Kære Lejre Alternativister.
Sommeren er forbi nu, valget er overstået og alle dem, som har læst Uffes seneste nyhedsbrev ved, at der nu er tid at genbesøge partiets rødder.
Et genbesøg af rødderne hilses i allerhøjeste grad velkomment af Lejre kredsens bestyrelse, idet vi til vores sidste bestyrelsesmøde i den grad følte behov for bare at tale politik, da først den formelle dagsorden var overstået.
Vi kunne således været gået hjem efter en time, men vi blev meget længere, efterhånden som det ene politiske tema greb over i det andet. Vi kom langt omkring, fik både talt om lokale og globale problemstillinger og flere af os havde fik også en god med hjem til låns. Vi kunne snildt havde siddet og talt til langt ud på natten, men det var jo hverdag og vi skulle jo også nå at blive friske til dagen efter.
Det er i den forbindelse, at vi kommer til at tænke på, tiden da Alternativets lokalafdeling blev startet op i Lejre. Dengang var det også primært den helt frie idé udvikling og den helt frie udveksling af tanker, som møderne gik med.
Mere af det, synes vi i bestyrelsen !
Der er derfor ikke noget, som vi i bestyrelsen ønsker os mere, end at se jer, medlemmerne, til ganske uformelle møde eller et ganske uformelle arrangementer.
Men hvad havde bestyrelsen så tænkt sig, at gøre ? Ikke så meget faktisk, hvilket primært skyldes at vi hver især har fået udfordringer ift. både job og familie, som vi er nød til at rykke i forgrunden for en stund.
Og vi er nok bare nød til at være ærlige og sige, at vi næppe kommer til at tage mange initiativer det kommende efterår.
Men vi vil meget gerne facilitere jeres idéer og arrangementer også selvom det bare er et internt kaffe/debatmøde. Kom frem med jeres idéer, så giver vi gerne en hjælpende hånd. Ift. fx lokaler økonomi eller hvad man ellers kunne få brug for.
Så vi glæder os til at høre fra jer !
Godt efterår alle sammen,
Kh bestyrelsen i Lejre
/ Ulla Jensen (kasserer), Kai Drewes (næstforperson) og Carsten Teichert (forperson)