Lad os lave Dialog om så det kun er for medlemmer. Lige nu kan alle deltage i debatten. Det forstyrrer det samlede billede i en debat rigtig meget og mange journalister og ikke mindst politiske modstandere deltager.
Mange af vores medlemmer er faktisk ikke engang klar over at det ikke kun er for medlemmer.
Er det noget der skal tages op på Landsmødet så vi stemmer om det?
Svjh kan man allerede i dag oprette fora/kategorier, som kun er for medlemmer. Jeg synes at der kan siges både for og imod at gøre hele Dialog lukket. For mig handler imod-delen om at gøre op med traditionel politisk kultur overfor “flere ved mere”. Vi har ideelt set ikke politiske modstandere - kun folk der ved noget andet end os
Og så finder jeg det da bemærkelsesværdigt, at du opretter afstemningen på facebook og ikke her.
Er helt enig med Nis, vi skal åbne os op for omverdenen ikke lukke os inde som andre partier gør.
Skal vi så også til at have ansat spindoktorer der nægter at tale med pressen?
Jo mere journalister snuser rundt desto bedre, endnu bedre hvis du også skriver om noget at det de snuser sig frem til herinde.
I øvrigt vil jeg mene det er en illusion at tro at noget som helst man har på internettet kan holdes privat, endnu mindre med et forum for så mange medlemmer som vi nu engang er.
Måske kunne man gøre det lidt mere synligt herinde hvilken adgang hvem har til hvad så folk der gerne vil poste ting kun til medlemmer får tingene postet de rigtige steder osv.
Jeg tror jeg er på Liselotte Østerbys hold. For det første bør der være et forum hvor man frit kan diskutere emner uden at blive trollet af folk udefra. Dialog skal være et sted hvor man kan lufte sine meninger uden at blive gjort til grin offentligt hvis et eller andet argument ikke helt hænger sammen.
For det andet bør disse fora have langt mere bevågenhed fra ledelsens side - se Dialog som baglandets stemme! Den fortjener at blive behandlet med mere respekt. Facebook er efter min mening uegnet til seriøs snak, og jeg har på fornemmelsen af mange af os ikke bryder os om den sammenblanding af vores privatliv med politiske budskaber, der finder sted.