Den Økonomiske Bundlinje onsdag den 24. juni kl 19 til 21 på Zoom

Kære medlemmer

Nu er sommeren her, og jeg håber, at I får en dejlig sommerferie :sunny: :butterfly:

På onsdag afholdes det sidste møde i rækken af samtaler om De Tre Bundlinjer, og du tilmelder dig via mailen storkreds.nordsjaelland@alternativet.dk

Herunder finder du de fokusområder, som blev berørt ved det første møde om dennne bundlinje:

Noter om Den Økonomiske Bundlinje:

  • Hvad er egentligt forskellen på lønarbejde og frivilligt arbejde, hvis man betragter indsatsen ud fra den betydning, den har for samfundet? Kunne man tænke sig en model, hvor et samfund definerer og bestemmer, hvilke opgaver et samfund har brug for at få løst? Kan man i forlængelse heraf tænke sig en model for frivilligt arbejde (definition, behov mm), eller er det ligegyldigt, hvis vi er enige om, at der er nogle opgaver, som SKAL løses?

  • Begrebet ‘beskæftigelse’ skal væk, da det associerer til betydningen: At sysselsætte. Dette objektiviserer personen, og cementerer det traditionelle magtforhold, hvor der er nogen, der beskæftiger og nogen, der bliver beskæftigede. Istedet skal det enkelte menneske selv definere, hvilket arbejde, der skaber mening for vedkommende - hvilken indsats personen gerne vil bidrage med.

  • Skal borgerløn/ydelser uden modkrav suppleres med en pligt til at udføre frivilligt/selvvalgt arbejde (betinget borgerløn) eller vil det skabe et unødvendigt bureaukrati?

  • Det er vigtigt, at vi forholder os til, hvilken model vi ønsker for en samfundsmæssig basisydelse: Et det en skattefri bundgrænse, hvor stort er beløbet, en ydelse for alle eller for nogle få mm?

  • Hvis man skulle bygge en model omkring en jobgaranti istedet for en løngaranti (basisydelse), skulle det kombineres med en fordring om, at der er tale om et arbejde, som du reelt vil have.

  • Hvad er det for et menneskesyn, vi lægger til grund for vores tanker om en basisydelse/borgerløn? Vi mener, at mennesket grundlæggende ønsker at bidrage til og være en del af et fællesskab. At arbejde er én af mange måder at gøre det på. Et arbejde er ikke alene en måde at skaffe sig en løn på, men er også en måde, hvorpå vi finder vores fællesskaber og en mening med livet.

  • Jobcenterets rolle skal omdefineres (er idag skabt omkring den laveste fællesnævner f.eks. i forhold til jobsøgning og kontrol), og kan evt blive en plads for fælles jobskabelse, iværksætteri, kurser, vejledning mm. De ansatte i dette center skal have en uddannelse, som kvalificerer dem til - sammen med stærke sociale kompetencer - at varetage disse opgaver. Man kan finde en del frikommuneforsøg inden for dette område.

  • Den røde tråd: Daginstitutioner og skoler skal løfte og bekræfte barnets initiativlyst og virkekraft frem for rigide planer og metoder, der ikke giver det enkelte barn et rum, hvor det kan styrke sit selvværd, sin integritet og sin faglighed.

  • Spørg det enkelte menneske, hvad der skaber en balance i lige netop hendes eller hans liv mellem: Arbejde - Familie - Demokrati - Fritid - Interesser - Egenomsorg mm.

  • Uligheden er skabt, fordi politikerne har ladet det ske, eller ikke har været skarpe nok til at stoppe ‘kreative’ kræfter.

  • Uligheden bliver også et demokratisk problem, idet nogle få mennesker kan få indflydelse på demokratiske processer, prioriteringer og beslutninger.

  • Uligheden har gjort, at mange børn lever i fattigdom - også i Danmark. Kommunerne får her et stort ansvar for at rette op på forholdene. Tidlig indsats, gode normeringer, lave klassekvotienter/to-lærer-system, uddannet personale mm er nødvendige investeringer i den næste generation.

  • Vi skal støtte frie universiteter: Økonomiske interesser skal ikke være bestemmende for videnskabelige resultater.

  • Den kritiske tænkning er vigtig, og skal styrkes bl.a. ved at filosofikum genindføres.

  • Offentlige budgetter i langsigtet balance forudsætter, at vi kigger en generation frem i tiden mindst: Indsatser på børneområdet f.eks. vil vise sit værd mange år senere, og investeringer i den grønne omstilling skal ligeledes være langsigtede pga omfattende installationer og store omkostninger.

  • De økonomiske modeller skal medregne afledte effekter fra både den sociale og den grønne bundlinje - også derfor er det helt afgørende, at vi tænker og handler langsigtet.

Vi ses :hibiscus: :slightly_smiling_face:

Kærlig hilsen
Bina Seff
Forperson Kreds Nordsjælland
Politisk Forum

1 Like