En Alternativ Helhedsorienteret Retspolitik - Samlet dokument

Politikområder Retspolitik
1

Den grundlæggende vision med Alternativets retspolitik er at skabe grobund for en genoprettende retfærdighed i det danske retssystem set i et bredt perspektiv. Det skal ske igennem en række initiativer, der primært fokuserer på:

• En markant forbedring af den forurettedes retsstilling samt
• en holdningsændring til hvorfor og hvordan vi straffer.

Alternativet ønsker at skabe en helhedsorienteret retspolitik. Vi skal nytænke retspolitikken og skabe grundlæggende vidensbaserede ændringer. Der skal prioriteres anderledes til gavn for de forurettede, de kriminelle og for samfundet som helhed.
Der skal være langt større fokus på den forurettedes rettigheder og behov i det danske straffesystem. Forurettede skal i højere grad tages alvorligt, de skal føle sig hørt og de skal mødes af hjælp, der står mål med den krænkelse, som de pågældende har været udsat for.
Undersøgelser viser, at når spurgt direkte, så ønsker danskerne strengere straffe. Men det viser sig imidlertid også, at borgerne rent faktisk undervurderer domstolenes strenghed markant, og i konkrete sager dømmer de selv mildere end domstolene . Behovet for strengere straffe har således grundlag i befolkningens umiddelbare retsfølelse. Der er derfor behov for mere oplysning på retsområdet, så fremtidens retspolitik i højere grad kommer til at bygge på (rets)fornuft end på (rets)følelse.
Alternativet er af den grundlæggende overbevisning, at konflikter, som meget andet, bedst og mest effektivt reguleres ved at give det direkte mellemmenneskelige ansvar så frie udfoldelsesmuligheder som muligt. Fokus skal derfor rettes væk fra tredjeparten i sagen - dvs. staten og dennes straffelov og straffesystem – og i langt højere grad rettes mod et genoprettende mål. Samfundets hævn skal træde i baggrunden til fordel for et fornuftbaseret fokus på genoprettende retfærdighed. Hvilket i sidste ende vil komme os alle til gode igennem færre sociale omkostninger og mindre kriminalitet.
Alternativet tænker retspolitikken som en holistisk indsats, der indeholder forskellige faser og parter. En helhedsorienteret retspolitik sætter ind både før forbrydelsen, under retssagen og strafafsoningen samt tager stilling til efterspillet for både forbrydere, forurettede og samfundet som helhed. Vi tænker hele retsindsatsen som en lineær proces, der strækker sig fra før forbrydelsen er sket indtil efter løsladelsen og længere. Vi skal sørge for en hurtig, effektiv og helhedsorienteret hjælp til de forurettede og til de kriminelle, det værende fysisk, psykisk og praktisk. Vi skal forbedre resocialiseringen på baggrund af forskningsbaserede tiltag og ikke lade retspolitikken påvirke af enkelt sager, følelser eller samfundets behov for hævn.

Indsatsen over for de forurettede

Vi skal tage bedre hånd om personer, der har været udsat for forbrydelser. De skal guides bedre i gennem den proces, der følger efter forbrydelsen og de skal have flere rettigheder end i dag. Som tidligere nævnt, så skal de mødes af en hjælp, der så vidt muligt står mål med den krænkelse de pågældende har været udsat for.

Alternativet foreslår:
Udarbejdelse af en særskilt lovgivning som forurettede kan støtte ret på, der ikke er bundet til straffeloven. En sådan lovgivning skal på linje med EU’s offerdirektiv sikre, at forurettede har:

  • Krav om skriftelig bekræftelse af anmeldelse af et strafbart forhold, med angivelse af de væsentligste dele af den anmeldte forbrydelse, og krav om oversættelse af anmeldelsen til et sprog, som vedkommende forstår.
  • Krav om oversættelse af afgørelser, der slutter straffesagen og de skrivelse, der orienterer den forurettede om retssagen.
  • Krav på individuel vurdering med henblik på at identificere særlige beskyttelseshensyn, hvilket ikke er lovfæstet i dag, men dog skønnes at være praksis.
  • Krav på, at all kommunikation skal ske på et enkelt og letforståeligt sprog, hvilket ikke er lovfæstet, men dog skønnes at være praksis.
  • Krav på adgang til at være ledsaget af en person, som forurettede selv har valgt, hvilket ikke er lovfæstet i dag, men skønnes at være praksis.
  • Krav på social, juridisk og psykologisk støtte under og efter retssagen,
  • Ret til erstatning, der ikke må være betinget af overholdelse af korte tidsfrister.

Akut udrykningsgruppe

  • Det er afgørende med en hurtig og opsøgende hjælp til forurettede, da de er i en utrolig sårbar situation, hvor overskuddet til at opsøge hjælp på egen hånd er minimal. Derfor skal der oprettes en indsatsgruppe/udrykningsgruppe, der opsøger den forurettede allerede på hospitalet og løbende tager kontakt for at sikre at den pågældende forurettede for den hjælp der er brug for og ret til.
  • Gruppen kunne fx ligge i Offerrådgivningens regi, hvilket i så fald ville forudsætte yderligere midler.

Den frivillige indsats

Frivillige indsatser kan være en stor styrke i arbejdet med borgere, der har manglende tillid til ”det offentlige” eller ”systemet”. Borgere kan føle, at de får en mere upartisk, behagelig og seriøs behandling, der samtidig er mere fleksibel end i det offentlige. Samarbejdet mellem offentlige institutioner og frivillige organisationer i det sociale arbejde skal derfor styrkes.

Alternativet foreslår:

Frivilligindsatser skal have økonomisk hjælp til at være opsøgende fordi, der netop fokuseres på en gruppe af borgere, som ikke selv har overskud til at finde eller kontakte relevante rådgivningstilbud.

