Kære medlem
De kommende uger får du rig lejlighed til at bruge din demokratiske stemme.
Grundlovsdag
Den 5. juni holder vi, for andet år i træk, grundlovsfest ved Søbadet.
Det kan man næsten kalde en tradition.
I år har vi børnene i fokus, og havde vi din rigtige adresse på AlleOs, så burde du have fået en fin grøn indbydelse i din postkasse. Har du ikke fået den, er du stadig inviteret.
Vi mødes ved Søbadet, på Søbadsvej i Hindsgavl skov, den 5. juni fra kl. 13.
Bestyrelsen har lavet Å-løb for børn og voksne med poster, der naturligvis tager udgangspunkt i Danmarks grundlov.Vi har bålet tændt, der er Chili sin Carne og du kan købe drikkelse.
Ca. Kl. 15 holder vores lokale folketingskandiat,Tine Busk, Grundlovstalen.
Vi glæder os til at se dig!
Opstillingsmøde og folketingskandidater.
Onsdag d. 6. juni bliver en vigtig dag for de 9 kandidater, der allerede er godkendt, men nu skal nomineres af os, medlemmerne. På mødet, der afholdes kl 18.30 i Nørregade 71 i Odense, vil vi skulle stemme om spidskandidatur og placering på stemmesedlen. På mødet skal der også godkendes kandidat til Europaparlamentet.
Det er vigtigt at deltage – kontakt evt. bestyrelsen, hvis du mangler kørelejlighed.
Demokratiets festdag i Middelfart, den 12. juni
Præcis den 12.juni er det 100 år siden, at Middelfarts første demokratisk valgte borgmester satte sig i borgmesterstolen. Derfor er der fest på den nye rådhusplads fra kl. 14.
I kan også møde Alternativet til en snak om demokrati og borgerinddragelse. Derudover kan du udfolde dine kreative evner under overskriften:
“Det næste Danmark”
Hvordan ser dit næste Danmark ud?
På bagsiden af valgplakater fra kommunalvalget kan du male din version af det næste Danmark
Vil du hellere tale om din vision, så er muligheden der både den 5.og den 12.juni .
Vi glæder os til at se dig
Med venlig hilsen
Å-bestyrelsen, Middelfar