Du kan nå det endnu! PÅMINDELSE: HUSK at indsende kandidatansøgning til opstilling ved Regionsrådsvalget

Det er vigtigt at Alternativet kommer godt fra start i Region Midtjylland og det kan du være med til at sikre!

Du kan stadig nå at stille op som kandidat til regionsrådet. Fristen for at indsende ansøgning er på mandag d. 14 august kl. 23.59.

Når vi skal til valg d. 21 november er det første gang Alternativet stiller op til Regionsrådene i Danmark. Regionsrådene er vigtige, blandt andet fordi det er der man beslutter prioriteterne og laver budgetterne for syghuse, psykiatri, regional udvikling, infrastruktur og ungdomsuddannelser.

Er du i tvivl om det er noget for dig? Har du nogle spørgsmål? Eller vil du bare gerne vide mere? Så kontakt Sandra som er koordinator i Midtjylland på mail: regionmidt.alternativet@gmail.com eller telefon 3020 1195.

Nedenfor finder du oplysningerne om hvordan du gør, hvis du vil stille op. Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Opstillingsmøde for valg af Regionsrådskandidater i Region Midtjylland

Opstillingsmødet afholdes lørdag den 9. september kl. 13.00 - Sted oplyses senere

Se Indkaldelsesskrivelsen - nu med link til de opdaterede Landsvedtægter for 2017.

Ønsker du at opstille til Regionsrådet skal du udfylde og indsende din ansøgning
senest den 14. august kl. 23.59.
Ansøgning sendes til regionmidt.alternativet@gmail.com

Kandidater til politiske hverv skal have været medlem af Alternativet i minimum 3 måneder ved det opstillingsmøde, hvor de vælges af medlemmerne.

Senest 25. august sendes den endelige dagsorden og opstillingsgrundlag for kandidater til medlemmerne. Ved samme lejlighed fortæller Kandidatudvalget om sine overvejelser omkring ’spidskandidatur’.

Som noget nyt vil der blive brugt elektronisk afstemning ved opstillingsmødet. Derfor vil det også være muligt at stemme, selvom man ikke er til stede ved mødet. Nærmere oplysninger om elektronisk afstemning udsendes sammen med den endelige dagsorden.

Vi glæder os til at se dig. Dig der stiller op som kandidataspirant og alle jer medlemmer, der vil være med til at vælge vore kandidater til Regionsrådsvalget.

Vel mødt - og kærlig hilsen
Simon (Vestjylland) – Carsten (Vestjylland) – Monike (Østjylland) – Sandra (Midtjylland)