Frivillig og opsøgende økonomisk- og juridisk rådgivning

  • Frivillige rådgivningsteams kan foregribe indsattes potentielle økonomiske og juridiske problemer ved løsladelse. Mange oplever fx ved løsladelse fra fængsel at have opbygget en gæld i forbindelse med retssager og selve fængselsopholdet. Frivilligrådgivning, der aktivt opsøger denne gruppe af borgere, kan hjælpe til en god og stabil tilbagevenden til samfundet, så borgeren undgår at ”vende tilbage” til en uoverskuelig livssituation med risiko for at genoptage tidligere problematiske aktiviteter.

Øget støtte til frivillig mentorordninger i fængslerne og efter løsladelse.

  • Mentorordninger er et godt redskab til at skabe social opkvalificering. Det kan rykke utroligt meget, at der blot er en, der spørger, hvordan du har det, som kan se du har det skidt, og som tager det, du siger seriøst.

Den sociale og pædagogiske indsats

Sociale og pædagogiske tiltag samt uddannelse og jobtræning er afgørende for at mindske håbløsheden og holde mennesker ude af kriminalitet. Vi skal påvirker borgernes livskvalitet og levevilkår. Vi skal derfor finde løsninger på en række sociale, psykologiske og uddannelsesmæssige problemstillinger. Vi skal særligt blive stærkere i den forbyggende fase. Det præventive arbejde skal starte tidligere, og der skal skabes et bedre sammenhæng blandt aktørerne.

Alternativet foreslår:
Styrket ssammenhæng og øget forpligtigelse

  • Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for at sikre stærkere samarbejde og sammenhæng mellem kommune, politi, skole, ungdomsklub, jobcenter og andre relevante aktører. Relationsarbejdet skal simpelthen styrkes igennem en øget forpligtigelse, så vi kan nå de udsatte unge tidligere og være til stede længere.

Øget brug af familiebehandling i udsatte familier

  • Familiebehandling er en særlig type indsats som har til formål at øge forældrenes kompetencer og at styrke forældre-barn-relationen. En stærk base er helt afgørende for at holde børn og unge ude af kriminalitet, hvorfor vi skal forbedre den tidlige indsats.

Der skal øget fokus og flere midler til praktikforløb for udsatte unge

  • Praktikforløb kan hjælpe med personlige og sociale vanskeligheder både i det forbyggende arbejde, men ligeledes efter et fængselsophold. Inspiration til et sådan praktikforløb kan findes i TAMU uddannelserne.
  • TAMU er en praktisk tilrettelagt uddannelse. Målgruppen er unge uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis personlige og sociale vanskeligheder kræver en målrettet pædagogisk og uddannelsesmæssig indsats. Der lægges på at eleverne opnår både faglig læring og social handlingskompetence. Undervisningsministeriets evaluering af TAMU viser, at elever med en gennemført TAMU-uddannelse både på kort og lang sigt har væsentligt forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet.

Udredning af sociale genoptræningsbehov

  • Hver enkelte løsladte borger skal have udredt, hvilke sociale genoptræningsbehov den pågældende måtte have. Dette skal gøres af fagfolk, der efterfølgende følger op på disse behov og fungerer som kontaktperson for den løsladte.

Hjælp til identitetsdannelse i folkeskolen.

  • Medborgerskab skal på skoleskemaet. Elever skal undervise i kultur, religion, samfund og medborgerskab. Faget skal desuden introducere eleven for de grundlæggende demokratiske rettigheder og styrke deres identitet som medborgere.

Straf til gavn

I Alternativet ønsker vi straf til gavn. Vi tror ikke på fængselsstraf som en vej til mindre kriminalitet eller bedre muligheder for den kriminelle eller den forurettede. Vi skal derimod skabe et straffesystem, der bygger på genoprettende retfærdighed og vi skal væk fra troen på, at straf i meningsfuld grad kan forbygge kriminalitet. Alternativer til fængselsstraf, såsom samfundstjeneste og afsoning i fodlænke, er det mest effektive middel til at forebygge ny kriminalitet. Strenge fængselsstraffe har i bedste fald ingen virkning og i værste fald en negativ effekt . Derfor skal vi kunne straffe på måder, der gavner andet end vores retsfølelse. Derudover skal vi sørger for at personer ikke straffes yderligere af de barriere de møder når de kommer ud af fængslet,

Alternativet foreslår:

Øget brug af konfliktråd efter Norsk forbillede.

  • I Norge fungerer mægling som alternativ til en retssag, og den aftale, parterne indgår, erstatter – såfremt gerningspersonen lever op til den – en strafferetlig sanktion. I Danmark fungerer konfliktråd som et supplement til den almindelige sagsbehandling ved retten, men der kan dog ved strafudmålingen tages hensyn til, at den tiltalte har deltaget i konfliktråd.
  • I det norske retssystem er der et stigende antal sager om grov vold, som ender med at offeret og gerningsmanden sidder over for hinanden i et konfliktråd. Erfaringerne med konfliktråd frem for straf er gode, fordi offeret får lettere ved at bearbejde sin angst og gerningsmanden omvendt bliver bevist om de konsekvenser, som hans eller hendes handlinger har haft.

Øget brug af fodlænke og samfundstjeneste

  • Kriminelle der afsonere ved fodlænke eller samfundstjeneste har langt større succes med at forlade den kriminelle løbebane efter afsoning bl.a. andet viser Rockwool fondens forskningsenhed at fodlænkeafsonere i højere grad gennemføre en uddannelse. Derfor skal brugen af fodlænke og samfundstjeneste udvides.

Afskaffelse af betaling af sagsomkostninger i visse straffesager.

