Elbilskommisionen tager fejl på flere områder. Her der de to vigtigste:
Elbilskommisionen tager udgangspunkt i energistyrelsens bilvalgsmodel i forbindelse med fremskrivningen af udviklingen af elbilers markedsandele. En vigtig del af bilvalgsmodellen er produktionsprisen på elbiler. Produktionsprisen for elbiler er højere idag end for benzinbiler. Energistyrelsen forventer at elbiler stadigvæk vil være dyre at producere i 2030 i forhold til en benzin. Til sammenligning vurdere Bloomberg at elbiler bliver billigere at producere omkring 2025. Det skyldes at batterierne bliver billigere og at el-motorer kun består af 1/10 af de dele en forbrændingsmotor består af.
Det er ikke sådan at energistyrelsen er særlig trovædig i forhold til at vurdere produktionsomkostningen af teknologi. Det mest grotesk eksempel deres fejlvurdering er i forbindelse med prisudviklingen for solceller, som bl.a. har resulteret i en slags “stop and go” støtte ordning, der ikke har været positiv for udviklingen af solcelle-energi i DK. Hvis vi anvender Energistyrelsens antagelser for prisen på elbiler kan vi meget nemt komme i samme situation, med en slags stop-and-go støtte ordning for elbiler.
Det er helt afgørende at den støtteordning-politik som alternativet bør gå indfor, skal være robust overfor for en langt hurtigere ændring af bilparken i Danmark. Og så er det jo ikke mindst lige så vigtigt, at vi nok kommer til at se langt hurtige ændringer end elbilkommisionen forventer, til glæde for klimaet, luftforureningen og støjforureningen.
Det andet vigtige punkt hvor elbilskommisionen tager fejl er i forbindelse med deres vurdering af hvor dyrt deres tiltag er og at 1 mio. elbiler i 2030 er for dyrt. Når man læser at noget er dyrt kan man hurtigt komme til at tro, at det er fordi staten taber penge. Det gør staten ifølge elbilskommisionen, men det er ikke derfor elbilskommisionen mener det er dyrt. De vurdere deres tiltage til at være dyre fordi, at vi som samfund kommer til at tabe værdi, hvis afgifterne er større end omkostningerne der opstår i forbindelse med brugen af bilerne. De omkostninger er bl.a. klimaskaderne i forbindelse med CO2 udledning, støjforurening, luftforuening , trængsel osv. Elbilskommissionen vælger i den forbindelse at vurdere klimaskaderne til at ligge under t40 Euro/ton CO2. Resultatet er at elbilkommisionen mener at trængsel er klart den dyreste omkostning der opstår i forbindelse med brugen af biler. Det betyder også at udledning af CO2 fra biler ikke er særlig vigtig for omkostningerne ved brugen af biler. Når det er problematisk at elbilkommisionen vælger en omkostninger på 40 Euro/ton CO2, så er det først og fremmest fordi ingen rigtig ved hvad skades omkostningerne er for udledningen af CO2. Man vil kunne gange beløbet med 10 eller 100 og ingen vil kunne sige at det var mere rigtigt eller forkert end elbilskommisionens forslag. Vi ved grundlæggende ikke hvad skadesomkostningerne ved at udlede drivhusgasser er, fordi vi ikke ved hvad der kommer til at ske. Der kommer nok til at ske noget og i værste fald kan det blive virkelig slemt, men udfaldrummet for hvad der kan ske er stort. Det helt afgørende her er at elbilskommisionen ikke har mulighed for at vurdere om deres foreslåede tiltag er dyre for samfundet. De kan således ikke vurdere at målsætningen om 1 mio. elbiler i 2020 er for dyr.
Så elbilskommisionen tager fejl og det er nok meget godt for klimaet, for luften, støjen og køreglæden - det er trods alt sjovere at køre elbil.
Vh Toke - Seniorforsker i miljøøkonomi Aarhus Universitet