og indviklet til, at det uden videre kan forandres. Det er en holdning, som forlænger levetiden for mange af de problemer, som det nuværende skattesystem skaber.
Derfor vil Alternativet sætte sine politiske visioner som pejlemærker for sine skattepolitiske udspil, i stedet for at lade de eksisterende rammer diktere vores politik. Alternativets skattepolitik vil derfor have til formål at skabe et samfund med sundere bundlinjer både miljø- og klimamæssigt, socialt og økonomisk.

2.0 Gennemsigtighed, sammenhæng og tillid
Alternativet arbejder på alle områder for så megen gennemsigtighed som muligt - det gælder også på skatteområdet. Tilliden til skattesystemet skal styrkes og skatteregler udarbejdes så simpelt som muligt.

2.1 Sammenhæng mellem skat og formål
Kravet om gennemsigtighed skal også forstås som et krav om tydelig sammenhæng mellem den enkelte skat og det formål, den tjener. I dag findes der en lang række af afgifter, hvor det er vanskeligt at gennemskue de overordnede ønsker bag størrelsen på den enkelte afgift. Alternativet tror på, at meget af modviljen mod diverse skatteopkrævninger kan mindskes ved, at politikkerne er tydelige omkring, hvad hensigten med indkrævningen er.

3.0 Skat som motor i den grønne omstilling
Det er Alternativets vision, at Danmark hurtigst muligt får gennemført en grøn skattereform, der skal gøre det nemmere at foretage det bæredygtige valg. Det skal gøres billigere at være samfundsbevidst forbruger og producent, mens det skal være dyrere at forbruge og producere uden omtanke for miljøet.

3.1 Skat på ressourcer
En grøn skattereform vil bl.a. betyde indførsel af en ressourceskat, der skal hæve incitamentet for genbrug og genanvendelse på bekostning af det ellers stigende overforbrug af naturens ressourcer, samt højere afgifter på fossile brændstoffer. For at fremme en cirkulær økonomi må skat og afgifter på naturressourcer bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at hente naturressourcer ud af jorden.

3.2 Differentieret moms
Alternativet vil arbejde for, at der indføres forskellige momssatser som et redskab til en grøn omstilling. Vi vil f.eks. gøre det billigere at leve grønt ved at indføre lavere moms på frugt og grønt end på chips og vingummi. På længere sigt vil Alternativet arbejde for en ændring i EU-momsdirektivet, der vil gøre det muligt at have nul moms på eksempelvis økologiske varer.

3.3 Grønne indtægter geninvesteres
Det er essentielt for Alternativet, at en del af de indtægter, der genereres gennem miljøafgifterne, bliver ført tilbage til borgere og virksomheder, der foretager målrettede investeringer i en grøn omstilling, så de indkrævede ressourcer aktivt bidrager til den ambition, de udspringer fra.

4.0 Social og økonomisk bæredygtighed i Danmark
Gennem det seneste årti har den sociale ulighed i Danmark været stigende. Udviklingen er yderst problematisk for sammenhængskraften i det danske samfund, og Alternativet ønsker på den baggrund gennem skattesystemet at skabe rammerne for en fremtid med mindre ulighed.

4.1 Skattelettelser i bunden
Alternativet vil prioritere skattelettelser for borgere med de laveste indkomster.

4.2 Bredeste skuldre skal bære mere
Vi vil arbejde for en formueskat, der tager udgangspunkt i værdiafkast og transaktioner. De bredeste skuldre komme til at bære lidt mere end i dag, hvorved afstanden mellem ressourcesvage og –stærke mindskes.

4.3 Eftersyn af boligskatten
Alternativet ønsker at gentænke boligskatten, da den nuværende model hverken er socialt eller økonomisk bæredygtig. Det er dog afgørende for Alternativet, at en eventuelt ny model tager hensyn til de store forskelle, der eksisterer i forhold til boligejernes økonomiske situation.

4.4 Socialt balancerede afgifter
Alternativet arbejder for en socialt balanceret afgiftsreform, der letter afgiftstrykket for dem med færrest midler. Det kan eksempelvis være en omlægning af medielicens til personskat og en omtænkning af forsyningsafgift/abonnement for gas, vand, varme og el, således at man kun betaler for forbrug og abonnement fjernes. Det vil opveje den sociale slagside i det nuværende system, hvor mennesker med de laveste indkomster bruger forholdsmæssigt en langt større del af indkomsten på forbrugsudgifter sammenlignet med mennesker med højere indkomster.