  • Danmark er det eneste skandinaviske land, der ikke tager hensyn til den straffedes socioøkonomiske situation, når sagsomkostninger udregnes og pålægges og det skal ændres. Retten i en straffesag skal pålægge den dømte sagsomkostninger ud fra en vurdering af den domfældtes evne til at betale på domsafsigelsestidspunktet.
  • Sagsomkostninger bør kunne eftergives, såfremt den dømte holder sig kriminalitetsfri i 3 år efter endt afsoning.
  • Alle sagsomkostninger, der skal gøres gældende i en mulig tilbagebetaling, såvel forsvarshonorar som udgifter til tekniske bistand, DNA-analyser m.v., skal foreligge oplyst på domsafsigelsestidspunktet. Dette vil skabe et klart og gennemskueligt system i modsætning til i dag, hvor der intet krav er til at oplyse om sagsomkostningernes størrelse ved dommen.

Boliggaranti ved løsladelse

  • Der skal sikres reel boliggaranti efter løsladelse og ikke blot en proforma Cc-adresse. En fast bolig er helt afgørende for at tidligere straffede ikke tvinges ud i ny kriminalitet.

Et socialt genoprettende retsvæsen

Vi skal skabe et restvæsen, der er har øget fokus på social genopretning. Dette genoprettende fokus skal gennemsyre hele måden vi tænker retspolitik og retsvæsen på. At sætte fokus på social genopretning kræver fokus på alt fra borgernes møde med forvaltningen, det kræver mere viden, det kræver en mere moderne straffelov samt straffeattest og meget mere.

Alternativet foreslår:

Styrkelse af borgernes retssikkerhed i mødet med forvaltningen.

  • Et godt møde med forvaltningen er afgørende for et frugtbart samarbejde. Hvis borgerne ikke føler sig hørt, forstået og accepteret i mødet med det offentlige, så bliver en mulig social indsats saboteret inden den kan gå i gang.
  • Det forslås derfor, at der i tråd med anbefalingerne i Advokatrådets rapport ”Retssikkerhed i Forvaltningen” fra 2015, at nedsætte et uafhængigt råd på det sociale område, der på grundlag af praksisundersøgelser mv. skal påse kommunernes overholdelse af lovgivningen på det sociale område.

En genoprettende straffeattest.

  • Tidligere straffedes mulighed for at genindtræde i samfundet skal forbedres. Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for en mere tidsvarende og social genoprettende straffeattest.

En genoprettende straffelov

  • Tendensen de seneste 15 år peger tydeligt i retning af en udvidelse af eksisterende strafbare forhold samt kriminalisering af nye forhold. Der har været ganske få ophævelser af strafbare forhold og endnu færre lempelser.
  • Der skal nedsætte et udvalg, der skal gennemgå straffeloven, og sørge for at den i højere grad får et socialt genoprettende fokus.

Oprettelse af en særskilt forskningsenhed på rets- og kriminalitetsområdet i SFI.

  • Fremtidig lovgivning og andre tiltag på retsområdet skal i langt højere grad end i dag bygge på forskning og ikke på følelser. Derfor skal der oprettes en forskningsenhed under SFI, der udelukkende behandler rets- og kriminalitetsområdet.

Mere og bedre uddannelse til fængselspersonale.

  • Den bedste resocialisering opnås gennem mødet med ”ildsjælen”- fx en fængselsfunktioner, der brænder for at gøre en forskel. Vi skal forbedre uddannelsen for al fængselspersonale, så vi kan skabe grobund for flere ildsjæle.

Narkohunde i fængslerne.

  • Misbrug er en af de primære årsager til at resocialiseringsprocesser mislykkes. Derfor skal vi blive langt bedre til at forhindre stoffer i fængslerne. Derfor skal der fast være narkohunde i de danske fængsler.

Styrke retshjælpen

  • Det er en grundlæggende værdi i et demokratisk retssamfund, at den enkelte borger har reel – og ikke blot formel – adgang til domstolene, hvorfor retshjælpsordningen skal styrkes.
  • Retshjælpsområdet skal gøres mere gennemskueligt for borgerne fx ved oprettelsen af en retshjælpsskadestue, der kan henvise borgene til de relevante retshjælpsaktører.
  • Den samlede bevilling til retshjælp skal styrkes.
  • Der skal gælde etiske regler inden for retshjælp, så vi sikrer høj kvalitet.
  • Der skal være fortrolighed i retshjælp, således at ansatte er fritaget for vidnepligt.
  • Retshjælpsorganisationer skal i højere grad kunne benytte socialrådgivere og socialrådgiverstuderende.

Bedre tolkning i det danske retsvæsen.

  • Det er et alvorligt socialt og retssikkerhedsmæssigt problem, at tolkebistanden er af så svingende kvalitet som den er i Danmark. Alternativet mener derfor - helt på linje med Institut for Menneskerettigheder - at der bør oprettes en tolkeuddannelse rettet specifikt mod de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog. Ligeledes bør der indføres en certificeringsordning af tolke og et nationalt og offentligt register over certificerede tolke til fri afbenyttelse.
2

Hej alle,

Der har været efterlyst et samlet dokument med retspolitikken. Det ses ovenfor.
Idéen med at dele politikken op i emner var at holde diskussionen om de enkelte områder adskilte for at skabe et bedre overblik. Derfor vil jeg fortsat opfordre til at diskutere de enkelte forslag under delemnerne, men alle idéer tages selvfølgelig med i den videre proces.

Derudover har der været spurgt efter en beskrivelse af processen. Der er jo tale om et bud på en samlet retspolitik og det foreliggende udkast er kommet til verden efter Pola’er, der har været ledet af henholdsvis Josephine Fock, da hun var retsordfører, og Carolina Magdalene Maier, der er den nuværende retsordfører. Udover Pola’er er der over det sidste år holdt en række møder med eksperter og interessenter.

