E-learning i folkeskolen


(Alternativet) #1

Forslagets tekst

E-learning i folkeskolen

Forslag til at inkorporere e- learning som en del af den daglige undervisning
E-learning bliver i dag i langt højere grad, benyttede på videregående uddannelser, oven i købet med stor succes i forhold til indlæringen.

I dag er klassekvotienten i de fleste kommuner på omkring 28 elever pr. undervisere. Tanken er at ved at dele klassen op i 2 hold, hvor halvdelen på 14 elever modtager direkte undervisning, og 14 elever arbejder med e-learning, dels i grupper, og dels enkeltvis. De 2 hold skal skiftevis modtage e-learning, og direkte undervisning.

Fordele for eleven:
• Den enkelte elev kan fordybe sig langt mere i forhold til opgaven.
• Eleven har mulighed for at repetere det stof de ikke umiddelbart forstår, uden at de opholder de andre elever.
• Læringen foregår i deltagerens tempo.
• Kombinationen af tekst, billede, video og lyd kan være pædagogisk effektivt.
• Eleven lærer tidligt i livet, at være ansvarlig overfor egen læring, og gruppens læring.
• Den del af klassen der modtager direkte/sidemandsundervisning får langt mere ro til indlæringen, og der bliver betydeligt mere tid til den enkelte elev.
• Skoledagen bliver langt mere udfordrende og spændende.

Fordele for skolelæreren/Underviseren:
• Der gives nogle helt nye og langt bedre muligheder for at gå i dybden med læringen i forhold til den enkelte elev.
• Tiden og omsorgen til den enkelte elev bliver betragtelig bedre, og underviseren får mulighed for i langt højere grad, at inkluderer de elever som har et særligt behov.
• Støj og stress niveauet for den enkelte lære bliver nedbragt.

Udfordring forslaget skal løse

Den høje klassekvotient samt Indlæring på folkeskolerne.

Potentielle ulemper ved forslaget

Udfordringer for eleven:
• Eleven skal være i stand til at fordybe sig, uden at tiden med e-learning, går op i hat og briller.
• Eleven skal have mulighed for at opholde sig i rolige omgivelser
• Eleven skal have adgang til digitale medier

Udfordringer for skolelæreren/Underviseren:
• Der skal planlægges en helt ny form for undervisning.
• Der skal udarbejdes opgaveformuleringer, og vejledninger der er brugbare i et digitalt læringsunivers.
• Der skal skemalægges tid til at vejlede eleverne under den digitale læring.
• Skolefagene skal samles, således at der f.eks. ikke er 5 forskellige fag på samme dag. Dog kan der sagtens arbejdes med flere fag, indenfor den samme opgave.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Jeg har igennem flere år undervist voksne elever som faglærer på Amu København. At undervise voksne er nok ikke så forskelligt som at undervise børn, da de samme udfordringer for at skabe ro i klassen, undgå mobning blandt eleverne, holde fokus på undervisningen, samt afleveringer af opgaverne til tiden, sandsynligvis er de samme, eller ihvertfald er meget ens.

Jeg læser i dag til pædagog, naturligvis på e-learning, og mine erfaringer med undervisning i en sådan form, er grundlaget for mit forslag til at udvide alle de positive muligheder, der ligger inden for e-learningen – til også at omfatte folkeskolen.

Jeg har rigtig mange medstuderende, som fortæller at de aldrig har været særlig gode i folkeskolen, og gymnasiet/HF – men at de simpelthen oplever en helt ny meget mere lærerig undervisningsform, ved at deltage i e-learning. De samme mennesker fortæller ligeledes at det ville have været en drøm at gå i folkeskolen, hvis de havde haft de samme muligheder for indlæringen som de modtager ved at deltage på hold – hvor e-læring er en stor del af undervisningen.

Hvem har været inddraget

E-learning er idag et velkendt undervisnings redskab, og bliver i stor stil brugt på videregående uddannelser.

Forslagsstillere

  1. Kim Limkilde-Welcher
  2. Ayoe Bettina Primdal
  3. Jens Fuglsang Thomsen
  4. Klara Thomsen Ladegaard
  5. Kurt Rudolph Vandborg
  6. Lisbeth Søndergaard Raun
  7. Michael Lund
  8. Noah Reinert Sturis
  9. Rosa Oschlak
  10. Sus Brodt

Status på forslaget

Status: Under udvikling (efter høring)

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.


(Alternativet) #2

Forslaget er lige nu i høring. Efter dette skal forslaget samle opbakning, for at komme i det Politiske Katalog. Forslaget er åbent for debat.

Forslaget er altså ikke sat i sten, så kom gerne med forslag til forbedringer.


(Christine Madsen) #3

Der er markant forskel på at undervise børn og voksne, så du kan ikke overføre din viden fra voksne til børn. Du er altså nødt til at lære noget om børn før du stiller forslag til, hvordan de skal undervises.

En markant forskel imellem voksne og børn er, at børns hjerner ikke er færdigudviklede. For at udvikle hjernen, så har børn blandt mange andre ting brug for leg, bevægelse og sanselighed. For at få lov til at være nysgerrige og undersøgende og praktisk eksperimenterende. For menneskelige og sociale kontakter med andre børn og voksne. Det er sådanne ting, der giver indlæring i sig selv OG som samtidig danner grundlag for en mere teoretisk indlæring. Dette er IKKE noget man kan springe over.

Hvad børn derimod IKKE har brug for er at blive placerede stillesiddende foran en skærm med forudprogrammeret indoktrinering. Det er en dystopi, du viser os med forslaget her. Uhyggeligt!

Det er ikke, fordi jeg er bange for IT i skolen. Men det skal være på et grundlag, der passer til børn.

Jeg ser gerne legende og eksperimenterende robotprogrammering fra O. klasse. Det eksisterer der allerede udstyr og undervisningsmaterialer til.

Det ville være en god idé, om ALLE børn helt fra små på den måde lærte grundprincipperne i programmering. En indlæring via leg i den blanding af sprog, struktur og logisk tænkning som indgår i programmering. Samt en øvelse i anvendt filosofi: Du kan kun få skidtet til at virke, hvis din tankegang er korrekt.

Senere er der måske nogle børn, der gerne vil udforske mere teoretisk programmering - og nogle børn, der er mere til “maker”-aktiviteter. Hvad enten det er at lave smykker med 3-D printere, eller lodde elektroniske konstruktioner sammen - selv bygge noget, hvor de selv styrer deres verden.

Her er mulighed for samtænke og samlære teknologi, videnskab, matematik, design.

Sådan noget skal vi investere i i Folkeskolen. Men det kræver både udstyr og ressourcer til at opkvalificere lærerne - og til at give dem tid til at forberede undervisningen. Det er dér, vi skal sætte ind.

Jeg ønsker ikke teknologien i kontrol af børnene.

Jeg ønsker børnene i kontrol af teknologien. Det må være det, der er målet!


(Alternativet) #4

Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.


(Alternativet) #5