Et eksempel på, hvordan vi skråsikre mennesker, med klare holdninger til komplekse emner, kan blive udfordret.
Var der mon en anden virkelighed, som gjorde at det alligevel ikke var så nemt.? Måske skulle vi/jeg dæmpe de klare holdninger for at tænke en ekstra gang?
Mine tvillinger var til prøvevalg på deres skole for kort tid siden. Det gik rigtigt fint. Liberal Alliance fik vist mange stemmer. Vi talte sammen om de valg de tog. Alle deres valg byggede på deres ungdom, deres tillid til mennesker og til det, at de troede, at alt kunne gennemføres, - helt uden konsekvenser. F.eks. mente de Konservative, at aldersgrænsen for salg af sprut til de unge skulle nedsættes. Pling – så ville alle stemme på dem. Så kom Liberal Alliance på banen. Topskatten skulle fjernes helt. Alle sygehuse skulle have bedre vilkår og de ældre skulle have gratis medicin. Pling – så ville alle stemme på dem. Vi begyndte at tale sammen om, at virkeligheden nok var mere kompleks. Og om det, at de måske ikke skulle lade sig forlede på den måde.
Ugen efter prøvevalget, havde min ene datter Mette projekt. Emnet var: Skal vi være for eller imod aktiv dødshjælp, og skal der laves en konkret lov. Mette spurgte mig. Far, er du for eller imod? Jeg er for siger Mette så. De havde fået en opgave, hvor de skulle optage video og spørge tilfældige mennesker, om de var for eller imod aktiv dødshjælp. JA/NEJ. Skulle der være en lovgivning. De gik glade og fro på Strøget midt i myldretiden. De talte med folk og optog det på video. Spørgsmålet var: Ja eller nej til aktiv dødshjælp og skal vi have en lov. Det gik rundt og talt med folk et stykke tid. Nogle var for, andre var imod.
Så kom der et skift. De traf en sygeplejerske med speciale i terminale patienter. Sygeplejersken begyndte at tale om aktiv dødshjælp midt på Strøget i myldretiden. Hun fortalte, at hun i 20 år havde arbejdet på en afdeling med kun terminale patienter. Hun begyndte at tale om de svære og komplekse beslutninger, der skulle tages dagligt. Bl.a. om samspillet mellem den døende, personalet og de pårørende, hvor det skulle besluttes, om den døende skulle have morfin. Den komplekse situation, hvor den døende søgte smertelindring med morfin, og det forhold at døden så ville blive fremskyndet. Om det, at give smertelindring for at fremskynde døden, af hensyn til patienten. Samt om det, at det var så komplekst et emne, at det slet ikke var muligt at lovgive om. Og at JA/NEJ var en illusion.
Så fik de lige lidt at tænke over. Midt på Strøget, i myldretiden!