Grunden til at oplæggende både ligger under brugeren Hjalte og under Alternativets bruger er blot grundet tekniske udfordringer.

Mvh

Hjalte Dalsgaard Møller

Retspolitisk og juridisk rådgiver
Alternativet

4

Først en tak til de som har taget initiativ til at behandle retsområdet, som er meget vigtigt. Når det så er sagt, så synes jeg ar oplægget er meget mangelfuldt og ikke særlig inspirerende.

Nogle konkrete mangler er:

  • Der redegøres overhovedet ikke for processen, hvilke polaer det er afholdt, referater derfra etc.

  • Det er ingen indikation af hvem som står bag dette forslag ud over Hjalte Dalsgaard Møller

  • Der er INGEN sammenhængende fortælling som man kan hænge de enkelte idéer op på. Det opleves som en sammensurrium af løsrevede idéer uden hoved og hale.

  • Forslaget går alt for meget ned i overflødige – og for udenforstående forvirrende – detaljer. Det bærer præg af at være skrevet af personer med fagligt kundskab og med en relativ snæver dagsorden.

  • Det grasserende skred i vores borgerrettigheder med påskud i terror adresseres overhovedet ikke.

  • Ikke et ord om at beskytte whistleblowers som Edward Snowden.

  • Vores politik i forhold til EU, Europol, retsforbehold etc. behandles overhovedet ikke.

  • Hvordan med erodering af arbejdsmarkedet; hvor beskyldninger om at mafiaen styrer metrobyggeriet?

  • Et af de ALLERSTØRSTE problemer i verden rent juridisk er at store skurke, der tømmer vores banksystem, sælger ud af vores fælles arvesølv (DONG fx) og lignende går fri, mens folk der røver en tankstation eller deler facebook opslag om terror trues med op til 6 års fængsel. Der bør udarbejdes en vision for en international retsorden som gør at man kan tro på at vores verden styres af lov og ikke vilkårlighed.

  • Årsagerne til kriminalitet berøres kursorisk og ikke overbevisende.

  • Ting som (så vidt jeg ved) faktisk er ret effektive, som at undervise fanger i mindfulness og impulskontrol, samt at hjælpe til en sund indre udvikling under straf, berøres ikke.

  • Forslaget ankommer som en masse yderligere krav og rettigheder til alle mulige – som helt indlysende er fordyrende. Hvordan skal det finansieres (eller hvad skal der spares på) og står udgifterne/besparelser i forhold til gevinsterne?

  • Der er fokus på social genopretning. Men hvad med folk som ikke er modtagelige herfor – bandekriminalitet, terror aspiranter og andre som udmærket godt ved hvad de laver når de træder uden for loven – og måske endda lever uden for loven?

Det var lige hvad en kursorisk analyse afslørede af mangler. For mig virker det som om de som står bag det her har brug for at sætte sig ned og tænke sig godt om og komme med et langt bedre gennemarbejdet udkast inden vi kan forholde os til det for alvor her på Dialog.

Mht. længde og tone, så se evt. på de radikales retspolitik: https://www.radikale.dk/content/retspolitik
Det er 2000 tegn, og dermed ca. den længde en vision skal have. Den har en klar pointe som underbygges af nogle delvisioner. Jeg tænker at de som arbejder med dette emne kunne lade sig inspirere af formen og så komme noget Alternativt indhold i.

1 Synes om
5

Hej Rolf,

Processen har (som jeg tidligere har redegjort for) været, at der er afholdt to POLA’er, der henholdsvis har været ført af Carolina Magdalene Maier og Josephine Fock. Herudover har der været holdt en række møder med eksperter og interessenter. Visionen (der består af de godkendte 2500 tegn) fremgår desuden også.

I forhold til medstillere og referater fra de givne POLA’er, så var jeg af det indtryk, at det først skulle foreligge når forslaget skal på POFO, men jeg skal gerne ligge det op her på Dialog, så det kan ses allerede nu. Jeg skal desuden beklage, hvis jeg har misforstået dette.

Du har en række forslag som jo er helt reelle såsom Snowdon, Europol mm. Til det kan jeg sige, at det fra processen start har været lagt op til(og fundet opbakning til), at retspolitikken som politisk oplæg skal tage stilling til den “traditionelle retspolitik”. Altså forbrydelse, straf og resocialisering firkantet sagt. Ligesom du kan se de radikale i høj grad også har gjort. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke har holdninger til eller arbejder på de andre områder du nævner som fx europol eller snowden. De passer måske bare ikke ind i dette konkrete forslag.

Helt overordnet har ambitionen jo været at formulere en vision for vores syn på en moderne straffeprocces/system - før, under og efter forbrydelsen. Og hvis det ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed, så skal jeg gerne forsøge at skrive det tydeligere i visionen. Men i forhold til de enkelte forslag, så er det jo mening, at de skulle være vores konkrete forslag til, hvordan vi kan komme tættere på vores vision. Ellers vil det jo blot være en programerklæring uden reelt indhold - ligesom de radikales. Jeg forstår måske heller ikke helt din uvilje mod konkrete forslag, idet du selv nævner en hel del meget konkrete forslag?

Vedrørende dine kommentarer om erodering af arbejdsmarkedet, så hører de nok hjemme i arbejdsmarked/beskæftigelsespolitikken. Og i forhold til din henvisning til mafiaen og metrobyggeriet, så er der tale om en konkret sag, der vel dårligt hører hjemme i en overordnet politik.

Dine bemærkninger vedrørende årsagen til kriminalitet vil jeg forsøge, at få skrevet tydeligere end det står nu. Ligesom jeg gerne vil gå videre med ideen om mindfullness mm. Det har faktisk været med i oplægget, men det er åbenbart allerede en mulighed i fængslerne, men jeg kigger på det igen.

