Der er brug for en revolution. Én af de helt store. Én af dem, som ender i historiebøgerne, fordi den kommer til at markere en ny generation, en milepæl i den måde, vi har indrettet vores til stadighed detail-kontrollerede samfund. En revolution som gør op, ikke alene med ”hellige køer”, men også de drøvtyggende og ruminerende slags. Det er med andre ord på høje tid, at det danske landbrug indfinder sig i det 21’ende århundrede.
Ansvaret ligger det forkerte sted
Problem
Dansk landbrug er ikke bare en vigtig del af vores samfund: Det er en helt essentiel brik i sikringen af fødevaresikkerheden og det rummer Danmarks måske største potentielle værn mod klimaforandringer. Men i generationer har ansvaret alene ligget på landmænd- og kvinder og deres familier. Det er ikke fair over for enkelte borgere at pålægge dem et så stort ansvar, som vi i Danmark de facto har placeret hos landbrugsfamilierne, og det er samtidig ikke fair over for det danske samfund, at et så betydningsfuldt område bygger på så skrøbeligt et fundament.
Hvorend mange køer, grise eller høns du ejer, så er det aldrig nok. Danske landmænd og -kvinder lider under et konstant pres til at udvide deres allerede uforholdsmæssigt store bedrifter for at tilfredsstille kreditorer og sikre sig økonomisk rentabilitet. Men et pres på enkelte individer har aldrig tjent nogen eller noget og bedrifter såvel som de berørte landbrugsfamilier lever med større og større risiko for at knække midt over.
Vi skylder os selv at støbe et bedre, stærkere, retfærdigt og effektivt fundament. Et system, hvor hele samfundets fælles fødevaresikkerhed og store dele af klima- og miljøudfordringerne ikke ligger hos få, enkelte individer, men hvor ansvaret er spredt på bredere skuldre.
Der er behov for, at Danmarks landbrug moderniseres.
Løsning
Der er formentligt mange måder at løse problemet på, men mit forslag er, at man i langt højere grad åbner op for, at landbrug drives af virksomheder uden personlig hæftelse. Det skal ikke bare være muligt, men også tilskyndet og, om nødvendigt, økonomisk støttet at en virksomhed kan opkøbe gårde, sammenlægge landbrugsarealer og på en effektiv måde, drive landbruget ind i et nyt kapitel i landbrugshistorien.
Hvor end lidt jeg, og forhåbentligt også mange andre, ønsker det, kan der ikke være tvivl om, at innovation i vores samfund i høj grad drives af økonomi. Og en økonomisk rentabel landbrugsvirksomhed kræver adgang til de juridiske rammer og det finansielle fundament, som kan sikre sorte tal for enden af regnskabet. Til gengæld kan en økonomisk stærk landbrugsvirksomhed presse teknologi, procesoptimering og bæredygtighed til helt nye højder.
Flankeret af stærke klima-, miljø- og bæredygtighedssikrende, juridiske rettesnore og støttet af viljestærk og visionær politik, kan landbrug drevet af private virksomheder, som ikke placerer et uhensigtsmæssigt ansvar på enkelte individer sikre, at Danmarks landbrug kan træde ind i det nuværende århundrede som en del af en løsning og ikke et problem.
Modellen er utidssvarende
Problem
Vi må desværre erkende at leve i en verden, som måske ikke mangler drømme, men hvor det i den grad skorter på politiske visioner. Når EUs landbrugsreform 2013 – 2020 alene medfører tiltag som økologisk landbrug og biavl så kan det med rette kaldes voldsomt uambitiøst. Omlægning af landbrug til økologi og støtte til biavl er unægtelig hæderlige initiativer, men de må ikke blive et røgslør om en påstand om et reformeret og moderniseret landbrug. Sådanne initiativer er ”blot” sund fornuft – ikke innovation.
Der er behov for, at Danmarks landbrug omlægges og fremtidssikres. Der er med andre ord brug for, at vi nærer reelle, politiske visioner for vores landbrug, nu og langt ind i fremtiden.
