En ÅbenLys strategi for Solceller?

Lad os gøre klar til KV21 med et løsningsforslag på et meget nærværende problem ÅbenLyst.pdf (893.1 KB) omkring solceller.

Power-to-X er ikke uinteressant. Men det er heller ikke løsningen på alt, da tabet af energi generelt er meget højt. Under konverteringen er tabet alt for højt. Det bliver dog løbende forbedret med nyere teknologier, men det går langsomt og Power-to-X kommer aldrig til at konkurrere med batterier. Og ja, selv batterier har også et tab.

Der er dog områder, hvor Power-to-X giver mening. Alle de steder hvor en el-motor ikke rækker.

Der er dog også steder, hvor vi skal passe på med Power-to-X. Eksempelvis er vi lige vidt, hvis vi fortsætter med at lukke CO2 ud fra flyene. Den udledning er lige skadelig om den er fra fossile brændstoffer eller Power-to-X. Ved fly handler det om, at vi ikke skal udlede CO2 i de højder.

Når det kommer til solcelleanlæg, tænker jeg at vi måske skal overveje en helt ny tilgang. Når en borger skal have nyt tag, skal staten (det lokale energiselskab) gå ind og støtte op om at det bliver tagplader med indbyggede solceller. Samme teknologi som Teslas tag. Min idé er at borgerens tag vil blive tilsluttet energinettet og borgeren vil fortsat betale sin elregning som normalt. Men staten/energiselskabet vil gå ind og betale en del af taget og dermed gøre det meget billigere for borgeren at få nyt tag.

Hvis vi laver en løsning, hvor der investeres i folks tage frem for nabomarken, vil borgerne være gladere og vi vil kunne få rigtigt mange kvadrat meter på ganske få år.

Den vedligehold der er af en solcellepark på en mark, vil der også være på borgerens tag. Et vedligehold der selvfølgeligt skal regnes med ind i det. Det vil måske koste lidt mere i driftomkostninger, men her vil teknologien også kunne hjælpe. Jeg tænker at det vil være muligt at udvikle nogle droner eller robotter, som “el-tagets skorstensfejer” kan tage med ud på adressen og ordne taget på kort tid.

Borgerens gevinst vil være et langt billigere tag og da taget ikke kun skal dække husstanden, kan det udnyttes til fulde, så det producere mere end husstanden selv bruger. Især mange landbrug har store tagarealer, der træner til en udskiftning. De vil kunne producere strøm nok til et par eller tre naboer.

Jeg synes det er vigtigt at vi har fokus på el og nøje overvejer hvor Power-to-X er løsningen.

1 Like

Hmm … ok, super indlæg (særligt om Tesla’s tage, og gode synergitanker om god brug af droner, og nabohjælp).

Omkring Power-2-X er der meget, som jeg mener kan udfordres @martin. Hvis man er forudseende med henblik på at skabe en strategi, omkring ‘Solceller og energi-transformering’, synes jeg det vigtigste i denne lille udveksling, bør være at definere/rafinere hvad Power-2-X-konceptet er helt præcist … og særligt i forbindelse med regeringens nye plan om Energi-øen i Nordsøen.

Denne bygges så man kan omforme vind-el til brændstof, når vi har en overproduktion af el (" som anvender overskydende elektrisk energi" kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Power-to-X). Så om procentudnyttelsen er 10, 20 eller 40 % under transformeringen, bliver dermed en andenprioritet. Selvfølgelig skal procenten da være så høj som mulig uanset, men her er der rum til tech-forbedring, mens vi således ‘ret klima-gratis’ laver emissionsfri energi.

Hvis ikke Power-2-X-konceptet, kan bruges står man tilbage med ‘hatten i hånden’ omkring Co2 og fossile brændstoffer.
Bliver det til gengæld en farbar vej, via teknologiske kvantespring, kan Verden ikke bare lave solcelle-energi i Sahara, men også gigantiske vindmølleparker i Sibirien - ps: allerede for 12 år siden snakkede jeg med en tysk ingeniør, omkring de fremskridt der dengang lå på spring omkring ‘energitabs-udfordringer over store afstande i elkabler’ (særligt vigtigt omkring placeringer af systemer for vedvarende energi).