Vedrørende det du kalder de store skurker, så er det måske en god idé med en separat vision om en international retsorden, men det passer måske ikke ind i denne sammenhæng.

Angående fokus på social genopretning. Det er rigtigt, at det er et helt klart fokus. Det er ligeledes rigtigt, at alle givet vis ikke vil være modtagelige, men ambitionen er at gøre vores yderste, hvilket der også har været opbakning for både på POLA’erne og af DK’s førende eksperter på området. Med det ikke ment, at hårde kriminelle ikke skal straffes, hvilket vi jo heller ikke lægger op til.

Angående finasiering, så er det vurderet, at en egentlig økonomisk analyse vil være for upræcis til at give mening. Der er klart forslag, der er fordyrende, men der er ligeledes forhåbentlig et fald i andre sociale udgifter og udgifter til fængselsophold. Men det vil være useriøst, at forsøge at komme med bud herpå. Hvis du har et bud er det selvfølgelig meget velkomment.

Helt overordnet er jeg jo utrolig ked af, at du ikke finder det inspirerende. Det er min overbevisning(og en del eksperters), at såfremt dette blev gennemført, så ville det være det mest banebrydende, der er sket på retsområdet siden indførslen af straffeloven af 1930, hvor der for alvor kom fokus på resocialisering.

Mvh

Hjalte
Retspolitisk og Juridisk Rådgiver

6

Kære Hjalte
Tak for denne inspirerende måde at kunne blande sig i debatten på. Jeg er så glad for at processen omkring udformning af en alternativ retspolitik er i fuld gang.
Jeg har nogle kommentarer til et afsnit:
Alternativet foreslår:
Styrket ssammenhæng og øget forpligtigelse
- Der skal nedsættes et udvalg, der skal undersøge muligheden for at sikre stærkere samarbejde og sammenhæng mellem kommune, politi, skole, ungdomsklub, jobcenter og andre relevante aktører. Relationsarbejdet skal simpelthen styrkes igennem en øget forpligtigelse, så vi kan nå de udsatte unge tidligere og være til stede længere.
Jeg er i tvivl om det er nødvendigt at nedsætte et udvalg. Og jeg tænker at dette vil høre ind under et andet lovkompleks. Men en øget forpligtigelse er nødvendig, tror jeg. Der er lovgivning omkring tværfagligt samarbejde omkring familier og om samarbejde mellem SocialSkolePoliti . Den lovgivning kunne styrkes ved at sætte et S mere ind for Sundhed, da sundhedsplejersken i mange kommuner allerede deltager aktivt og det bør være en forpligtigelse. I SS(S)P samarbejdet indkalder man andre feks fra jobcenteret, UU-vejledningen etc. ved behov. De tværfaglige teams, der skal fungere i de enkelte kommuner med repræsentation af de forskellige faggrupper, der arbejder med børn og deres familier , ser ret forskellige ud fra kommune til kommune. Det ville være interessant at se om der findes evaluering på, hvordan loven er blevet implementeret i de enkelte kommuner. Men den gældende lovgivning tænker jeg umiddelbart dækker, det handler mere om hvordan den effektureres i de enkelte kommuner. Relationsarbejde har et stærkt fokus i kommunerne. Det er gennem det tværfaglige samarbejde at familierne kan hjælpes.
Der er et problem for sundhedsplejen at lovgivning om samtykke i forhold til at kunne udføre sine opgaver, er den samme som for patienter for den kan ikke fungere i praksis i en forbyggende og sundhedsfremme tilgang i arbejde med børnene. Men det er jo en anden slags lovgivning, hvem skal jeg skrive til om dette?
TOLKE har jeg også lige en kommentar til, det er nødvendigt i lovginingen, tænker jeg, at anføre at der skal være uddannelse indenfor forskellige sektorers behov feks jura, sundhed, social etc…
Mange glade hilsner Anne Grete Kamilles

7

Kære Anne Grete,

Tusind tak for dine indspark.

Jeg er fuldstændig enig i spørgsmålet om behovet for et udvalg. Vores problem har været, at mange vi har talt med har snakket om behovet for bedre sammenhæng og tværfagligt arbejde, men ingen har rigtig kunne komme med noget konkret på, hvordan vi skaber bedre sammenhæng i det forbyggende arbejde. Udvalget var måske “den lette løsning”. Det er klart en ting, der skal genovervejes.
Det glæder mig desuden, at du enig i behovet for en større forpligtigelse - særligt for kommunerne. Det er ligeledes en pointe vi har stødt på igen og igen. Også her har det været svært at gøre det konkret.

Idéen med at udvide SSP samarbejdet til et SS(S)P samarbejde er super idé, og ikke en vi før har hørt. Det er helt sikkert noget vi vil gå videre med. Ligesom jeg vil forsøge, at præcisere afsnittet vedrørende tolke, da det er også er en god pointe.

I forhold til dine tanker om sundhedspleje, så ville jeg anbefale dig, at kontakte Pernille Schnoor, der er ordfører på området. Hendes mail er Pernille.Schnoor@ft.dk

Du skal igen have mange tak for konstruktive inputs.

Mvh

Hjalte
Retspolitisk og Juridisk Rådgiver
Alternativet

8

Jeg er helt enig i at narko er et problem i fængslerne og narkohunde kan sikkert godt være et hjælpemiddel. Dog vil jeg påpege at disse mennesker, altså dem med misbrug vil se det som et personligt angreb og gøre endnu mere for at smugle stoffer ind i fængslet. Det kan være via personalet som de truer med alverdens ting såsom at få bekendte udefra til at straffe deres (personalet) familier hvis ikke de smugler stoffer med ind.

