Set ude fra rummet kan 2016 vel sammenfattes til et møgår.
Men for os i det lille navlebeskuende althedensted har det været et fremadstormende år – nye som vi er.
I al ydmyghed, men dog med nybegynderens mod, begejstring og taknemmelighed er her en uprioriteret og ikke-kronologisk række af begivenheder, vi kan klappe af:
Borgernes Forsamlingshus.
Med ikke så lidt rysten i knæene mødte vi op til det første møde i Åle. Men vi gik derfra flere centimeter højere og på lette skyer. Den nye debatform og debatkultur vi fik startet sammen med SF, R og Ø er kommet godt fra start. De to møder, vi indtil nu har haft, har været meget inspirerende og motiverende for deltagerne og vi glæder os til næste års konstruktive møder – håber vi ses d. 18. januar kl. 19 i Glud Forsamlingshus til debat om skole og lokalsamfund (se www.borgernesforsamlingshus.dk)
Møder med de andre partier.
Som de nye ”elever i klassen” tog vi initiativ til at møde de gamle og garvede til en hyggesnak med den politiske hånd rakt frem. Indtil videre har Henrik og Anders knyttet venskabelige bånd til byrødder og bestyrelsesformænd fra Kristendemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet. Resten får en indbydelse snarest. Det har været vældig givende og udbytterige møder. Borgernes Forsamlingshus opstod faktisk udfra de første møder.
Sommerkomsammen på Daugård Strand.
Politisk diskussion, grønne glas og små udsøgte retter. Smukkere kunne det ikke blive: Danmark i al sin midsommerglans. Det må vi simpelthen gøre til en tradition.
Henrik i Hovedbestyrelsen.
På Alternativets årsmødet i Odense blev Henrik valgt som suppleant til Hovedbestyrelsen. Da et par medlemer valgte at træde ud af Hovedbestyrelsen, er Henrik nu trådt ind som fuldgyldigt medlem. Godt at have en mand med fingeren på den højere Alternative puls.
Mads i Kredsbestyrelsen.
Det østjyske årsmøde i teltet (på Friland) valgte Mads til suppleant til kredsbestyrelsen. Også godt at have en mand med fingeren på den regionale Alternative puls.
TV2 Touren i Juelsminde.
I medlemskredsen råder vi faktisk over en flot rickshaw (godt nok pink, men hva`). Den fik sin Alternative ilddåb ved årets TV2 Touren, da de sendte live fra havnen i Juelsminde i sommers.
Juelsminde møder Verden.
Eksempel på lokale medlemmers ”entreprenørskab”: Inspireret af et møde arrangeret af Socialdemokratiet om flygtninge … kom der en tanke … der blev til en henvendelse til Internationalt Venskab … der blev til et givende samarbejde … der blev til en fantastisk lørdag på Juelsminde Skole med deltagere, optræden og smagsprøver fra mange lande - sådan cirka fra Island til Congo. Se Redirecting...
Hyldningen af Karen som Ålympiadevinder ved Halvårsmødet i Vejle.
Overholms tusindkunstner Karen kom på podiet med sin beskrivelse af det visio-alterna-fantastiske byunivers Bjerrelide. Se http://www.bjerrelide.dk