Digitalt inspirationsmøde med Josephine Fock tirsdag, den 28. april kl. 19

Kære medlem af Alternativet

Du kan møde vores politiske leder, Josephine Fock :

Digitalt inspirationsmøde tirsdag, den 28. april kl. 19.

Du kan lytte, du kan stille spørgsmål – og du kan anmelde indlæg på forhånd, se nedenfor, hvor der også er praktiske oplysninger om tilmelding.

Det er et fælles inspirationsmøde for lokalforeningerne i Odsherred og Holbæk, hvor det handler om at inspirere hinanden. Inspirere andre og lade os inspirere.

Vi indleder derfor med et tjek in, hvor vi kommer til stede og ser, hvem vi er.

Alternativet er ved at bygge op ad flere spor, lokalt og nationalt. Og det taler vi mere om ved mødet:

  • Josephine vil fortælle om genopbygningen i hendes perspektiv.

Hvor brænder hun selv lige nu, og hvordan ser hun udviklingen af Alternativet fremover.

Der bliver mulighed at stille spørgsmål efter Josephines indlæg.

Efter en pause har vi lokale korte indlæg:

  • Tre spor i udviklingen I lokalarbejdet. Oplæg v/ Jørgen Finnemann

  • Hvad kan vi lære af The Alternative UK? Beretning fra Ivan Normann Andersen, med mulige perspektiver for Alternativet i Danmark.

  • Inspirationsindslag v/ Phillip Tømmerholt: ”De Lærdes Tyranni” – et opgør med Alternativet som den kreative klasses parti.

Du er velkommen til at anmelde et inspirationsindslag, spille for os, synge en sang eller et kort oplæg.

”Sammen hver for sig” er et fantastisk slogan, der har slået rod i Danmark. Ja, vi er sammen her på jorden og skal arbejde for, at den samhørighed får plads politisk, samtidig med at vi hver for sig skal byde ind med vores personlige bidrag til helheden.

Praktisk

Hvornår: Alle tilmeldte får en mail med link til mødet. Det link bruger vi kl. 18.45 til at koble os ind, hvorefter Phillip introducerer os teknisk til mødet. Josephine kommer på kl. 19.00, hvorefter mødet varer omkring 2 x 45 min med en pause på 1o min.

Hvor : Mødet foregår via internettet på meet.google.com, og du skal ikke have noget program downloadet inden. Du kan deltage på pc, tablet eller telefon. PC anbefales, hvis du skal have teknisk hjælp.

Teknisk formøde: Er du i tvivl om det tekniske, kan du deltage i et formøde: Mandag d. 27.4 kl. 20, hvor Phillip vil hjælpe med praktiske spørgsmål om lyd og billede osv.

Tilmelding : send en mail til holbaek@alternatiivet.dk med teksten ”tilmelding til 28.4”. Linket til mødet sendes til den mail-adresse, du sender din tilmelding fra.

Hvis du vil anmelde et indlæg på forhånd, kan du skrive det ved tilmeldingen.

Vi glæder os til at se dig
:green_heart:
Phillip Tømmersholt - Ivan Normann Andersen - Jørgen Finnemann

(bestyr.medl. Holbæk) - (forperson Odsherred) - (tovholder)