Løsning
Også her er der utvivlsomt mange måder at gøre det på. Mit forslag er imidlertid, at det muliggøres – juridisk såvel som økonomisk – for danske landbrug at blive first-movers på teknologiske og processuelle fremskridt, som kan bærer det danske landbrug ind i det 21’ende århundrede.
Nytænkning som eksempelvis vertikalt og hydroponisk landbrug, stordrift af insektavl og dyrkning af storbiotroper med vild natur skal ikke blot være muligt, men eftertragtede veje for landbrug af gå. Processer og dyrkningsformer, som minimerer eller helt afskaffer industriel dyrkning i jord, som fx vertikalt og/eller hydroponisk landbrug kan have dramatisk positive effekter på både miljø og biodiversitet, insektavl kan blive nøglen til fremtidens bæredygtige og klimanødvendige fødevaresikkerhed og dyrkningen af storbiotroper har potentiale til, på markant vis, at ændre den utænkelige fremskrivning, som de nuværende klima- og biodiversitetskriser peger demonstrativt i retning af.
Det er samtidig klart, at vi ikke er tjent med, at hele det danske landbrug bliver et laboratorium. Den nye teknologi skal være velfunderet, afprøvet og klar til at bygge en forretning på. Det kræver store investeringer i forskning i agroteknologi, dyrkningsformer m.v
Hvis der etableres store innovationsfonde på landbrugsområdet, som får til at formål at sikre ikke blot den sunde og lidt mere bæredygtige fornuft, men derimod det reelt innovative, vil omlægningen og overgangen til landbrug, som kan være en del af løsningen i stedet for en del af problemet have en chance for at kunne blive en realitet. Hvis landbrug ikke bare får mulighed for, men også økonomisk incitament til at nytænke vil Danmark have skabt et værktøj som har en realistisk mulighed for at ændre klimaet substantielt, forbedre miljøet markant og sætte en stopper for den katastrofale nedgang i biodiversiteten.
Kulturen er et forvrænget glansbillede
Problem
Vi har et problem i vores kultur. Et problem som skygger for vores muligheder for at ændre landbruget på en måde, som ikke bare giver mening, men som er helt nødvendig. Det problem er vores kulturelle placering af landbruget på en piedestal. Mange danskere ikke bare tænker, men italesætter en cykeltur blandt marker som en tur i den danske natur. Men virkeligheden er, at landbrug er ikke natur – det er industri. For selvom vores marker står i flotte grønne og gyldne farver, så ændrer det ikke på, at landbrug intet har med natur at gøre.
Det er en kulturel hjørnesten, som vi selv har været med til at lægge i den danske mentalitet. Og det er en hjørnesten, som der er brug for at vi river ud og erstatter med et mere retvisende billede. I Danmark er en uforholdsmæssig stor del af det samlede jordareal opdyrket landbrug, resten er infrastruktur, skovbrug og arealer, som ikke kan dyrkes.
I den danske selvforståelse bugter Danmark sig i grønne bakker og dale. Men vi har brug for at indse, at vi er omringet af fødevarefabriker til alle sider. Store, industrielle, forurenende og klimabelastende maskinparker. Vi er nødt til at sadle om.
Danmark er mere end bølgende marker; vi er et foregangsland og en garant for innovation og kvalitet i hele verden. Det er på tide, vi også viser det på landbrugsområdet.
Løsning
Den politiske debat bliver nødt til at afspejle den virkelighed, vi lever i, og ikke et eller andet forvrænget glansbillede skabt af forgangne tiders guldalderkunstnere og kunstigt holdt i live af et politisk etablissement, som alene ser landbruget som et vælgersegment og en post på betalingsbalancen.
Hvis vi virkelig vil skabe reel og blivende forandring på områder som klima, miljø og biodiversitet, og fortsat ønsker at bevare vores billede af os selv om nytænkende bliver vi nødt til at gribe de chancer, vi har for at gøre en forskel og ikke købe os aflad i CO2-kvoter og regnskovsprojekter i ulande, langt fra vores egen virkelighed. Klimakampen skal ikke vindes i den tropiske jungle tusinder af kilometer fra Danmark, men i vores egne beton- og afgrødejungler. Kun herhjemme kan vi med sikkerhed gøre en forskel.