Hivs vi blot hopper med på bølgen om Power-to-X i form af brændstoffer, vil vi skubbe på en udviklingen hvor forespørgslen stiger - og hvor det derfor også er den dårligste teknologi der vinder. Vi må derfor først have afgrænset, hvor vi vil bruge disse PtX brændstoffer og lige så vigtigt, hvor vi ikke vil.

Energiøen er som jeg ser det et godt projekt. Men at alt den overskydende strøm skal bruges på PtX brændstof og ikke bliver lagret i batterier, det forstår jeg ikke. Der bør kun blive produceret den mængde PtX brændstof der er nødvendig og resten bør lagres i batteriparker.

Som jeg ser det, bør vi først og fremmest have fokus på el og alt det der kan drives af el i vores samfund. Og de resterende dele, må vi så vælge den andenbedste teknologi til - og det er PtX brændstof. Vi skal derfor være meget klare i mælet, så vi italesætter PtX brændstof som en del af løsningen.

Hvordan har du det så med Brint? (vel også en PtX-agent)

Ja, brint kan laves via PtX. Det kræver dog store mængder energi at spalte vand, og vi får meget lidt af den energi tilbage, når brinten forbrændes igen. Derfor skal den kun bruges udvalgte steder og ikke bare være det nemme valg.

Finder man en tønde med benzin der er 100 år gammel, er energiudbyttet stadig det samme. Brint er et stof med lignende karaktaristika. Et brændstof opretholder sin energi over tid - det gør et traditionelt batteri ikke, og vekselstrømsbatteriet er desværre ikke opfundet endnu :slight_smile:
Jeg har læst kilder (godt nok fra brintproducenter) hvor brug af brint til stålvalseværker bliver nævnt. Kraner, fly og anden tung industri virker ikke ved jævnstrøm … og altså heller ikke ved jævnstrømsbatteri-lagret energi - til det er effekten for lille.

En vindmølle tjener sig selv ind efter 3 måneder energimæssigt, så jo flere energiøer jo bedre - udbytter og transformeringsgrader bør derfor fokuseres ‘mindre’ på.

Men vi skulle næsten også høre om Chr. Poll @ChristianPoll, har et take på det

Jeg tror du misforstår mig :slight_smile:

Jeg er fan af PtX, men jeg siger blot, at PtX kun skal bruges de steder hvor det giver mening. Det giver eks. ikke mening at hælde brint på personbiler, da batterier er langt mere effektive. Derfor skal vi være forsigtige med at udråbe PtX som det helt store, når det kun bør være den løsning der vælges, når el ikke er løsningen.

Som vores samfund er i dag, er det yderst sjældent et behov at skulle opbevarer energi særligt længe af gangen. Hvis vi eks. tog alt overskudsstrømmen fra vindmøller, primært den der bliver produceret om natten, og kom den på batterier, ville den overskudsstrøm blive brugt næste dag. Omdannede vi overskudstømmen til brint, ville der være et stort tab af energi i produktionen af brinten. Og ja, overskudsvarmen vil muligvis kunne blive sendt ud til fjernvarmekunderne. Dog ikke hvis brinten bliver produceret ude på energiøen.

Brint er en god løsning. Dog kun de steder hvor det giver mening, som f.eks. i den tunge industri, hvor en del af maskinerne ikke kan erstattes af maskiner der kører på strøm.

1 Like

Al diskussion om PtX forudsætter en forsyning af masser af meget billig el. Hvis det er billigt nok, så kan vi godt leve med at 60% bliver til varme, når man producerer grøn brint med mere.

Diskussionen om solceller er interessant. Klassiske solcelleanlæg på marker har desværre den bivirkning, at de tager land fra natur eller landbrug, og det skal ses i en global sammenhæng.

Vi bør fremme solcelleanlæg på især store tagarealer, på offentlige bygninger, industribygninger og store boligblokke.
Det synes jeg vi kan lave nogle gode effektive konkrete tiltag ud af.
Incitamenter for solceller på alle større tagarealer, offentlige som private.

1 Like

Ja, ok god tanke omkring det geografiske. HVis jeg som ps til min tråd og tilhørende dok., ikke nævnte en pantordning nok, mener jeg vi også skal se på det. Kan ikke passe at så store anlæg ikke automatisk ligger under en cradle-to-grave ordning (når nu det sikkert har fået en masse bank/finans-gogdwill med i ryggen) - dette bør selvfølgelig også gælde hvis noget af materialet genbruges fra mark-anlæg til hustage/bytage.