Jeg er supertræt af at mennesker, befolkningsgrupper og boligområder hele tiden skal døbes. Vi bliver alle talt ned, hele tiden af presse og politikere. Det er grinagtigt og ikke til at holde ud.
Der bliver opfundet de mest latterlige og barokke betegnelser. Meningen med de betegnelser er vel, at vi som er i “målgruppen”, skal holdes nede ?
Først ghettoområde.
Latterlig betegnelse for at mennesker som bor sammen, ikke lige følger rammerne som politikerne har stillet op.
Nu kommer så betegnelsen “Ghettogymnasium”. Så kan vi vist ikke komme længere ud på overdrevet ??
Hvad bliver det næste?
Hvad med en ghettokat?
Eller et ghettokirsebærtræ?
Eller Ghetto-parkeringsplads?
I vores boligområde har vi en vidunderlig strandpark lige ud til Køge Bugt.
Selv tak. Min have nabo fra Iraq har lært mig at lave en god te. Den skal trække mindst tyve minutter. Min anden nabo fra Iran bliver ved med at belære mig om at jeg vander for meget. Hun siger at jeg tager fejl af ukrudt og kartofler, hvilket faktisk er rigtigt. Ja jeg lærer hele tiden, Min tredje nabo fra Tyrkiet som hedder Deniz, beundrer min have hele tiden og synes den er helt fantastisk. Hvem skal jeg stole på ? De som er i i mit nærmiljø, eller fordomme og had på facebook og i pressen generelt. Ja, jeg spørger bare ???
Og lige så forskellige som mennesker som kristne eller ateister eller …
Der er vel mere ghetto i Whiskybæltet hvis man skal regne ud fra ensformigheden i beboersammensætningen. Jeg er oprigtigt glad for, at jeg ikke er udsat for at skulle bo dér.
Jo længere jeg har boet i min almene boligafdeling, jo gladere bliver jeg for det: Her bor rigtige mennesker, der har levet rigtige liv. Nogle er blevet knækket og nogle rejser sig op - nogle har oplevet mere end de skulle, og har stadig bevaret menneskelighed og værdighed - nogle er blevet forladt alene med et lille barn, nogle har overskud til at hjælpe hinanden, nogle sætter fælles aktiviteter igang. De allerfleste er ganske almindelige familier med børn, unge, voksne og gamle. Men vi er først og fremmest rummelige overfor hinanden - med al vores forskellighed. Og vi vores boligafdelinger er demokratisk styrede: 2 stemmer til hvert lejemål.
"Der er vel mere ghetto i Whiskybæltet hvis man skal regne ud fra ensformigheden i beboersammensætningen. Jeg er oprigtigt glad for, at jeg ikke er udsat for at skulle bo dér".
Der er søde mennesker - og lede mennesker - og alle dem midt imellem i alle samfundsgrupper - så vidt jeg da har set.
Min kommentar om “ensformigheden i beboersammensætningen” har ikke noget med menneskelig værdi at gøre - men er bare en konstatering:
Der er en vis socio-økonomisk ensartethed i områder, hvor huspriserne udelukker et flertal af landets borgerne fra at bosætte sig.
Og vel en mindst lige så stor afskærmning fra virkeligheden i resten af samfundet - som nogle postulerer vi i “ghettoerne” har.
Og begge steder er der vist mennesker, som ikke kender til andet end deres eget.
Men i et rigt område, bliver et økonomisk fattigt menneske let en paria: Man kan ikke afholde udgifterne forbundet med det stedlige økonomiske niveau for social interaktion.
Og da jeg er fattig, så foretrækker jeg klart en såkaldt “ghetto”.
Jeg er lodret uenig i dit verdenssyn. Det er hovedsageligt bebyggelsens arkitektur og kvarterets planlægning der forstærker ghettodannelse, og ikke dine pseudovidenskabelige betragtninger.
Som en start på en større forståelse vil jeg kan anbefale du læser "The Death and Life of Great American Cityes" af Jane Jacobs.
Hvor har du fået den opfattelse, at et rigt boligkvarter er forskånet for sygdom, tab af indkomst eller andre sociale hændelser som negligeres af naboerne?
Mener du dermed at disse mennesker ikke er rigtige mennesker, fordi de handler i stedet for dig som forventer samfundet tager affære?
Det er hvad jeg som liberal vil kalde ansvarsforflygtelse.
Det danske samfund tilbyder hele paletten af støtte og hjælp når livet gør ondt, men det er ikke et urimeligt krav at tage ansvar for sig selv og sine nærmeste.
I denne tråd har jeg givet udtryk for følelser, erfaringer og personlige præferencer.
Jeg fortalt om mine følelser i forhold at bo i et udsat boligområde.
Jeg har skrevet, at jeg betragter Whisky-bæltet som en anden slags ghetto af socioøkonomiske grunde. Men ikke lavet personkarakteristik af beboerne ud over dette:
Det var så en personlig erfaring. Ligesom dette:
og jeg har beskrevet en personlig præference
Følelser, erfainger og personlig præference - mere giver jeg det ikke ud for at være.
Det er da klart muligt at diskutere byplanlægning sagligt - og jeg kan godt se et formål i en fremtidig form for byplanlægning med bedre blanding af økonomiske forskellige grupper. Såvel højindkomst som lavindkomst.
Det er bare ikke emnet i denne tråd: Emnet er “Ghettokat”!
KAN du overhovedet diskutere sagligt?
Du tillægger mig meninger, som jeg ikke har givet udtryk for - og insinuerer at jeg har forventninger, som du intet kender til:
Hvorefter du angriber mig på grundlag af det, du selv har opfundet sådan her:
Dette er hvad jeg som logisk tænkende kalder en stråmand
Trådstarter skrev et pjattet indlæg her på Slyngelstuen - det skal der selvfølgelig også være plads til.
Du fulgte op med fordomme mod en bestemt gruppe. Jeg foreslog du læste Jane Jacobs for et få et mere nuanceret billede. Det orker du ikke, men foretrækker at støtte dig op ad rygter og mavefornemmelser.
Det påpeger jeg, og så bliver du fornærmet. Fred være med det og god jul.
hvis man skal regne ud fra ensformigheden i beboersammensætningen. Jeg er oprigtigt glad for, at jeg ikke er udsat for at skulle bo dér.