Derimod er mere uddannelse af personalet rigtigt godt. Teapeutiske uddannelser kunne være et godt supplement til fængselsbetjentene, da de herigennem vil gennemgå lange forløb med supervision og meget selvindsigt. De vil ruste dem til at stå fast over for evt. ubehageligheder, hjælpe den indsatte til at bryde sin mønster og dermed at kunne fokusere på sit misbrug.

Problemet er bare at vi i Danmark ikke anderkender teapeutsike uddannelser og det er virkeligt et problem. MEn det høre ikke til her - det ved jeg. Men Alternativer har et holistisk verdenssyn så måske alligevel det kan præciseres når vi skriver vores retspolitik.

Derudover syntes jeg at 2 POLAer er alt for lidt til sådan et vigtigt område, da vi er så mange medlemmer der har indput. Det er en ommer alene pga det. Vi (Alternativet) kan gøre det bedre end det.

Mvh Kasper

1 Synes om
9

Hej Hjalte

Jeg ved stadig ikke hvor den “tidligere redegørelse” for polaer etc. som du siger har fundet sted er. Mht. medstiller mv. så har de andre forslag jeg har set listet disse ting, og det er som minimum nyttig information.

Jeg synes også det kunne være nyttigt at kende din status som hovedskribent på denne opgave. Er du medlem, ansat eller hvad er din rolle? Idet du underskriver dig som retspolitisk rådgiver aner man at du er ansat, men det er ikke tydeligt.

I skriver: [quote=“Alternativet, post:1, topic:3571”]
Undersøgelser viser, at når spurgt direkte, så ønsker danskerne strengere straffe. Men det viser sig imidlertid også, at borgerne rent faktisk undervurderer domstolenes strenghed markant, og i konkrete sager dømmer de selv mildere end domstolene . Behovet for strengere straffe har således grundlag i befolkningens umiddelbare retsfølelse. Der er derfor behov for mere oplysning på retsområdet, så fremtidens retspolitik i højere grad kommer til at bygge på (rets)fornuft end på (rets)følelse.
[/quote]

Dette virker umiddelbart besynderligt i en kort tekst at bruge så meget på nogle påstande som ikke har noget politisk indhold men alene rummer nogle reelt set usubstantierede påstande. Overflødigt og forvirrende synes jeg.

Du taler om “samfundets hævn” som noget indlysende. Det er en meget ladet betragtning som jeg tror de færreste vil mene er en betragtning der i det væsentlige ligger til grund for det nuværende retssystem.

Nu hvor begrebet “genoprettende retfærdighed” åbenbart er så centralt, burde man måske ofre lidt plads til at tydeliggøre hvad man mener med det, og hvorfor I mener det nuværende system ikke fungerer i det henseende.

Jeg synes der er nogle besynderligere sprogblomster som siger noget uden rigtig at sige noget. Fx “Alternativet tænker retspolitikken som en holistisk indsats, der indeholder forskellige faser og parter.” Det er på en gang indlysende og intetsigende. Det gør teksten tung at læse at der er en del af den slags.

Vedr. finansiering bør det som minimum anføres at det er fordyrende men at man mener at andre besparelser vil finansiere disse investeringer således at man forstår den tænkning der ligger (man flytter udgifter i stedet for at øge dem).

Mht. at redegøre for polaer mv. så synes jeg at det bør være et indlysende krav til et politikforslag. Der er jo ikke andre end de som har siddet og skrevet det her som ved hvad der ligger og i gennemsigtighedens navn synes jeg derfor at i skal se at få offentliggjort referater og en procesbeskrivelse asap. Og evt lave et link til der hvor dun angiver allerede at have delvist redegjort for disse ting.

Hvis dette er “det være det mest banebrydende, der er sket på retsområdet siden indførslen af straffeloven af 1930, hvor der for alvor kom fokus på resocialisering.” synes jeg i savner at redegøre for lidt retshistorie, evt. som et tillæg eller en kommentar eller noget. Det er slet ikke tydeligt.

Og hvem er “DK’s førende eksperter på området?” Det her er jo politik, og “eksperter” er jo mange ting, og tit folk med an bestemt vinkel, fagligt eller politisk begrundet.

Mht. processen kan jeg ikke lade være med at få lidt en fornemmelse af en parallelitet til Global politik processen, hvor en ansat på den grønne gang, Laila Stockmar (uden at det fremgik tydeligt af opslaget) reelt havde siddet og skrevet det første oplæg der kom, og som efter min og flere andres mening var nærmeste blottet for indhold og mindede utroligt meget om et udkast skrevet INDEN pola processen gik i gang.

Problemet der var både procesmæssigt og indholdsmæssigt, og en klar konsekvens jeg synes man kan drage af det er at det er en ekstremt dårlig ide at have ansatte på den grønne gang til at være tovholdere og skribenter på politikforslag i en proces som bør være medlemsdrevet. Og hvis man vælger den model skal det som minimum gøres tydeligt at det er sket, og begrunde hvorfor man har valgt at gøre dette hvis man ønsker at undgå ret indlysende problemstillinger omkring en snæver og topstyret politikudviklingsproces.

Nu kender jeg ikke jeres proces eller historie. Men med den anden historie i mente synes jeg at det er på sin plads at være tydelig omkring denne proces og hvilken reel medlemsindragelse der har været omkring disse emner, for indtil videre hører jeg kun navnene på et par FT medlemmer og nogle anonyme eksperter og interessenter. En redegørelse om HVEM som har været involveret og HVORDAN synes på sin plads her.