5.0 Social og økonomisk bæredygtighed på europæisk og globalt niveau
Nationalstaternes indbyrdes kamp om at tillokke store internationale virksomheder gennem en gentagende skatteorienteret underbudsrunde har taget karakter af en kompromisløs kamp mod bunden, der sker på bekostning af de respektive landes borgere.
Den omfattende brug af skattely samt de urimelige vilkår, som udviklingslandene underlægges ved tilblivelsen af dobbeltbeskatningsaftaler, demonstrerer, at der hersker en mangel på solidaritet og ansvarsbevidsthed både mellem internationale virksomheder og de respektive lande, de opererer i, og mellem handlende stater.
Alternativets vision er en langt større solidaritet mellem stater og virksomheder - både internt i EU og globalt.
En vision, der f.eks. kan opnås ved en ensretning af selskabsskatteområdet med fokus på en fælleseuropæisk og global minimumssats på selskabsskat og en retfærdig fordeling af skatteprovenuet fra globale virksomheder mellem de lande, hvor de respektive virksomheder opererer. Der kan desuden indføres en lovgivning, der forhindrer internationale virksomheder i at benytte sig af interne betalinger til at sænke deres effektive globale skattesats og for at forhindre forhindre, at udviklingslandenes skattebase udhules på baggrund af ulige forhold i forhandlinger om dobbeltbeskatningsaftaler. Endelig er det afgørende, at vi sikrer fuld gennemsigtighed omkring selskabers skattebetaling og ejerstruktur.

5.1 Skat på finansielle transaktioner
Vi vil arbejde for en skat på finansielle transaktioner, så omfanget af risikabel spekulation med potentiel stor finansiel ustabilitet som følge mindskes. Økonomisk velstand for de få skal ikke skabes ud fra et manglende hensyn til andre menneskers og hele nationer og verdensdeles samfundsmæssige velfærd.

Dette forslag og tilhørende delforslag vil blive behandlet på Politisk Forum d. 23. august 2015. Indtil da er ønsket og målet en offentlig debat her, hvor I skal være velkomne til at invitere jeres kredsmedlemmer, venner eller eksperter til at bidrage til en nuanceret debat.
Forslagene bliver ikke ændret inden Politisk Forum, men debatten kan være med til at kvalificere enkelte POFO-medlemmers beslutning om at stemme for eller imod et forslag og evt. danne grobund for kommende forslag/ændringsforslag.


(Armin Vauk) #2

God platform til at lave mere detaljerede politikker. :slight_smile:


(Henrik Klinke Hansel Hagelskjær) #3

Først og fremmets synes jeg forslaget ser rigtigt fornuftigt ud. Jeg har dog 2 mindre kommentarer.
1 skatten skal indrettes således at den hjælper de svageste og medvirker til en bæredygtigt omfordeling i samfundet. På den måde opnår vi en større sammenhængskraft i samfundet. Det må imidlertid ikke blive sådan, at denne omfordeling komme til at koste for meget for den brede middelklasse. Således at resource stærke mennesker tyngdes ned for at hjælpe en marginaliseret social gruppe, som så bliver hjulpet igennem systemet.
2. jeg har tidligere forslået en omsætningsskat, for at komme problemet med ‘transferpricing’ til livs. Man kunne godt forstille sig at virksomheder med en omsætning over 100 mill f.eks betaler en lille del af deres skat baseret på deres omsætning. Forstået på den måde at hvis man kan omsætte for 100 mill om året så må det også være mulig at opnå et overskud, og derfor også rimeligt at de betaler skat af denne omsætning. På den måde kommer det til at betyde mindre om de trækker værdier ud af landet. Dette vil også gøre konkurencevilkårende bedre for små og mellemstore virksomheder som ikke har samme mulighed for skatte finter. Jeg håber det giver mening.
Henrik Hagelskjær


(Niels Poul Dreyer) #4

Boligskat: Fremgår det at gevister på boliger beskattes som almindelig indkomst? Grundskyld på dyre villaer bør sættes op samt ejendomsskatter hæves for fx ejerlejeligher i KBH, så dem der har tabt på boligen kan få et fradrag fordelt over 5 år.


(Niels Poul Dreyer) #5

Fordeligspolitik: Kommer der et forslag om at bonusgodtgørelse beskattes med 75 %? Det er helt vildt, at en direktør som fx i Lundbæk får en bonus på 10 mio kr uden at have bidraget til at virksomheden går bedere. Danske Bank, TDC osv Det er jo en skandale. Her bør Alternativit vise tænder og brandbeskatte disse bonuser.? Som jeg skrev et andet sted: Grundskyld på jord er glemt i skatteforslaget. Landbruget betaler næsten ingen skat. Ved at beskatte jord med ca 1-2 % pr år er det muligt at bruge skattesystemet til at gennemtvinge overførsel af ejendom til fællesskabet. Hvis man ikke har likvidtet til at betale grundskylden , kan betaling være i form af jordbeviser som kan anvendes til at etablere natur eller mageskifte til natur hos naboen. Det er en måde at komme væk fra ejerskab til leasing af jord. På den måde vil det blive lettere for samfundet at kræve økologi i landbruget, fordi ejendomsretten ikke står i vejen for en grøn omstilling.


(Niels Poul Dreyer) #6

Mindre skat i bunden: Er der råd til skattelettelser, når vi skal have en grøn omstilling, der koster en del at gennemføre?? Det bliver dyrt at lette i bunden, for her gælder det jo næsten alle i DK!


