Der er fire dage endnu!

Undskyld jeg forstyrrer. Tiden løber; men du har heldigvis lidt mere tid end de 25 sekunder Poul Dissing synger om i denne vise med dansk tekst af Thøger Olesen.

Det er blevet så moderne at tælle ned. Niko tæller ned hver dag. Niko tæller hver dag én dag ned til kommunalvalget den 21. november.
Jeg kender ni skønne kandidater der, som Niko, tæller ned og som med nøjagtig samme spænding, engagement og passion brænder for at præstere det ypperste sammen som team og for Alternativet frem til den 21. november. De er vores kandidater til regionsrådsvalget. Læs mere om disse skønne mennesker på foreningens nye hjemmeside. Og glem dem ikke, glem ikke regionsrådsvalget når i planlægger KV17 aktiviteter ude i lokalforeningerne.

Bestyrelsen tæller også ned. og lige nu er der fire dage, 9 timer og 59 sekunder til det er for sent at søge opstilling til bestyrelsen, på årsmøde den 17. september i DieselHouse.

Du kan nå det endnu :green_heart:

Du skal blot opdatere din profil/foto på AlleOs og udfylde og sende denne formular, der 31-08 er opdateret til den fungerende version 2.0.

Vi holdt bestyrelsesmøde i går aftes. Vi besluttede at udsende denne opfordring med et link til bestyrelsens skriftlige årsrapport som kun manger revisors erklæring, før den er helt færdig,

Vi håber selvfølgelig du læser rapporten. Den er skrevet til dig, den er skrevet til jer alle.

Vi håber at mange, mens rapporten læses, tænker: Hold da op; Det er spændende; Det har jeg lyst til at være med til.
Tøv ikke. Send din ansøgning med det samme. Hvis du venter - så bliver det hurtigt for sent, selv om altså endnu er dage og ikke sekunder til deadline.

Og husk at tilmelde dig årsmødet inde på AlleOs. Også selv om du ikke kandiderer. Det er de mange der jo skal vælge de få. Det er sådan det fungerer!
Og hvis du vil have en sandwich eller to, at huske at betale for dem på forhånd via vores MobilePay.

Det bliver et spændende årsmøde, hvor vi, udover de formelle punkter enhver ordentlig forening skal igennem, er glade for at kunne præsentere to spændende oplægsholdere:

Vi er stolte over at kunne byde vores folketingsmedlem Roger Courage Matthiesen velkommen. Roger vil holde et politisk oplæg over aktuelle politiske emner. Det bliver spændende at høre hvad Roger vælger at fokusere på, blandt alt det, der sker i øjeblikket.

Og stolte over at kunne byde velkommen til Roger Buch, som vil give sit personlige bud på hvor Alternativet i storkredsen kan sætte politiske aftryk – kommunalt og regionalt. Roger er ph.d. cand.scient.pol., Forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Rogers indlæg afsluttes med 15 minutter Q&A.

Vi synes selv der er gode grunde til prioritere årsmødet over halvmaraton, bilfri søndag og alt mulig andet.

Vi glæder os til at hilse på alle, og må det være mig tilladt især at glæde mig til at hilse på alle storkredsforeningens skønne kommunalvalgs-, regionsråds- og folketingskandidater. Som kandidat kommer man da til sine foreningers ordinære årsmøder, ikke sandt :wink:

:green_heart: Bedste hilsener :green_heart:
Palle Skov
forperson