Vi mangler et sted hvor iværksættere, der hjælper cyklismen, kan samles om skabe innovation - f.eks. bikezac, bedre cykelstativer eller nye former for elcykler - alt hvad der har med cykler at gøre.
Jeg forestiller mig at ligesom CBS har en School of Entrepreneurship, at der kunne findes et cykelinnovationssted, hvor man forsker nye designs til cykler, elcykler, tilbehør dertil og offentlig cykelhjælp (som pumpesteder og stativer) i samarbejde med kommuner og skoler (universiteter og gymnasier).
De studerende kan hjælpe til, som jeg ved, der er mange der vil. Der er f.eks. nogen på CBS der har startet en virksomhed hvor de tager rundt og reparerer cykler - deres kontor kunne være der, hvis de skulle have et.
På den måde kan alle mulige, der er interesseret i at fremme cyklismen hjælpe til at få nye idéer frem, og de kan måske få støtte til at starte virksomheder der. Støtten kunne komme fra kommunen, en masse virksomheder som har interesse i at fremme cyklismen eller bare ganske almindelige investorer med samme interesse.
Et samlet sted, hvor man arbejder med cykelinnovation, kan hjælpe med at tiltrække støtte og folk som har samme interesser. Man ville dermed skabe vækst for Danmark i noget som er bæredygtigt og sundt for samfundet.
Når vi allerede er kendt som en cykelby, bør vi udnytte det til eksport af cykelinnovation.
Bicycle Innovation Lab har flere gange prøvet at få det op, men de har ikke haft nok politisk støtte.