(Ane Liebing Grøngaard) #7

Hej :slight_smile: Hvem er forslagsstillerne bag dette forslag? Bh Ane


(Niels Poul Dreyer) #8

Desværre er debatten sløv her. Måske fordi forslag ikke kan ændres kun vedtages eller afvises? Generelt er skatteforslagt gode, men mangler mere kant. Men jeg tror at forslaget til skat vil hjælpe Alternativet på vej på kort sigt, indtil vi får processen op at køre mht til POLA og FOFO så flere kan deltage. Så må vi på et senere tidspunkt revidere og udbygge skattepolitikken. En ting man skal tænke på er dagligdagen. Hvis et firma som Apple vil lave en fabrik i DK, hvad vil Alternativet gøre? Går vi kompromis med vores skattepolitik for at få den fabrik? Vi har jo ikke de internationale aftaler på på plads, så kampløbet mod bunden undgås.?


(Peter Toft Jølving) #9

Der er rigtig meget godt i forslaget, men jeg savner specielt to ting:

  • Ubetinget basisindkomst kunne passende indgå her (idet en af de mulige implementeringer fungerer via negativ skat), om ikke andet så en formulering om at følge erfaringer i udlandet med det formål at give vores folkevalgte mandat til at skubbe i den retning.
  • Iværksætteri er ikke nævnt med et ord, selvom jeg mindes at have hørt flere gode forslag og intentioner på området.

(Tanja Schjellerup) #10

Jeg tror, at du har ret i at det med at det kun kan vedtages eller afvises sløver debatten enormt meget. Det gør det i hvert fald lidt for mig, til trods for at jeg lægger op til at folk skal deltage i debatten. For ligegyldigt hvad er det vigtigt, at vi ikke vedtager noget, som trænger til opstramning(er) inden det vedtages.

Forøvrigt - hvis et forslag afvises fra POFA, kommer der så info om grunden til afvisning, således at der kan arbejdes på en omformulering ud af afvisningsgrunden? Ved du det?


(Jacob Munk) #11

Jeg synes punkterne i skatteforslaget har de rette perspektiver og går i den rigtige retning. Og jeg er også enig i, at Alternativets skattepolitik skal berøre de punkter der er nævnt. Men det er svært at forholde sig detaljeret til alle områderne, sådan som det jo også er anført under punktet med boligskat, der jo er strimle,ift kompliceret område.
4 af områderne i oplægget adskiller sig ikke væsentligt fra andre skattepolitikker fra S, R, SF og EL.
Der hvor Alternativet kan profilere en særlig bæredygtig skattepolitik er punkt 3:
3.0 Skat som motor i den grønne omstilling
3.1 Skat på ressourcer
3.2 Differentieret moms
3.3 Grønne indtægter geninvesteres
Under dette punkt savner jeg så nogle flere konkrete detaljer, der kan stilles som forslag i Folketinget allerede i den kommende samling.
Fx punkt 3.3: Hvis en virksomhed forbruger færre naturresurser, mindre energi og har færre arbejdsulykker og -skader, så skal virksomheden have et større beløb til udvikling, fx gennem lavere skat, mindre forsikringspræmie eller tilskud fra en offentlig udviklingsfond.
Mit helt konkrete forslag er, at Alternativets skattepolitik nu og her fokuserer og uddyber punkt 3 og nedtoner de øvrige 4 områder på kort sigt.
Vh Jacob


(Olav Bach) #12

Jeg synes det er et godt forslag, med mange muligheder for nytænkning af hele skatteområdet, både nationalt og internationalt. Måske der mangler lidt kant i forhold til sikring af miljø og klima.

Mit ærinde er at få fokus på beskatningen af de finansielle transaktioner (FTT). Der er allerede 12 lande i EU, som har en forventning om at hente 65 mia euro i det første år - startende 1. januar 2016. I blandt disse lande er de fleste store samhandelspartnere med Danmark. FTT’en er populært blevet kaldt for Robin Hood-skatten og jeg synes nok med rette.

Tanken om lighed mellem personer, virksomheder og andre, der konkurrerer om forbrugernes penge har altid ligget i den liberale tankegang, men det er aldrig lykkedes i den globaliserede verden, som er vores alles vilkår. Jeg er overbevist om, at FTT er det største enkelte beskatningsobjekt, som kan skabe ligheden mellem økonomiske konkurrenter og samtidig skaffe et provenue til at fastholde fordelingen mellem rig og fattig.

Vores nuværende skattesystem har gjort det godt, men er fra en anden tid. Vores nye, globaliserede, lilleverden med faktiske og virtuelle produkter og tjenesteydelser gør det nødvendigt at vende bøtten helt om og sikre at de, som tjener mange penge hurtigt også får muligheden at give midler tilbage til de samfund, som de vil leve i. Og det uden, at de skal donere milliarder og samtidig kræve at de selv skal bestemme hvordan modtagerne skal bruge disse penge.

Jeg er ny her, men glæder mig allerede til at være med.


(Jan Kristoffersen) #13

Hej Anne,

Vedrørerende forslagsstiller - er der vel i princippet ikke nogen på dette forslag. Teksten er ændret så markant, at der ikke er tale om det forslag, som jeg og ti andre stillere har stillet. Jeg kan dog godt spejle mig i dette, og syntes teksten er udmærket.

Vh, Jan K