Kære medlem af Alternativet Nordjylland.
Endnu én vil være folketingskandidat.
Vi afholder jo som bekendt opstillingsmøde på lørdag den 18/8 kl. 14-16 i partilokalet på Vesterbro 57, 9000 Aalborg.
Vi har tidligere sendt alle kandidataspiranters opstillingsgrundlag ud til jer.
Siden vi gjorde det, er der imidlertid kommet endnu en person, som gerne vil stille op til at være folketingskandidat, Ulla Gram Larsen fra Hjørring.
Da Ullas opstillingsgrundlag er modtaget efter fristen for indsendelse ifølge vedtægterne, har vi mulighed for at lade forsamlingen - de stemmeberettigede - på opstillingsmødet, tage stilling til, om hun kan komme på valg alligevel.
Hvis forsamlingen godkender dette, kommer hun på valg på lige fod med de andre kandidataspiranter.
Læs Ullas opstillingsgrundlag.
Vi håber, du får lyst til at møde op, og være med til bestemme, hvem der skal repræsentere Alternativet i Nordjylland til det kommende folketingsvalg, samt hvem der skal sidde i vores vigtige politiske organ Politisk Forum.
Grønne glade hilsner
Kandidatudvalget
Alternativet Nordjylland