10

Hej Hjalte
Jeg overvejer om forslaget vil stå mere tydeligt og samlet, hvis man i begyndelsen beskrev, hvad der ligger i genoprettende retfærdighed. Som jeg kender begrebet er pointen, at den, der forbryder sig mod regler i et fælleskab, ekskluderes fra fællesskabet og forbliver i denne ekskluderede position med mindre man gør noget for at genoprette forbryderens deltagelse i fællesskabet.
Jeg ved ikke, om det også er den grundlæggende idé her, men jeg synes, den kan udgøre en enkel samlende forståelse for den retspolitisk vision.
Den har desuden et særligt potentiale i den forbyggende indsats i forhold til unge. Jeg har selv været med i et projekt, hvor der opstod en mulighed for at skoler, socialvæsen og politi benyttede en fælles model for genoprettende retfærdighed i arbejdet med unge. Muligheden blev desværre ikke omsat til praksis, men den viser, at der er et kulturudviklende og fællesskabs-styrkende potentiale i genoprettende retfærdighed, hvor man tager et fælles og samlet ansvar for at få fælleskabet til at fungere og inkluderer dem igen, som er sat udenfor.
Måske kan man også anskue den forurettede i dette genoprettende perspektiv, da den forurettede vel også føler sin position i fælleskabet truet eller ødelagt og har behov for støtte til at genoprette tilliden til og trygheden ved fællesskabet?
Det er under alle omstændigheder interessant og relevant at få udfoldet, hvad forslagsstillerne mener med genoprettende retfærdighed.
Bh Helle

11

Hej Hjalte
Jeg savner dokumentation for forarbejdet: Referater fra POLA’er fx, så jeg kan komme ind i forståelsen af det aktuelle forslag.
Formalia: Hvem er stillere ?
“Eksperter” er ikke et godt ord - og hvem er de ? Hvordan skete inddragelsen?

GENNEMSIGTIG tak.

Og YDMYGHED - som jeg synes mangler i teksten - over for det system vi har i dag. Det er skabt af en lang historie.
Kh Jeppe

12

Som tidligere sagt savner vi referater og gennemsigtighed omkring processen og hvem der står bag forslaget. Men der er også en anden dimension: At forslaget savner visionære perspektiver i forhold til de vigtigste juridiske udfordringer i dag.

Som indspark i den debat har jeg skrevet et inspirationsoplæg her:

13

Hej Alle,
Herunder følger noget af det der har været efterspurgt ifht. processen. Som jeg tidligere har nævnt har det været min forståelse, at det først skulle ligge tilgængeligt til POFO. Jeg skal derfor beklage, at det først bliver lagt op nu. :slight_smile:

Mvh
Hjalte Dalsgaard
Juridisk og Retspolitisk Rådgiver
Alternativet

BAGGRUND FOR VISIONEN

Baggrunden for visionen er, at vi gerne vil udvikle en samlet Alternativ retspolitik, der forsøger at komme med et holistisk bud på, hvordan vi kan skabe et straffesystem, der tager hensyn mere hensyn til genoprettende mål ifht. både forbryder, samfund og i særdeleshed forurettede. Indsatserne skal strække sig fra før forbrydelsen og til efter en eventuel løsladelse og længere.

HVORDAN ER VISIONEN UDVIKLET?

Udviklingsarbejdet med retspolitikken blev sat i gang allerede før sidste FT-valg med et POLA, der blev afholdt på initiativ af Josephine Fock og Alternativet i Aarhus. Derudover er der afholdt et såkaldt ekspert POLA, hvor en række aktører herunder tidligere ofre og kriminelle samt repræsentanter fra universiteterne, fra advokatstanden og frivillige aktører deltog(se liste nedenfor). Sideløbende er der afholdt en række møder, der har bidraget til at kvalificere oplægget.

Der vil følge et referat af det andet POLA inden længe. I forhold til det første POFO foreligger der ikke et referat, men der blev optaget en video på mødet, som vil blive fundet frem så hurtigt som muligt.

MULIGE ULEMPER

Det vil vi gerne høre jeres bud på.

FORSLAGSSTILLER

Carolina Magdalene Maier, carolina.maier@ft.dk

FORSLAGSSTØTTER
• Amalie Villesen, amalievillesen@gmail.com
• Carolina Magdalena Maier, carolina.maier@ft.dk
• Saxe Lomholt, saxe.lomholt@gmail.com
• Hjalte Dalsgaard, hjaltedalsgaard@hotmail.com
• Lene Kirkeby Brogaard, lene_brogaard@hotmail.com
• Fanny Broholm, Fanny.Broholm@ft.dk
• Rune Langhoff, Rune.Langhoff@ft.dk
• Rebecca Helena Berthelsen, r.berthelsen@hotmail.com
• Josephine Fock, Josephine.Fock@ft.dk

  •   Berfin Gurini, Berfin.Gurini@ft.dk

Liste over deltagere ved ekspert POLA:

Socialrådgiverforeningen
Eva Smith, dr. jur, tidligere formand for Det Kriminal Præventive Råd.
Advokatrådet
Center for voldsofre
Offerrådgivningen
Kim Østerby, formand i Dansk Fængselsforbund
Cafe Exit

14

Hej Kasper,

Tak for sidst. Tusind tak for dine inputs.

Jeg er helt enig i dine betragtninger vedrørende narkohunde i fængslerne. Det er helt sikkert et dilemma og også noget, der har været diskuteret en del. Jeg vil tage det op til overvejelse igen.

I forhold til antallet af POLA’ er er det helt afgjort et rimeligt kritikpunkt. Det har dog været vurderet, at de POLA’er der har været afholdt har været så udbytterige, at det har været tilstrækkeligt. Hertil har vi forsøgt at gøre opmærksom på denne digitale POLA, så bredt som muligt. Og det er også derfor jeg forsøger at svare alle personligt. :slight_smile:

Mvh

Hjalte

15

Hej Rolf,

Jeg har lagt yderligere præciseringer op vedrørende processen. Jeg vil lige understrege, at der ikke har været andre hensigter en fuldstændig gennemsigtighed. Der har bare været tvivl om, hvornår hvilke detaljer skulle foreligge. Nærmere bestemt hvad der skulle på Dialog og hvad der skal på POFO. :slight_smile:

Du skal have tak for dit indspark. Som jeg kan læse det bygger det i højgrad på de pointer du tidligere har fremkommet med. Jeg tillader mig derfor, at henvise til mine svar herpå.

