Ekstraordinært årsmøde 24/8 2017 om valgforbund

Kære medlem af Alternativet Odsherred
Vi indkalder dig til ekstraordinært årsmøde i Pakhuset, Nykøbing Sj. 24. august klokken 19:00 og vi håber du også deltager i formødet klokken 18:00 og opstillingsmødet 20:30.
Emnet er kommunalvalget, valgforbund og kandidater.

Forhistorie: Vi besluttede IKKE at indgå i valgforbund på årsmødet 15. marts.
Tryk på link til argumenterne fra marts:
argumenter fra marts

Siden da, har vores 3 kandidater været i dialog med Odsherreds andre partier og borgere omkring mærkesager og valgforbund. Nu ønsker de at tage emnet op igen, da situationen i Odsherred har udviklet sig.

Lige nu ser situationen i Odsherred sådan ud:

Valgforbund A: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.
Valgforbund B: Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Odsherredslisten og Liberal Alliance
Uden valgforbund: Alternativet

Formøde
Forud for det ekstraordinære årsmøde har vi inviteret borgmester Thomas Adelskov til at informere om sit syn på valgforbund og hvorfor han og Socialdemokratiet vælger at gøre som de gør.

Er du interesseret så kan du møde op kl. 18:00 - 18:45 hvor vi over lidt mad i form af suppe hører om borgmesterens tanker.
Tilmeld dig suppe og brød her: tilmelding til suppe

Derpå afholder vi ekstraordinært årsmøde om valgforbund og opstillingsmøde. Det hele har fokus på kommunalvalget.

Ekstraordinært årsmøde, foreløbig dagsorden:

19:00
Ekstraordinært årsmøde
Valg af dirigent og stemmetællere
19:15
Fremlæggelse og debat om valgforbund her under indlæg fra andre partilokalafdelinger / eller orientering fra landssekretariatets kommunalansvarlige (kampagneleder).
20:00
Afstemning om stillingtagen til valgforbund. Derefter en kort pause.

20:30
Opstillingsmøde

Steffen Segovia Helbo er aspirant.
Vi udsender Steffens valggrundlag senest 2 uger før opstillingsmødet.
Efter spørgsmål til Steffen stemmer vi om, hvorvidt Steffen skal være
vores 4. kandidat.

Rækkefølgen af kandidaternes navne på stemmesedlen.
Først skal vi afgøre om vi ønsker sideopstilling eller listeopstilling af kandidaterne.
Hvis vi vælger listeopstilling, skal vi vælge hvem der er spidskandidat og hvem der er nr.2, 3 og evt. 4. Uanset hvordan de personlige stemmer fordeler sig, kommer spidskandidaten så ind først.
Hvis vi vælger sideopstilling, bliver det de personlige stemmer, der afgør, hvem der kommer ind i byrådet, men vi skal alligevel vælge en rækkefølge af navnene til stemmesedlen.


Slip skolerne i Odsherred fri

Se blogindlæg fra Jørgen Sørensen på odsherred.alternativet.dk


Vi ser frem til et spændende møde 24. august og håber at vi også ser dig til Geoparkfestivalen!
:green_heart: :balloon: :green_heart:

1 Synes om