Ekstraordinært års- og landsmøde

Kære alle
Hermed dagsorden - se nederst - og indkaldelse til det ekstraordinære års- og opstillingsmøde. 8. maj kl. 19.00 i lokalforeningens nye lokale, der allerede er døbt ”Det grønne maskinrum”, på Vestergade 14 i Hinnerup.
Baggrunden for mødet er, at vi skal have valgt kandidater til henholdsvis bestyrelsen og til kommunevalget. Ligesom vi skal have forholdt os til nogle få mulige justeringer til vedtægterne.
Valg til bestyrelsen:
På generalforsamlingen - det hed det efter de gamle vedtægter - blev Dorethe Petersen og Jørgen Thiele valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen består, ifølge vedtægterne, af mellem tre og fem personer, så vi skal have suppleret i forhold til de to, der allerede er valgt.
Husk, at bestyrelsens væsentligste rolle er at være koordinerende. Så hvis du stiller op, er du ikke mere ansvarlig for aktiviteter i lokalforeningen end resten af medlemmerne.
Hvis du ønsker at stille op, skal du senest den 28. april sende en skriftlig begrundelse for din opstilling til favrskov@alternativet.dk. (Hvis du synes, at dette lyder ”farligt”, så se på de opstillingsgrundlag, der ligger under filer på Fb-siden)
Valg til Alternativets liste til byrådet:
Vi skal have valgt kandidater til byrådet. Jo flere der vil stille op, jo stærkere står vi rundt omkring i kommunen. Så selv om et realistisk mål er at få valgt én person til byrådet, er det vigtigt, at flere stiller op.
Det er sådan, at det er de personlige stemmer, der er afgørende for, om man bliver valgt. Det skal forstås således, at hvis Alternativet får valg én person, så er det den person på listen, der har fået flest personlige stemmer, der er valgt.
Vi kan vælge at prioritere én eller to kandidater, således at det er dem, der får opbakningen og opmærksomheden og dermed i realiteten være dem, der har chance får at blive valgt.
Det betyder, at man kan stille op på listen, også selv om, at man ikke har ”et brændende ønske” om at blive valgt, men man har mulighed for at trække stemmer fra venner, kollegaer og familie, eller bare lokalt. Men det vil dog stadigl i sidste ende være dem, der får flest personlige stemmer, der er valgt. Hvis du ønsker at stille op, skal du senest den 28. april sende en skriftlig begrundelse for din opstilling til favrskov@alternativet.dk.
Vedtægterne
På generalforsamlingen vedtog vi de nye vedtægter. Men der var nogen diskussion om nogle få punkter. De væsentligste:

  • Der var nogle sproglige formuleringer, som man mente var lidt uklare
  • Usikkerhed om de afsatte deadline i forbindelse med årsmøder
    På medlemsmødet mandag den 24 april, kl. 19.00 på Vestergade 14, Hinnerup vil en gruppe se på dette. Således at der er et endelig forslag klart til vedtagelse på generalforsamlingen.
    Materiale - Opstillingsgrundlag og forslag til vedtægtsjusteringer - vil blive udsendt senest søndag den 30. april
    Venlig hilsen - På vegne af generalforsamlingen, afholdt den 26. april
    Jørgen Thiele

Dagsorden
Det ekstraordinære års- og opstillingsmøde
Lokalforening Alternativet, Favrskov
8. Maj - Vestergade 14, 8382, Hinnerup

  1. Velkommen
  2. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  3. Diskussion af Spidskandidat(er). Skal vi prioritere en eller flere kandidater?
  4. Valg af Kandidater til Alternativets liste til kommunalvalget i Favrskov 2017
  5. Eventuelt
    Efter mødet er der mulighed for at arbejde videre med ”Alternativet, Favrskov i valgkampen”