I forhold til min rolle, så er jeg medlem og ansat som retspolitisk og juridisk rådgiver.

Den undersøgelse, der er refereret til i understående citat er udført af Fleming Balvig, der er en af Danmarks førende Kriminologer:
“Undersøgelser viser, at når spurgt direkte, så ønsker danskerne strengere straffe. Men det viser sig imidlertid også, at borgerne rent faktisk undervurderer domstolenes strenghed markant, og i konkrete sager dømmer de selv mildere end domstolene . Behovet for strengere straffe har således grundlag i befolkningens umiddelbare retsfølelse. Der er derfor behov for mere oplysning på retsområdet, så fremtidens retspolitik i højere grad kommer til at bygge på (rets)fornuft end på (rets)følelse.”

Det skal nævnes, at der i øjeblikket arbejdes med bedre henvisninger.

Jeg skal forsøge at klargøre yderligere, hvad der ligger i begrebet “genoprettende retfærdighed”.

Jeg forstår ikke helt den mistænkeliggørelse, der er overfor, at jeg er ansat på “den grønne gang”. Det er vel ikke udemokratisk at have fagfolk involveret i politikudvikling. Og jeg må i det hele taget tage afstand til din hentydninger til, at der skule foregå noget fordækt i processen.

Mvh

Hjalte

16

Hej Helle,

Tak for dine inputs.

Jeg skal klargøre begrebet genoprettende retfærdighed. Det skal selvfølgeligt frem gå klart. :slight_smile:

I forhold til den forbyggende indsats i forhold til unge har du helt ret i at det har været svært at konkretisere. Vi har enkelte forslag der forsøger det dog. I forhold til om de er også forurrettede, så har du helt ret i, at grænsen mellem kriminel og forurettet ofte er tilfældigheder. Begge grupper lever typisk et meget hårdt liv. Grunden til denne opdeling er gjort for forståelsen.

Mvh
Hjalte

17

Hej Jeppe,

Tak for indsparkene.

Dokumentationen er nu opladede, Beklager forsinkelsen.

Det er helt rigtigt, at forslaget bygger på en lang historie af erfaringer. Det skal jeg forsøge at få med.

Mvh
Hjalte

18

Hej Hjalte. Det har bestemt ikke været min mening at antyde at der er noget fordækt.

I forbindelse med global politik processen har vi dog oplevet at selve processen har været meget problematisk og dette har formentlig bl.a. haft rod i at en ansat har siddet som tovholder. Derfor mener jeg ikke det er en ligegyldig detalje.

Den tidligere (global politik) proces har givet anledning til at overveje hvorvidt det er bedre at tovholdere på sådanne processer er ikke-ansatte medlemmer, idet ansatte naturligvis har mindre råderum til at være uenige med deres overordnede end menige medlemmer har til at være uenige med andre medlemmer af Alternativet i relation til den politiske substans. Når ansatte således er tovholdere for vigtige processer opstår derfor et potentielt habilitetsproblem.

Hvis der i en proces er behov for at skære igennem overfor fx et FT medlem som har én bestemt dagsorden og fx insistere på gennemsigtighed på bekostning af et andet behov (hastighed eller bestemte ønsker til udkommet) så kan dette være svært grænsende til det umulige for en ansat da det kan påvirke vedkommendes job/karriere.

Jeg ønsker dog på ingen måde at antyde noget omkring nogens motiver i det her, kun påpege det principielle og nødvendigheden af gennemsigtighed. Så tak for at gøre situationen omkring dit ansættelsesforhold o.a. tydeligere.

I relation til gennemsigtighed er det vigtige vel primært at vi får tilvejebragt de relevante referaterså de som ikke har været på de pågældende polaer har en mulighed for at forholde sig til dem.

19

Vedr. visionen for retspolittik: Tak til hjalte for at gøre den bagvedliggende proces tydeligere.

En vigtig dimension i det aktuelle visionsudkast af retspolitikken er afgrænsningen til blot at omhandle straf, soning og reintegrering i samfundet.

Dette er ret beset et meget snævert udsnit af retspolitik bredt forstået.

Hjalte: Hvis vi vælger at vedtage dette oplæg, hvor hører sådanne overordnede betragtninger som jeg har rejst i mit visions indspark så henne? (Se link til visionsoplæg længere oppe i tråden)

20

Hej Rolf,

Det er rigtigt, at retspolitik som begreb er meget mere end “forbrydelse, straf og resocialisering”(for at beskrive det korfattet). Dette oplæg har imidlertid haft til hensigt at skabe Alternativet bud på en klassisk retspolitik, der især beskæftiger sig med lovgivningen vedr. kriminalitet, retssikkerhed og domstole.

Hertil kommer selvfølgelig en masse andre problematikker såsom det civilretlige aspekt, overvågningsproblematikker, internationalt samarbejde og meget mere. Alle områder som vi i alternativet selvfølgelig skal have en holdning til og som jeg ved der også bliver arbejdet på.

Dit indlæg er jo fuld af gode pointer og jeg skal ikke være dommer over, hvor de hører til. Jeg kan dog sige, at de fleste i hvert fald passer dårligt med den ambition, der har været indgangsvinklen til dette projekt.

Mvh
Hjalte

1 Synes om
21

En tanke: Måske det nuværende retsoplæg kunne omformuleres til at være en “kriminalforsorgs og resocialiseringspolitik” eller lignende.

1 Synes om